Torsdag den 25. april klokken 10:

Statsministeriets Spejlsal. Pressemøde

Allerede tidligt om morgenen svirrede rygterne: Lærerlockouten skal afblæses. Danmarks Radio kunne som første medie »erfare«, at regeringen ville foretage et hurtigt indgreb, og historien ændrede karakter fra rygte til sikker nyhed, da Statsministeriet inviterede til pressemøde klokken 10:

»Konflikten på lærerområdet har nu varet i næsten fire uger. Situationen er, at der i lang tid ikke har været nogen reel forhandling mellem parterne: Og der er ingen tegn på, at det vil ændre sig fremadrettet. Samtidig har vores børn og vores unge ikke fået undervisning i næsten fire uger.

Vi er nu nået til det punkt, hvor regeringen finder, at det er nødvendigt at gribe ind, så vores børn og unge kan komme i skole igen«. Sådan indledte statsminister Helle Thorning-Schmidt pressemødet. Også beskæftigelsesminister Mette Frederiksen - der som minister for arbejdsmarkedet stillede lovforslaget - og børne- og undervisningsminister Christine Antorini var til stede.

Samtidig på Christiansborg Slotsplads:

Lærere samles

En række lærere søgte mod Christiansborg Slotsplads.

»Det kan blive en kamp mellem lærerne om at sikre sig mest forberedelsestid til at lave den gode undervisning. Og det skal lederne så navigere i. I stedet for nu, hvor tingene er ligeligt fordelt, og så man kan koncentrere sig om at undervise«, sagde Ditte Bernquist fra Skolen på Nyelandsvej til folkeskolen.dk

De cirka 3.000 kroner om året, som lærerne står til at få i kompensation, imponerede ikke hendes kollega:

»Hvis det var lønnen, der betød noget, så var vi jo aldrig blevet lærere«, fortalte Christine Falmer-Nielsen fra Lindevangskolen.

Klokken 14.00-18.17:

Førstebehandling af lovforslaget i Folketingssalen

Hvert partis ordfører fik i en ordførertale mulighed for at fortælle, hvordan deres parti forholder sig til lovforslaget.

Det største oppositionsparti, Venstre, var for af tre grunde:

• Børnene kan komme i skole igen.

• Det er vigtigt at få ændret lærernes arbejdstid.

• Med et indgreb kan man komme videre med forhandlingerne om folkeskolereformen, der er økonomisk afhængig af mere undervisning fra den enkelte lærer.

Alle partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance støttede forslaget. Dansk Folkeparti havde et ændringsforslag, hvor de ville sikre et loft over, hvor meget den enkelte lærer kan komme til at undervise, men ordfører Alex Ahrendtsen fortalte, at han vil stemme ja under alle omstændigheder - hvis det bliver uden de ønskede ændringer, vil Dansk Folkeparti stemme for »med grædende fingre«.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen forsvarede lovforslaget i knap en time. Hun måtte gøre rede for lovens indhold og proces. Angående undfangelsen af lovforslaget kunne ministeren fortælle:

»Det her lovforslag er regeringens lovforslag, og lovforslaget er ikke alene udarbejdet i Beskæftigelsesministeriet. Det er klart, at Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet, som har et meget, meget stort ansvar på det her område, er en central aktør også i tilblivelsen af det her lovforslag. Som jeg sagde det før, er det mig oplyst, at lovforslaget er udarbejdet på helt sædvanlig vis, og at der har været en teknisk afklaring med både KL og regionerne«.

Christiansborg Slotsplads - klokken 16:

Bondo: vi er ikke med på råd

Samtidig med førstebehandlingen holdt Anders Bondo Christensen tale på slotspladsen uden for Christiansborg - han fortalte om en skuffelse, han ikke tidligere havde kendt, og så pegede han på Christiansborg.

»Det, de sidder og behandler derinde, det har Moderniseringsstyrelsen skrevet. Dem, vi har forhandlet imod, de har skrevet lovforslaget. Vi er end ikke taget med på råd«, sagde formanden for DLF, der derefter fortalte, at det ikke var et indgreb, men et overgreb, som regeringen var ved at gennemføre.

Klokken 18.41-20.56:

Åbent samråd i beskæftigelsesudvalget

Både Bjarne Corydon og Mette Frederiksen var til stede.

De to ministre blev afprøvet i deres argumenter, og spørgsmål fra lovbehandlingen blev gentaget. De folkevalgtes mange forespørgsler og spørgsmål blev til hele 92 spørgsmål - hvor indholdet bliver testet af. Spørgsmålene besvares af ministerierne i løbet af natten.

Cirka klokken 21:

Umiddelbart efter det åbne samråd

Anders Bondo Christensen fik i sin egenskab af formand for Lærernes Centralorganisation (LC) foretræde for beskæftigelsesudvalget. Her argumenterede han især for, at lærerne skal have mulighed for at gennemgå og efterprøve de beregninger, der ligger til grund for de 300 millioner kroner, som lærerne får i kompensation for reglen om, at de ved deres 60-års fødselsdag kan gå ned i tid. Lærernes egne beregninger viser, at de går glip af hundredvis af millioner i tabt forhandlingskapital. På trods af at lærernes modpart i forhandlingerne havde været inde at skrive på selve lovteksten, fik LC ikke mulighed for at efterprøve regeringens tal.

»Barbara Bertelsen og Niels Gotfredsen sidder bag Bjarne Corydon igennem de afgørende samråd - det er de to modparter, jeg har haft. Det er Barbara Bertelsen, der har siddet med ved forhandlingerne, og da det så snerpede til i Forligsinstitutionen, så mødte Niels Gotfredsen også op«, fortalte Anders Bondo Christensen - om vicedirektøren og direktøren i Moderniseringsstyrelsen.

Fredag den 26. april - store bededag klokken 10.36-13.25:

Farvel til sikring af forberedelsestiden

»Jeg tror aldrig, jeg har set så mange til et samråd«, indledte formand i beskæftigelsesudvalget, Lennart Damsbo-Andersen (Socialdemokraterne), dagens samråd. Udvalget havde hen over natten stillet og fået besvaret deres 92 spørgsmål, og samrådet blev brugt på mundtlige uddybninger af lovforslagets indhold.

Dansk Folkeparti havde et ændringsforslag, hvori de bad om en maksimumgrænse for, hvor mange timer en lærer må undervise. Enhedslisten stillede to forslag: Et, der forkaster hele lovforslaget og lader A08 køre, og et andet mindre vidtgående, der vil betyde, at 60-års reglen består. Og at de 300 millioner kroner, lærerne vil få i lønstigning, i stedet bliver brugt på at nedsætte arbejdstiden for lærere over 60.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen tilkendegav på samrådet, at hun ikke kunne bakke op om nogen af ændringsforslagene. Og hun kom også med en god forklaring på, hvorfor det fra politisk hold har været så stort et ønske at afskaffe sikringen af resurser til den enkelte undervisningstime:

»Når jeg bliver spurgt om, hvor meget en folkeskolelærer forventes at skulle arbejde mere i gennemsnit, så kan jeg ikke svare på det spørgsmål.

Det ligger ikke til grund i det her lovforslag, at en folkeskolelærer skal undervise mere. Det, der ligger til grund for lovforslaget, er, at de bindinger, der er på arbejdstidsreglerne i dag, bortfalder. Så vil det jo derefter være skolelederens opgave at lede og fordele arbejdet - i tråd med de regler, der gælder på folkeskoleområdet. Derfor kan tingene ændre sig, alt efter hvilke politiske beslutninger der træffes på folkeskoleområdet«.

Klokken 14.01-15.25:

Andenbehandling af lovforslaget

Forslaget var på dette tidspunkt grundigt behandlet i samråd og på udvalgsmøder. Folketingsmedlemmerne forsøgte her at få yderligere oplysninger om KL's rolle i udformningen af lovteksten - ministeren henviste til, at man kunne søge aktindsigt i forløbet. Alle ændringsforslag blev stemt ned.

Klokken 15.42-16.08:

Tredjebehandling af lovforslaget

Efter en kort tredjebehandling blev lovforslaget vedtaget. Alle partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance endte med at stemme for loven.