Selv om sygefraværet i mange år lå lavt på skoleafdelingen i Melby, faldt det pludselig markant. Fra 4,5 procent i 2016 til 3,5 procent i både 2017 og 2018.

Netop i 2017 blev det besluttet, at Melby Skole i Halsnæs Kommune igen skulle være selvstændig. Seks år tidligere var skolen blevet slået sammen med Enghaveskolen under navnet Frederiksværk Skole. Ved sammenlægningen blev Christian Wibeck-Nilsson ansat som afdelingsleder i Melby. I dag er han skolens øverste leder, og han er ikke i tvivl om, at det pludselige fald i sygefraværet hænger sammen med, at personalet fik udsigt til at arbejde på en skole med egen leder, skolebestyrelse og MED-udvalg (samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, redaktionen).

Skolestatus 2019 - 15 afdelinger bliver selvstændige skoler igen efter sommerferien

»Vores gode faglige resultater blev gemt i den fælles skolekode, så vi følte os overset. Men da vi fik lov til at genrejse den gamle skole, blev det sjovere for folk at gå på arbejde«, siger Christian Wibeck-Nilsson.

Flere lærere og pædagoger på skolen kan huske, sidst skolen var selvstændig, og de er glade for, at ledelsen igen kommer tæt på hverdagen i skolen.

»Folk er glade for deres job, når de føler, at de betyder noget, og ikke bliver frustrerede over lange beslutningsprocesser. Det er lykkeligt, at vi igen er en selvstændig skole, for nu holder vi mere sammen og har heller ikke langt til skolelederen«, fortæller lærernes tillidsrepræsentant, Henrik Thye.

Det var bøvlet at være en skole på to matrikler.

»Der blev taget mange tåbelige beslutninger, og selv om man kunne tro, at det var begynderfejl, holdt de aldrig rigtigt op. For eksempel står der stadig i vores ordensreglement, at eleverne kun må kaste med sne på boldbanen i Frederiksværk. Der blev ikke tænkt på vores elever, så det skal vi have rettet til«, siger Henrik Thye og giver et andet eksempel:

»Idrætslærerne i Frederiksværk købte to dyre madrasser, hvorefter der ikke var råd til nyt udstyr hos os. De havde ikke tænkt på, at de tog pengene fra et fælles budget. Vi kunne også jævnligt læse på intra, at matematiklærerne skulle mødes klokken 12, men vi vidste ikke, om det kun var lærerne på den anden skole eller os alle. Vi mødte mange små daglige irritationer, og de har sikkert oplevet det samme på den anden skole, for det lykkedes aldrig at skabe en fælles kultur«, siger Henrik Thye.

Nu taler lærerne om pædagogik

I dag er stemningen vendt, og der er en stor iver efter at definere skolen på ny, oplever skolelederen.

»Vi har formuleret nye værdier, som vi skal til at omsætte i vores hverdag. Det er værdifuldt for os at samle medarbejderne på tværs af indskoling, mellemtrin og udskoling til fælles diskussioner«, siger Christian Wibeck-Nilsson.

Det er første gang siden sammenlægningen i 2011, at medarbejderne har en pædagogisk debat om, hvad de vil med skolen, fremhæver Henrik Thye. Ellers har det udelukkende handlet om drift.

»Det var op til den fælles ledelse at skabe en vision, men den kom aldrig, for den øverste skoleleder blev hele tiden skiftet ud. Derfor var vi hos os begyndt at være flere skoler i skolen, for uden en fælles forståelse udviklede indskoling, mellemtrin og udskoling sig i forskellige retninger. Nu er vi igen ved at finde ind på en fælles kurs«, siger lærernes tillidsrepræsentant.

Christian Wibeck-Nilsson synes, at han som skoleleder får et stort engagement forærende fra både medarbejdere og forældre.

»De glæder sig over, at de kun skal bruge tid på emner, som er relevante for Melby Skole. Men som skoleleder skal jeg have øje for, at det har nogle omkostninger at være en mindre skole. Det taler jeg løbende med personalet om, men med 464 elever fra 0. til 9. klasse er vi bæredygtige«, siger han.

Halsnæs: Den "gode" historie i avisen

Kredsformand roser politikerne

Til august er det slut med sammenlagte skoler i Halsnæs Kommune. Specialskolen Bøgebjerggaard, der blev lagt sammen med Hundested Skole i 2016, nedlægges til fordel for det nye specialtilbud Lillebjerg Skole, hvorefter Hundested Skole ligger på én matrikel. Og Arresø Skole deles op i de oprindelige skoler i Magleblik og Ølsted.

Formand for Gribskov-Halsnæs Lærerkreds Michael Bie tør ikke regne på, hvad sammenlægningerne har kostet:

»Man troede, at man kunne spare et tocifret millionbeløb på at optimere klasserne ved at flytte elever rundt, men det var en regnearkstænkning, som har haft store konsekvenser. For eksempel er flere skoleledere gået ned med stress, og på nær én er alle ledere skiftet ud siden 2011. Samtidig er vi gået fra, at fem procent af eleverne gik i privatskole, til nu 20 procent«, siger kredsformanden.

Nye tal: Privatskoleandelen stiger igen 

Han kalder skolesammenlægningerne i Halsnæs for en katastrofebeslutning. I samme åndedrag roser han politikerne for, at de nu retter op.

»Kommunen er ikke blevet væsentligt rigere siden 2011, men den har fået styr på økonomien, og man har fundet ud af, at man ikke kan flytte rundt på eleverne, uden at forældre sender deres børn i privatskole. Den politiske vilje har i det hele taget ændret sig til en ærlighed, hvor politikerne lytter til kritik og prøver at forbedre arbejdsvilkårene. De kan se, at det giver medarbejderne et større engagement og dermed øget arbejdsglæde«, siger Michael Bie.