Et af de steder i landet, hvor flugten fra folkeskolen er mest markant, er i Halsnæs. Andelen af fri- og privatskoleelever er de sidste ti år næsten firdoblet i den nordsjællandske kommune, og i dag går hver femte elev i et privat grundskoletilbud.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ifølge formanden for Gribskov-Halsnæs Lærerkreds, Michael Bie Andersen, skyldes den voldsomme stigning et sammenfald af flere dårlige beslutninger.
Annonce:
»Jeg tror, det afgørende har været implementeringen af folkeskolereformen, store besparelser, ændret skolestruktur og salget af en tidligere folkeskole til en privatskole. Kort sagt var det rigtig dårlige politiske beslutninger, siger Michael Bie Andersen og henviser til, at Halsnæs Kommune i 2011 sammenlagde sine dengang otte skoler til tre.
Den vurdering er kommunens chef for Børn, Unge og Læring, Henrik Reumert, enig i:
»Jeg er slet ikke i tvivl om, at distriktsskoletankegangen har gjort, at nogle forældre oplevede, at skolen ikke var lokal nok. Der kan en lille, lokal privatskole være et attraktivt alternativ«, siger han.
Michael Bie Andersen forklarer, at der i kølvandet på den skærpede konkurrence med områdets fri- og privatskoler er opstået en kultur, hvor branding og de »gode« historier fylder meget for flere af folkeskolerne.
Omtaler i avisen er ifølge kredsformanden gode eksempler på, hvordan skolerne brander sig i konkurrencen med fri- og privatskolerne.
»Det skaber altid positiv omtale, når skoler og elever kommer i avisen, men man kan nogle gange være bekymret for, om brandingen og de 'gode' historier går hånd i hånd med virkeligheden. Vi er blevet kontaktet af lærere, der fortæller, at ledelsen har besluttet, at eleverne og lærerne skal gøre noget bestemt for at skabe opmærksomhed omkring skolen. Det er uheldigt, hvis formålet med en aktivitet er omtale i medier frem for et fagligt indhold«, siger Michael Bie Andersen.
Annonce:
Ifølge ham gør skolerne også en stor indsats for at være aktive på sociale medier. Og her spiller lærerne en central rolle:
»Lærerne bliver opfordret til at poste og dele indhold på de sociale medier. Det fylder meget at fortælle den gode historie om skolen, og det er måske blevet nødvendigt for at sikre opmærksomhed omkring folkeskolen«, fortæller Michael Bie Andersen.
Nu satser kommunen på at bremse sivningen til fri- og privatskoler. Derfor er der meget opmærksomhed på at fortælle, hvad folkeskolen kan, og dermed skabe opmærksomhed om skolen. Man har blandt andet kunnet læse overskrifter som »Cirkus på skoleskemaet« og »Halsnæsløbet som valgfag« i lokalavisen, og på hjemmesiden for kommunens største skole kan man finde artikler fra medier, hvori skolen er omtalt.
Og det er langtfra tilfældigt, fortæller Henrik Reumert.
Annonce:
»Skolerne gør rigtig meget for at fortælle, hvad de kan. Vores skoler er meget forskellige. Hundested Skole har virkelig haft succes med at åbne skolen for omverdenen i samarbejde med erhvervslivet og de frivillige foreninger. De lykkes med at vise sig frem«, siger Henrik Reumert og fortæller, at kommunens øvrige skoler også arbejder på at profilere sig mere.
Kredsformand Michael Bie Andersen roser kommunalbestyrelsen, fordi den ifølge ham har taget affære, blandt andet ved at tilbageføre nogle af de sparede midler og tilbagerulle skolestrukturen. Senest er den sidste af distriktsskolerne blevet delt i to selvstændige skoler. Håbet er, at de politiske ændringer igen vil gøre folkeskolen til borgernes førstevalg.
