2013: 30 timer, der forandrede skolen 

I disse dage er det fem år siden, at 25 dages lockout af landets folkeskolelærere blev stoppet ved et lovindgreb. I årene derefter rullede den stærkt omdiskuterede folkeskolereform sig ud over hele landet, flere end 17.000 lærere har forladt folkeskolen, og strømmen af børn til friskolerne stiger år for år. Der er ingen tvivl om, at fokeskolens lærere led et nederlag i 2013, og at folkeskolen befinder sig i en krise, men hvordan genrejser man institutionen og dens image?

Det gør man ifølge brandingekspert i et af landets mest anerkendte kreative bureauer, Frederik Preisler, ved at definere formålet med skolen og ved at forny måden, man omtaler den på.

»Lærerne blev nærmest bogstaveligt talt banket på plads for fem år siden, men den eneste grund til, at lovgiverne kunne lykkes med at tromle lærerne, var, at skolens og lærernes image er blevet nedbrudt gennem årtier«, siger han og fortsætter: »2013 var blot en kulmination, og man kan ikke se isoleret på konflikten og lovindgrebet«.

Det er altså på grund af en årelang nedbrydelse af skolens og lærernes image, at politikerne overhovedet turde tage så drastiske midler i brug som at tilsidesætte den danske model og indføre en lov, som med ét gjorde det mindre fleksibelt og mindre attraktivt at være lærer.

»Det er ikke så mange år siden, at lærerne var højt respekterede som det, jeg mener, at de er, nemlig nogle af samfundets grundpiller. Men nu har de mistet nogle privilegier, og de har mistet status. Det går ud over muligheden for en højere løn, det går ud over rekrutteringen af nye lærere, og det går ud over magtforholdet i en politisk forhandling«, siger Frederik Preisler med skelen til overenskomstforhandlingerne.

Genrejsning kræver ny fortælling

»Hvis skolen og dens ansatte skal genrejse sig, skal der lægges en ny strategi for, hvordan man appellerer til befolkningen. Det gør man i dag ved at anvende en retorik om, at man har hårde og besværlige arbejdsforhold, som konstant forringes - og de argumenter har det skidt«, siger Frederik Preisler.

Det er derfor ifølge ham ikke den rette kommunikationsstrategi at slå på, at man føler sig uretfærdigt behandlet. Alle kan se, at magthaverne gik hårdt til lærerne, men hånden bliver spillet for hårdt, og det gør det besværligt at skabe en positiv fortælling om folkeskolen og lærernes plads i samfundet, mener kommunikationseksperten.

»Der mangler en grundlæggende sympati og respekt blandt modtagerne, som lærerne ikke længere nyder i den fornødne udstrækning. Derfor har man det forkerte udgangspunkt i forhold til at vinde befolkningens opbakning mod magthaverne på den lange bane«, siger Frederik Preisler.

På den anden side af Overenskomst 18 råder kommunikationseksperten til, at man snakker om skolens formål, og hvorfor lærerne er så vigtige for samfundet, som de er.

»Man kan ikke forlange mere af den enkelte lærer, end man allerede gør. Der er rigtig mange dygtige lærere, som tager et stort ansvar, når det handler om at uddanne vores børn. Danmarks Lærerforening må trække i arbejdstøjet«, siger Frederik Preisler.

Meningsmålinger viser, at de offentlige lønmodtagere, herunder lærerne, har nydt stor opbakning under Overenskomst 18. Det er ifølge Frederik Preisler et tegn på, at magthaverne måske har undervurderet, at mange danskere stadig har stor sympati for lærergerningen. Det kan udnyttes til at anlægge en fighterstrategi for lærerne og folkeskolen, lyder rådet.

»Vi vil have dygtige lærere, for vores fremtid afhænger af, hvordan vi uddanner vores børn. Der er i befolkningen en historisk respekt omkring lærergerningen. Kort sagt: Har vi ikke gode lærere, får vi dumme børn«.

Tal lærerfaget op

Formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann, er ligesom Frederik Preisler fortaler for, at fokus på en stærk faglighed og skolens vigtige samfundsrolle er den rette vej mod et forbedret image for folkeskolen og dens lærere.

Han ærgrer sig over, at den offentlige debat i hans øjne mest handler om lærernes arbejdsforhold i stedet for vigtigheden af lærergerningen - som er det, der tiltrækker dygtige, unge mennesker til faget. Lærerfaget og uddannelsen skal tales op, mener Stefan Hermann, der også er rektor for Københavns Professionshøjskole.

»Det, der i sidste ende tiltrækker unge til lærerfaget, er jo ikke at blive medlem af en klynkeklub, som nogle ynder at fremstille lærerstanden, og heller ikke at være medlem af en klub for nogle, der er blevet krænket, som andre gerne vil fremstille lærerne. Derimod er det at varetage den vanvittigt livgivende opgave, det er at danne og forme børn til elever, borgere og mennesker«, siger han.

»Jeg er enormt ked af, at perspektivet med det vigtige i lærergerningen bliver klemt. Det kommer til at handle om de gode og de onde, og det er virkelig ærgerligt om end effektivt og appellerende«.

Stefan Hermann mener, at den offentlige debat bliver for skinger, og han efterlyser eftertænksomhed.

»Hver dag er der en ny undersøgelse at forholde sig til for lærerne fra alle mulige forskellige kilder - og hver dag bliver der postet forargede kommetarer om lærerne på Facebook. Hver dag er der nogen, der gør en fejl til en kæmpe katastrofe. Selvfølgelig skal vi tale om konflikter, men vi skal også turde være eftertænksomme, når vi søger efter sandheden i striden og brændpunkterne«.

Mere autoritet til lærerne

Stefan Hermann mener, at en af måderne at styrke skolen på er at tage autoritetsbegrebet til sig. Læreren er en faglig, didaktisk og pædagogisk vidensautoritet, og det skal være mere tydeligt for omverdenen. Det bliver det, hvis respekten for lærerfaget vokser igen.

»Lærerne har selv været med til at lægge afstand til autoritetsbegrebet - det, som lektor Blomme er en karikatur af. Derfor har man også haft en udfordring med at tage autoritetsbegrebet i sin magt igen«, mener han.