Et rent politisk forslag og et problem, der kun opstår, fordi de aktive medlemmer har bundet sig til at spare to hovedstyrelsesmedlemmer væk allerede fra det kommende hovedstyrelsesvalg. Sådan betegner Kristian Fløj-Jensen kongressens beslutning om at analysere og debattere pensionisternes placering i DLF, herunder deres repræsentation i hovedstyrelsen. Han er den ene af to pensionistrepræsentanter i DLF's hovedstyrelse.

Kongressen har besluttet, at foreningen i samarbejde med fraktion 4 - pensionisterne - skal fremlægge eventuelle forslag til vedtægtsændringer om deres repræsentation på kongressen i år. Derfor arbejder man nu i DLF's organisationsudvalg med at finde frem til forskellige modeller. De spænder fra, at pensionisterne ingen repræsentanter får i hovedstyrelsen fremover, og til uændret repræsentation. Forslagene opererer også med mulighed for en eller to repræsentanter uden stemmeret eller med begrænset stemmeret.

'Vi kan ikke acceptere mindre repræsentation i hovedstyrelsen end de to, vi har nu. Det er svaret fra pensionisternes delegeretmøde', siger Kristian Fløj-Jensen.

Han fortæller, at hele debatten får pensionisterne til at føle sig som andenrangsmedlemmer.

'Vi er interesserede i, hvordan foreningen udvikler sig. Som pensionist mister man overhovedet ikke interessen for foreningspolitik. Hele løn- og arbejdstidspolitikken har indflydelse på vores pension, og vi ønsker at være med i debatten'.

Kristian Fløj-Jensen understreger, at der ikke er meget at spare på pensionisterne i hovedstyrelsen. De er jo ikke frikøbt som de andre, så der er kun tale om rejseudgifter.

'Hvis ikke vi beholder vores repræsentation, vil vi overveje at melde os ud, men jeg håber da ikke, at det bliver nødvendigt.

Men hvis det sker, må vi prøve at se, hvordan vi kan opretholde vores tilknytning til lokalkredsene'.

Der er i alt 13.000 pensionister i DLF, og heraf betaler omkring 10.000 kontingent til DLF centralt. I alt bliver det til cirka 7,4 millioner kroner årligt.

Debatten går blandt andet på, om DLF's hovedopgave ikke netop er arbejdet med de aktive medlemmer.

Balancen i hovedstyrelsen

Formand for organisationsudvalget, Astrid Schjødt Pedersen, siger, at udgangspunktet for at reducere hovedstyrelsen var økonomi.

'Men der er både en økonomisk og en politisk vinkel.

Pensionisterne koster ikke så meget som de andre hovedstyrelsesmedlemmer, men for mig er det ikke besparelsen, men balancen i hovedstyrelsen, der er afgørende', siger hun.

'Personligt mener jeg, at pensionisterne skal have en repræsentant i hovedstyrelsen. Den holdning har jeg, fordi pensionisterne selv ønsker at være der, selv om det meste af hovedstyrelsens arbejde handler om de aktive medlemmers vilkår. De faglige forhold - for eksempel pension - skal naturligvis stadig varetages, selv om der eventuelt sker en omstrukturering'.

'I forlængelse af Udviklingsrapporten har kongressen vedtaget at styrke det lokale pensionistarbejde. Udspillet, der blev positivt modtaget af pensionisternes delegerede på kongressen, var blevet til i et tæt samspil med pensionistmedlemmer fra hele landet'.

'På mange områder er fokus i foreningens arbejde flyttet fra centralt til lokalt hold. Sådan er det også her', siger Astrid Schjødt Pedersen, som fremhæver, at pensionisterne har indflydelse på kongressen.

Årsmøde for pensionister

I organisationsudvalget arbejdes der med et forslag om etablering af et årsmøde for pensionister. Årsmødets funktion skal være at binde de lokale pensionistklubber sammen og at klæde pensionisternes delegerede på til kongressen.

Kristian Fløj-Jensen mener, at årsmødet er en god idé som et supplement, men ikke som en erstatning for repræsentationen i hovedstyrelsen. Han nævner også økonomien i sådan et årsmøde. Skaber man et årsmøde, sparer man ingen penge.

Astrid Schjødt Pedersen siger, at årsmødet skal ses som en omstrukturering og en styrkelse af pensionistarbejdet, ikke som en besparelse.

'Jeg håber på en god dialog om pensionisternes repræsentation, så vi sammen kan finde et forslag, der kan bære igennem på kongressen. For kongressen sidste år signalerede, at der skal ske noget på dette felt. Det er udgangspunktet for organisationsudvalgets arbejde', siger Astrid Schjødt Pedersen.

Udvalget laver en indstilling til hovedstyrelsen, der skal behandle spørgsmålet på mødet i maj.

hlauritsen@dlf.org