Som forbrugere er vi efterhånden blevet vant til at læse varedeklarationer for at se, hvad vi får med hjem i indkøbsposerne. Men nu skal lønmodtagerne og forhandlingsparterne vænne sig til, at at der også kommer varedeklaration - eller rettere løndeklaration på lønposerne. Det er en af nyskabelserne ved nye lønformer. Begrebet anciennitet forsvinder, og de ansatte skal i stedet aflønnes efter arbejdsfunktioner og kvalifikationer.

Dette kræver, at det temmelig præcist skal udspecificeres, hvad de ansatte egentlig får deres løn for. Og derfor sidder mange fagforeninger og kommuner for tiden med et stort papirarbejde, som går ud på at deklarere lønnen for lidt over halvdelen af landets cirka 600.000 kommunalt ansatte, som den 1. april overgår til det nye lønsystem. Her iblandt er Danmarks Lærerforenings ledergruppe.

At der virkelig er tale om et stort papirarbejde bekræftes af de forskellige kredse, som Folkeskolen har talt med. Fælles for nogle af kredsene er også udsagn om, at man håber på lønforhøjelser for lederne, men egentlig ikke regner med det.

For både Sydfyns Lærerkreds og Sønderborg og Omegns Lærerkreds gælder det, at de næsten er færdige med deres forhandlingsoplæg om ny løn, og dermed også med at definere, hvad lederne får deres løn for. Begge kredse sætter spørgsmålstegn ved, om det store arbejde kan måle sig med det forventede resultat.

Enkel model

Den 26. februar stiller repræsentanter fra Sydfyns Lærerkreds til egentlige lønforhandlinger på rådhuset i Svendborg. Kredsen er færdig med at beskrive de dele lederlønnen fremover skal bestå af: grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn, og på Sydfyn har de valgt at bruge en forholdsvis enkel model.

- Vores diskussion har drejet sig om, hvor meget man skal pinde lønnen ud. Vi har valgt at beskrive grundlønnen meget bredt med udgangspunkt i det ansvar og de beføjelser, som er beskrevet i Folkeskoleloven, fortæller kredsens formand, Torben Møller Petersen.

- De fleste af de punkter, som vi har beskrevet under funktionsløn, var også i det gamle lønsystem er afgørende for den lønmæssige placering. Et nyt kriterie er for eksempel, hvor vidt lederne deltager i kommunale arbejdsgrupper.

Kredsen har også forsøgt at præcisere, hvilke kvalifikationer der tæller, for at lederen kan gøre sig fortjent til at modtage kvalifikationsløn.

- Jeg er meget betænkelig ved de subjektive kvalifikationer, som har været et stærkt ønske fra Svendborg Kommune at få med. Det er jo bløde begreber, som altid bygger på en individuel vurdering. Under alle omstændigheder venter vi nogle år med at indføre kvalifikationslønnen, da vi har mere end rigeligt, som vi skal have til at fungere.

Baglæns regnestykke

På spørgsmålet om han forventer en lønstigning til lederne, siger Torben Møller Petersen:

- Kommunerne forventer, at vi holder os inden for det budget, som de har afsat. Men det er der ingen garanti for, det er organisationernes styrke, der afgør, om budgetrammerne sprænges.

Det er Torben Møller Petersens indtryk, at kommunerne ikke reelt vurderer ledernes funktioner.

- Man laver et baglæns regnestykke ud fra ledernes nuværende løn, så det samlede antal lønkroner for de forskellige funktioner ikke bliver højere end det beløb, som står på ledernes nuværende lønsedler.

- Når grundlønnen, som stadig aftales centralt, er ude af regnestykket, så er der reelt cirka 5000 årlige kroner tilbage at forhandle om for hver enkelt leder. De penge skal fordeles ud på de forskellige funktioner, så det vil blive cirka 1000 kroner per funktion påårsbasis.

- Det kan man ikke kalde reelle forhandlinger, og man kan frygte, at kommunerne har dræbt det nye lønsystem på forhånd, fordi de er fangede af deres økonomi, siger Torben Møller Petersen.

Skema og pointtal

Anders Bondo Christensen, som er formand for Sønderborg og omegns Lærerkreds forventer at kunne præsentere deres oplæg til forhandling for kommunerne om en måneds tid. Ud over at have beskrevet de forskellige punkter under grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn har kredsen udarbejdet et skema med et særligt pointsystem, som skal skabe struktur og overblik over de nye lønformer.

- Vi forsøger at lave en struktur, så vi i fremtiden ikke skal komme rendende til kommunerne og forhandle om hver lille funktion. Det er afgørende, at systemet ikke bygger på personlige lønsamtaler og en deraf følgende individualisering af lønnen. Det er også udgangspunktet i den aftale, som Lærernes Centralorganisation har indgået med arbejdsgiverne, siger Anders Bondo Christensen.

- Vi har brugt en del tid på at udvikle systemet. Vi arbejder dels med skolens pointtal, som danner udgangspunkt for lederlønnens normering på den enkelte skole. Dels med et personligt pointtal, som danner udgangspunkt for, om lederen skal have et personligt tillæg eller en omklassificering.

- Vi er klar over, at vi ikke kan få forhandlet alle funktioner på en gang. Sammen med kommunerne må vi lave en tidsplan og vi må acceptere, at det tager flere år, før hele systemet er forhandlet på plads.

Omfordeling af få kroner

På spørgsmålet om han forventer lønstigning til lederne, svarer han:

- Der er ikke udsigt til flere penge i det nye system, end der var i det gamle. Vi har ingen tiltro til, at lederne bliver forgyldt og heller ikke til, at et nyt lønsystem automatisk medfører et kvalitetsløft på skolerne.

- I realiteten drejer det sig om omfordeling af nogle få tusinde kroner. Det får ingen indflydelse på skolernes hverdag, så på sin vis er det et vanvittigt projekt, hvor arbejdsindsatsen ikke står mål med resultatet.

Anders Bondo Christensen, som også er medlem af lærerforeningens hovedstyrelse understreger, at han ikke forsøger at undsige aftalen om ny løn.

- Men ude i virkeligheden viser det sig altså, at det nye lønsystem ikke medfører væsentlige forandringer.

Svendborg-modellen

Sydfyns Lærerkreds har valgt en enkel lønmodel. Formanden for kredsen understreger, at kriterierne for de personlige kvalifikationer er udformet efter stærkt ønske fra Svendborg Kommune, mens kredsen er betænkelig ved at anvende så subjektive kriterier.

Grundlønnen dækker:

- Overordnet pædagogisk og administrativt ansvar

- At vejlede skolebestyrelser og være sekretær i denne

- At sørge for at gældende lovgivning overholdes

- At sikre kvalitet og udvikling

- At sikre personaleudvikling

- At sikre kvalificeret dialog mellem skole og hjem

Funktionslønnen er afhængig af:

- Elevtal

- Antal stillinger på skolen

- Antal special- og modtagerklasser

- Deltagelse i kommunale arbejdsgrupper

Kvalitetslønnen kan gives:

Til medarbejdere med videreuddannelse, der ligger ud over den basisuddannelse, som stillingen kræver.

Til medarbejdere med erfaring forstået som:

- Medarbejderens faglige og personlige erfaring. Herunder egenskaber, der er relevante for jobbet.

- Medarbejdere, der udviser rutine og sikkerhed i deres arbejde.

- Medarbejdere, der har ledelseserfaring

- Medarbejdere, der har erfaring med forhandlings- og konfliktløsning

Og som supplement til kvalitetslønnen ønsker Svendborg Kommune at belønne ansatte:

- der gennem adfærd bidrager til positivt socialt miljø

- der udviser parathed og evne til at påtage ansvar

- der udviser omstillingsparathed

- der udviser initiativ og fleksibilitet

- der udviser vilje til jobudvidelse og jobberigelse.