Formand for Danmarks Lærerforenings faglige udvalg, Stig Andersen, mener, at fordelen ved det nye lønsystem er muligheden for at tilpasse lønnen til den konkrete lederstillings ansvar og kompetence. Han erkender dog, at nogle af fordelene er lettest at fåøje på, hvis man tager fremtidsbrillerne på.

- Hvis vi kigger på her og nu-situationen, så har vi brugt overgangen til nye lønformer til at give lederne et lønløft, siger Stig Andersen.

Lønløftet er en del af overenskomsten i 1997, hvor det blev aftalt, at nogle ledere blev omklassificeret per 1. oktober 1997, mens hovedparten af resten af ledergruppen får en lønforbedring i form af et overgangstillæg per 1. april.

Tænk langsigtet

Til kritikken om, at der reelt ikke er meget at forhandle om, siger Stig Andersen:

- Det er ikke korrekt. Det kan være, at kommunerne ikke vil bruge så mange penge, men der er ikke noget loft over, hvor meget de må forhandle ny løn for.

- Vi forventer dog ikke nogen lønfest den 1. april, for vi er godt klar over, at de fleste kommuner kun har afsat begrænsede midler til de nye lønformer. Omvendt så er det nu, linierne lægges for, hvad der sker i fremtiden, og derfor er det vigtigt, hvilken lederlønspolitik der lægges.

- Man er nødt til at tænke langsigtet, for kommunerne afsætter ikke fra den ene dag til den anden så mange penge, så man får fyldt alt det ud, som egentlig er tanken med nye lønformer. Overordnet må man finde frem til de elementer, der skal indgå i lønnen, og lægge en plan for, hvordan man kan begynde at opbygge lønnen i forhold til det.

- Vil det i virkeligheden sige, at en leder kan komme ud for at skulle varetage funktioner, som han eller hun ikke bliver direkte aflønnet for?

- Der er tale om over nogle år at skulle bygge et system op. Hvis kommunen ikke afsætter penge her og nu, så må de to forhandlingsparter have forståelse for, at nogle af funktionerne tilgodeses, når der bliver mulighed for det. En væsentlig del af kritikken mod det gamle lønsystem har netop været, at lederne alene blev aflønnet ud fra antal ansatte og antal elever. Ofte er ansvars- og kompetenceområder udvidet, uden at lønnen fulgte med. Det skal ændres, efterhånden som det nye lønsystem opbygges, pointerer Stig Andersen.

- Nogle af de kredse, som Folkeskolen har talt med, oplever det nye lønsystem som en omfordeling af få tusinde kroner og mener, at det ikke er den store arbejdsindsats værd?

- Det har jeg stor forståelse for, men så er det, at man er nødt til at tænke lidt mere langsigtet. Men jeg forstår godt, at man specielt i de kommuner, som er meget karrige med at afsætte penge, har svært ved at se nogle fordele i det nye lønsystem i øjeblikket.

- Der hviler i den forbindelse et stort ansvar på kommunerne. De har ønsket et nyt lønsystem. Nu må de så vise vilje til at nå positive resultater i samarbejde med de forhandlingsberettigede organisationer.

sus