Trine Hartelius, lærer og tillidsrepræsentant, Humlebækskolen, Fredensborg

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan er stemningen på skolen?

»Der er lidt en bekymring for, hvad der er i vente. Hvad kommer det til at betyde, hvis vi skal ud i en konflikt? Også lidt 'åh nej, vi er lige blevet færdige med at betale lån tilbage'. Der er ikke rigtig nogen lyst til at skulle ud i den store lockout igen. Men der er tiltagende interesse, jo tættere vi kommer på«.

»Men der er også mange praktiske ting, som hvad kommer det til at betyde for min planlægning, rammer det ned i virksomhedsbesøg eller afgangsprøver? Der har været så mange spørgsmål«.

Hvad betyder solidariteten?

»Som ny tillidsrepræsentant er det rart for mig bare at sidde sammen med andre tillidsrepræsentanter. Det er godt at føle, at vi er mange i samme båd. Man kan virkelig fornemme fællesskabet. Vi er ikke alene. Der er mange andre, som føler kampgejst«.