Gymnasielærere: Vi bliver misbrugt i kampen mod folkeskolelærerne
Det er historieforvanskning at bruge Gymnasieskolernes Lærerforening som eksempel på et fagforbund, der har givet afkald på sin arbejdstidsaftale efter positive forhandlinger. De såkaldte forhandlinger foregik nemlig »med pistolen for panden«, mener formanden for gymnasielærerne.
Det betyder gymnasielærernes nyeoverenskomst
• Den garanterede forberedelsestid bortfalder, og ledelsen pådet enkelte gymnasium får fuld råderet over hver lærers 37-timersarbejdsuge. Tidligere var gymnasielærerne sikret en timesforberedelse per lektion i 70 procent af deres arbejdstid, mensfaktoren for de sidste 30 procent skulle forhandles lokalt.
• Arbejdstiden skal løbende registreres, og arbejdet skal somudgangspunkt foregå på skolen. Merarbejde må som udgangspunkt ikkeforekomme.
• Lønnen stiger med 0,8 procent, og der indføres et nytanciennitetsbaseret lønsystem, hvor de to gamle tillæg påhenholdsvis 20.000 og 40.000 kroner om året erstattes af tre nyehøjere tillæg på 38.000, 50.000 og 72.500 kroner om året.
• En seniorordning, hvor gymnasielærere tidligere har væretsikret 175 timers egentid om året, når de fylder 60 år, udfases, såmuligheden for at gå på aldersreduktion bortfalder for alle, dervar yngre end 58 år per 1. marts 2013.
• Medlemmerne af GL skal stemme om det samledeoverenskomstresultat på AC-området. Urafstemningen slutter den 17.april.
Kilde: Gymnasieskolernes Lærerforening
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forhandlingerne om en overenskomst med lærerne er knap brudt sammen den 25. marts, før finansminister Bjarne Corydon over for journalisterne på gangen i Finansministeriet giver udtryk for, at han ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes at forhandle en løsning på plads. Han siger, at han ved, det kan lade sig gøre, da det i begyndelsen af februar er lykkedes at forhandle en arbejdstidsaftale på plads med gymnasielærerne.
Corydon ærgrer sig over sammenbrud
»Denne her aftale, du har indgået for gymnasielærerne, har jo vakt stor utilfredshed blandt gymnasielærerne selv. Hvordan kan du fremhæve den som en god løsning, når de medarbejdere, den gælder for, ikke er enige?« spørger en journalist.
»Det er en god løsning, for den er forhandlet på plads. Den er ikke et produkt af en konflikt. Der bliver både givet og taget, og jeg føler mig helt overbevist om, at den kommer til at fungere i praksis. Den er et led i en større forhandling, hvor vi fra statens side har måttet give os på steder, hvor lønmodtagerne stod meget stejlt eller nærmest ultimativt«, lyder svaret fra finansministeren.
Den udlægning tager Gorm Leschly, formand for gymnasielærernes organisation GL, dog kraftigt afstand fra. Han mener slet og ret, at der er tale om historieforvanskning, når Corydon forsøger at udlægge aftalen som et resultat af et positivt forhandlingsforløb.
»Der var tale om magtudøvelse. Jeg oplevede at sidde over for nogle, der hverken var til at hugge eller stikke i. Hvad enten vi skrev under, gik i Forligsen eller i sidste ende risikerede en lockout, så var resultatet blevet det samme. Jeg havde en kraftig fornemmelse af, at der lå en drejebog og et påbud om ikke at udlevere nogen papirer«, siger han.
Gymnasielærerformanden er træt af, at hans underskrift på overenskomsten nu på den ene side bliver brugt af politikerne som et eksempel på resultatet af en positiv forhandling og internt bliver set, som at han har solgt aftaleretten. Begge udlægninger er forkerte, mener han.
»Aftaleretten var væk, inden jeg gik ind i lokalet«, siger Gorm Leschly.
Med aftalen overgav Gymnasieskolernes Lærerforening disponeringsretten over gymnasielærernes fulde arbejdstid til ledelsen på det enkelte gymnasium - ligesom KL ønsker, at det skal være tilfældet med lærerne i den verserende konflikt med DLF.
Finansministeren har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere.
