Danske folkeskolelærere er superkompetente. De bør anerkendes for deres helt særlige og nødvendige arbejdsindsats. Lærerne er en væsentlig del af det fundament, der understøtter den demokratiske dannelse af elever og dermed Danmarks borgere - forskellige, fantastiske og farverige, som de nu engang er.

Lockout og kinesere

Men desværre for lærerne har begreber og fortællinger som dårlig økonomi, lavt læringsudbytte, skuffende Pisa-resultater, for få undervisningstimer, lave karaktergennemsnit, lockout og sågar kinesere været bragt ind i diskussionen og vurderingen af, hvorledes danske lærere er kompetente. I offentligheden - nede i Brugsen og til familiefester - er komplekse årsager eller sammenhænge mellem lærerindsats og elevudbytte ofte blevet reduceret til forenklede og kritiske udsagn. Det er ikke rimeligt, men noget, lærere, skoleledelser og skolebestyrelser må forholde sig til.

Skal lærerprofessionen som konsekvens da brandes, så den får en højere status i befolkningen?

Ja, det er vel rimeligt. I givet fald er der mange, der skal gøre en aktiv og vedholdende indsats. Det kan der være god mening i, men for tiden bør det handle om noget andet. Fokus bør rettes på den enkelte superkompetente lærer.

Ønsket om øget fagfaglighed og pædagogisk viden og færdigheder hos lærere har i de senere år stået centralt hos såvel politikere som læreruddannelser og skoleforvaltninger samt ude på skolerne. Diskussionerne på skolerne har handlet og handler stadig om at finde de rigtige tilgange, teorier, metoder, samarbejdsformer og meget mere, med henblik på at få glade elever, der trives, og et godt læringsudbytte. Især læringsudbyttet er noget, der forsøges målt på. Og på nogle skoler er den »gode lærer« den, der leverer synlige, eksplicitte resultater.

Lærerens personlige kompetencer

Det massive pres på skolerne i forhold til at levere resultater - pres både udefra og indefra - »gør noget« ved den enkelte lærer. For hvis lærerkompetencer, i praksis primært karakteriseret i faglighed, (næsten) kun anerkendes ved evidensbaserede målinger, som man ser det i for eksempel USA, så er noget vigtigt udeladt. Nemlig lærerens personlige kompetence. Hvor den faglige kompetence (fagligheden) er mere instrumentel med klare begreber til at eksplicitere, så er den personlige kompetence, som har med dømmekraft og et holistisk syn på arbejdet at gøre, vanskeligere forhold. Vi kender også dette aspekt under begrebet tavs viden. Viden, vi ikke taler om, men som udøves hver dag, hver time. Problemet her er imidlertid, at når lærere eller lærerprofessionen ikke anvender et fælles sprog og begreber til at udtrykke, hvad de netop er særlig kompetente til, kommer de let til at virke mindre kompetente i offentligheden - men det bliver også vanskeligt at drøfte på skolen. Det er da ærgerligt, for hvordan skal eksempelvis skoleledelsen kunne forstå, anerkende og pleje sine superkompetente lærere, hvis kompetencerne ikke bliver eller kan italesættes?

Det udvidede kompetencebegreb

Først må man på skolen afklare, hvad det er for et kompetencebegreb, man anvender. Ofte er det den klassiske tredeling; Viden, færdigheder og holdning - eller noget, der minder om det. Det er bare ikke godt nok, og derfor har professor emeritus Knud Illeris' bog »Kompetence« (2011) mere relevans end nogen sinde. Illeris supplerer blandt andet med begreberne empati, intuition og kritisk tilgang. For eksempel påpeger han, at empati er et vigtigt kompetenceelement, der rækker ud over det kognitive områdes ensidige viden- og logikfokus - det handler om at aflæse eller opleve andre menneskers følelser.

Kort sagt handler det for læreren om indlevelse i, hvordan eleven har det, og hvilke intentioner der ligger bag elevens handlinger.

Mentalisering - den sindsrolige lærer

Begrebet mentalisering er netop det, der er med til at gøre danske folkeskolelærere superkompetente. Mentaliseringsevne er afgørende på to måder i sociale sammenhænge med eleverne. På den ene side ved at læreren evner at reflektere og mærke efter i forhold til egne tanker og følelser i lærerarbejdet. Man kan kalde denne delkompetence for sindsrolig - hvis jeg må have lov til at genindføre et lidt glemt, men godt gammelt dansk ord. Det betyder, at man som lærer har is i maven og ikke lader sig tilskynde til at drage forhastede (og forkerte) beslutninger. Inden for psykodynamikken taler man om, at man derved evner at håndtere det indre pres eller uro på trods af trang til at handle her og nu. På den anden side handler det om indlevelse, og at man som lærer således er i stand til at kunne forstå elevens følelser, tanker og især intentioner i forskellige situationer. I stedet for at reagere på det umiddelbare er det vigtigt at tæmme egen umiddelbarhed og prøve at forstå elevens handling og reagere passende. Hvem kender ikke til det at være blevet misforstået af sin lærer eller leder for den sags skyld?

Det er netop denne mentaliseringsevne, der ofte forbliver tavs og uitalesagt, der gør lærere superkompetente. Dagligt møder lærere elever med alverdens måder at være elever på, og lige præcis i alle disse situationer er den personlige kompetence i spil for fuld udblæsning. Danske lærere er karakteriseret ved høj grad af mentaliseringsevne.

Har du talt med din leder i dag?

Hvem skal forstå, anerkende og pleje de superkompetente lærere? Hvem skal understøtte læreres personlige kompetence, som handler om evne til mentalisering og at være sindsrolig i arbejdet? Skolelederne! Problemet er blot, at i en undersøgelse (i Folkeskolen nummer 18/2013) peger knap 64 procent af de adspurgte lærere på, at deres leder er kompetent som administrator, mens kun 34 procent svarer, at deres leder er kompetent til at skabe engagement.

Dialog er vejen frem. Du kan hjælpe din skoleledelse ved at stille følgende to spørgsmål: 1. Hvordan forstår, anerkender og plejer du mig som lærer med særligt henblik på mine personlige kompetencer i forhold til at mentalisere? 2. Hvordan kan jeg som lærer blive bedre til at sætte ord på den tavse, men supergode kompetence, jeg er i besiddelse af?

Held og lykke.

Karsten Mellon er ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet og forsker i kompetence og læring blandt andet inden for individuel kompetencevurdering (IKV) og er samtidig ansat ved læreruddannelsen på University College Sjælland, hvor han underviser i de pædagogiske fag og i ledelse.