En tistyks Prince kan der med lidt held blive råd til, når lærerne på Tune Skole engang får udbetalt ny løn.

Foreløbig har de ansatte ikke set pengene, for Greve Kommune kan ikke overkomme alle overførslerne. Pengene skulle være forhandlet mellem 31. marts 2000 og 1. april 2001. Men først senere i år kommer tillægget på 31,5 kroner om måneden før skat til at stå på lønsedlen.

'Hvis det var 5.000 kroner om måneden, ville jeg blive utålmodig, men nu tænker jeg slet ikke på ny løn. Jeg er nyuddannet og bruger min energi på en masse andet', siger lærer på Tune Skole, Charlotte Vinæs.

Hun er sammen med tre kolleger samlet i rummet, hvor 8. klasse er ved at aflevere projektopgaver. Tillidsrepræsentant på Tune Skole, Arne Holm, mener, at det er en holdning, mange af lærerne nikker genkendende til.

'Jeg tror, mange tænker, at hvis tillidsrepræsentanten ikke råber højt, så er tingene vel okay. Desuden betyder 30 kroner ikke så meget. Til et fagligt møde prøvede jeg at sætte et nul bag tallet, så de 800 kroner, der var lærernes andel, blev til 8.000 kroner, og lærerne gik op i ny løn på en helt anden måde. Og det kan være virkelighed om fire-fem år', siger Arne Holm.

Til pedellen og sekretæren

I Greve Kommune har de fleste lærere sidste år fået et varigt årligt tillæg på 500 kroner. På Tune Skole fik lærerne kun 378 årlige kroner. Men en brand på skolen gav ekstraarbejde til pedellen og medhjælperen, der derfor fik en lidt større del af puljen i denne omgang. Også skolesekretæren mærkede ny løn.

'Det drejer sig ikke om så mange penge. Sidste år var det teknisk personale, der fik mest - næste år ser det anderledes ud', siger skoleleder Susanne Kjeldal Jensen, som først tiltrådte som leder i november måned.

'På det generelle plan kan det siges enkelt. Jo tættere man er på beslutningsprocesserne, jo lettere er det også at få mere i ny løn', mener lærer på Tune Skole, Knud Alfast Henriksen.

Tillidsrepræsentant på skolen, Arne Holm, vælger at udtrykke det på denne måde:

'På et fagligt møde har jeg fortalt mine kolleger, at denne runde er begyndervanskeligheder'.

'Jeg har det ikke godt med det. Jeg under pedellerne og skolesekretæren de penge, de har fået. Jeg mener bare ikke, at de burde have de penge, som vi har lagt i puljen', siger lærer Susanne Pahlmann.

De fire lærere er enige om, at ny løn ikke passer til skolens hverdag.

'Det skal ikke være et fedterøvstillæg, det skal deles lige ud', mener lærer Susanne Pahlmann.

Lærerne er bange for, hvad det gør ved arbejdsmiljøet, hvis nogle begynder at få betydeligt mere end andre.

'Jeg tror ikke, ny løn kommer til at virke. Den eneste måde, den for alvor bliver til noget på, er ved at give flere midler. For selvfølgelig er alles solidaritet til salg, men det kræver mange flere penge, end der er nu. Hvis jeg skal overtales, bliver det meget dyrt', siger Knud Alfast.

Hårdt presset mener han, at den ville fungere bedre, hvis man brugte resurserne på at flytte arbejdskraft over, hvor der er brug for den. Sådan at fysiklærere eksempelvis kunne få mere end dansklærere.

'Man kunne også sætte fagfordelingen i licitation - sådan så man fik 25.000 kroner for at have 9.a, mens 9.b kun gav 7.000. Man kunne belønne lærerne i nye indskolingsforsøg - tillæggene skulle så bortfalde, når man ikke udførte den funktion mere. På den måde kunne man sikre, at det ikke altid er Tordenskjolds soldater, der tager over. Men det ville skabe et stort bureaukrati og tage en masse arbejdstid', mener Knud Alfast.

'Hvis jeg skulle måles hele tiden, så var jeg ikke lærer. Jeg synes, at kun meget definerede funktioner kan give et lønhop', mener Susanne Pahlmann.

Tillidsmand Arne Holm ville ikke flytte til et nyt job, selv om han måske ville få 3.000 mere i løn om måneden. Han frygter, at samarbejdet på skolen tager skade, hvis der er for store lønforskelle.

'Når de ønsker, vi skal arbejde sammen i team, så er det svært at argumentere for, at den ene skal have mere end den anden. Jeg tror simpelthen, de har glemt at tage lærerkulturen i ed', siger han.

Lærerne er enige om, at det handler om at bygge løntrin op gennem et anciennitetsforløb.

'Det gælder om at spare bureaukratiet. Jeg tror, de skal finde på noget andet, der kan bevare den sociale ligestilling. Den var en af grundene til, at jeg valgte at blive lærer', siger Charlotte Vinæs.-

S0402-27TuneSkole5

Hvis det var 5.000 kroner om måneden, ville jeg blive utålmodig, men nu tænker jeg slet ikke på ny løn, siger Charlotte Vinæs

S0402-23TuneSkole1

Lærer på Tune Skole, Knud Alfast Henriksen, mener, at jo tættere man er på beslutningsprocesserne, jo lettere er det at få del i ny løn