Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den dag DLF skal udforme sin pensionistpolitik, er en ting sikker. Man ved, hvor de aktive pensionister står.
Det fortalte de sidste år, da de blev interviewet i forbindelse med DLF's udviklingsprojekt, og det fortalte de igen, da der i sidste uge var konference på Skarrildhus om en 'pensionistpolitik i Danmarks Lærerforening'.
Deltagerne, en skare kredsrepræsentanter og pensionister fra hele landet, kom med nogle udmeldinger, der ikke var til at tage fejl af:
- Der er behov for et bedre centralt servicetilbud, ikke mindst i forhold til de kongresdelegerede fra fraktion 4.
- Der skal være et større antal kurser for pensionister.
- Der bør gøres en central indsats for at støtte oprettelse af kredsvise pensionistforeninger.
- Kredsene skal tage initiativ til at oprette pensionistforeninger eller -udvalg, som pensionisterne så skal stå for.
- Folkeskolenskal skrive om pensionister og pensionsforhold.
Resurse i DLF
Langt mindre konkrete var udmeldingerne om, hvordan pensionisterne kan blive en resurse i DLF, sådan som det blev anbefalet i udviklingsprojektets slutrapport.
Her anbefaler forfatterne Per Østergaard og Börje Lindblom, Dafolo, at man kommer ud af den fastlåste situation, at pensionisterne opfattes som en gruppe, der altid stiller krav til foreningen. Ifølge rapporten kan det ske ved at begynde at udnytte pensionisternes store erfaring.
Hvordan man gør det, kom der ved konferencens afslutning ingen bud på. I løbet af konferencen foreslog Henning Pedersen fra fraktion 4 dog, at pensionisterne i højere grad end hidtil bør deltage i kredsmøder, at de kan indgå i centrale udvalg og tale med om fællesskabets skole og professionsidealer, og at de skal deltage i både interne og eksterne debatter, så de for eksempel udadtil kan forsvare lærerholdninger.
Formanden for udviklingsudvalget, Astrid Schjødt-Petersen, vil gerne længere omkring. Med udgangspunkt i et oplæg af forhenværende socialminister Aase Olesen nævnte hun blandt andet social involvering, kulturelt engagement og rollen som demokratisk borger som måder, hvorpå pensionisterne kan blive en resurse, men andre ord som ligeværdighed, indflydelse og synlighed i DLF vakte større interesse.
Som en af pensionisterne, Neel Gundil Eriksen, Gentofte Kommunelærerforening, sagde, da hun afrundede konferencen:
'Det er dejligt, at pensionisterne er blevet synlige i Danmarks Lærerforening. Det er en rigtig god begyndelse'.
Skår i glæden
Et skår i pensionisternes glæde blev leveret af arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.
Han var indbudt for at forklare, hvorfor han ikke kunne gå ind for slutrapportens anbefaling af, at pensionisterne skal have mere indflydelse.
'Det er en god ide, at pensionister har indflydelse på pensionisters forhold i DLF, men det er ikke en god ide, at de har indflydelse på fremtidens pensionisters forhold for ikke at tale om de aktive medlemmers. Pensionisternes to hovedstyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse på overenskomstkrav, uden at de kan blive involveret i en konflikt. Dermed opstår der kludder i kompetence og ansvar', sagde han.
Et af de to hovedstyrelsesmedlemmer, Kristian Fløj-Jensen, repræsenterede formentlig mange på konferencen, da han svarede:
'Vi er valgt til at varetage hele foreningens politik, ikke kun pensionisternes, og jeg kan ikke se, at der er noget galt i, at vi gør det. De aktive blander sig også i vores pension'.
Konferencens resultater indgår i udviklingsudvalgets fremtidige arbejde.
Slutrapporten kan downloades fra www.dlf.org
-Jan Kaare er freelancejournalist
Det er dejligt, at pensionisterne er blevet synlige i Danmarks Lærerforening. Det er en rigtig god begyndelse