Vigtigt at være godt forberedt

Gode argumenter er vigtigere end at være først på banen, når der skal hentes nye lønkroner til lederne

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den, der kommer først til mølle, får ikke nødvendigvis først malet. Danmarks Lærerforenings forhandlere af ny løn til lederne behøver ikke ruste sig til kapløb med BUPL's (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk) forhandlere, som også skal hente lønkroner til deres ledere. For det er primært gode argumenter, som afgør, hvad der kommer til at stå på ledernes lønsedler. Det mener arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

- Det handler ikke om, hvem der kommer først. Det handler om at være klædt på med gode argumenter. Fra et arbejdsgiversynspunkt er der ingen grund til at forskelsbehandle de to grupper, for de har begge vist vilje til at gå over til nye lønformer.

BUPL's ledere tjener typisk mindre end en skoleleder, og det vil BUPL kunne bruge som en løftestang i forhandlingerne. Men det vil de ifølge Flemming Ibsen ikke få noget ud af.

- Det vil blive mødt af en arbejdsgiverlogik, som siger, at der er en god mening med at have den lønforskel, fordi folkeskolen er en større arbejdsplads, hvor lederne har et større ansvar. Hvis man synes, at BUPL'erne ligger, hvor de skal, så bliver de, hvor de er. Hvis man synes, de skal flyttes, så flytter man dem. Så er det op til DLF at argumentere for at fastholde den lønmæssige afstand.

- Hvis arbejdsgiverne derimod lå under for et løftestangsprincip, kunne skolelederne komme næste gang og sige, at de har tabt i forhold til andre grupper, og så er vi ude i en harmonikabevægelse, forklarer Flemming Ibsen.

Hvem får den største bid

Jørgen Steen Madsen, som er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, er enig i, at forhandlerne skal have gode argumenter med til forhandlingsbordet. Han vil dog ikke udelukke, at det kan give gevinst at komme først til mølle.

- Det er en meget, meget stor opgave, kommunerne skal løfte. Spørgsmålet er selvfølgelig, om alle kommuner fra starten er gearet til at løse den opgave. Måske når alle kommuner ikke at forberede sig tilstrækkeligt grundigt, og hvis det forholder sig sådan, så kan konsekvensen blive, at det bliver lidt tilfældigt, hvem der får den største del af kagen. I den situation vil det alt andet lige være en fordel at komme først med en fornuftig, sammenhængende politik på området.

Et godt afsæt

Formand for fagligt udvalg i Danmarks Lærerforening og hovedstyrelsesmedlem, Stig Andersen, lægger sig tæt op ad de to arbejdsmarkedsforskeres synspunkter.

- Selvfølgelig er min udmelding, at vi skal være på banen på det rigtige tidspunkt. Vi har den fordel, at vi er en rimelig stor organisation på det kommunale område, så alene i kraft af det har vi et godt afsæt.

- Det er givet, at det handler om at være på omgangshøjde med de andre organisationer. Ifølge aftalen skal der være en årlig drøftelse af lønpolitikken i det øverste medbestemmelsesorgan i kommunerne, og det er meget vigtigt at tage del i den, understreger Stig Andersen.