Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, har haft første møde med Michael Ziegler om de generelle forhandlinger om de kommunalt ansattes overenskomster. Sideløbende forhandles de specielle krav på lærernes område.
Foto: Jakob Dall
Overenskomst 15: KL vil af med lærernes undervisningstillæg
Antallet af undervisningstimer bestemmer, hvor stort et tillæg der skal stå på lærernes lønsedler. KL ønsker at droppe undervisningstillægget.
KL-KRAV TIL LÆRERNESCENTRALORGANISATION
• Forenkling af overenskomster og aftaler - herunderundervisningstillægget.
• KL ønsker at styrke den lokale løndannelse.
• KL ønsker mulighed for, at pædagoger kan
bevare et samletansættelsesforhold, også hvis de varetager fagopdelt undervisningpå 4.-10. klassetrin.
Se alle krav og kravenes fulde ordlyd på dlf.org
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
109 kroner per time får man som lærer for hver undervisningstime efter de første 750 timer per år. Men allerede ved 300 timer får lærerne et mindre tillæg per undervisningstime. Tidligere har mange lærerkredse aftalt en anden model med kommunen, men arbejdstidsloven bestemmer, at kommuner skal tælle hver enkelt lærers undervisningstimer op for at kunne udbetale den rigtige løn. Kommunerne ønsker ikke undervisningstillægget, fortæller KL's chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne, den konservative borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler.
»Undervisningstillægget giver anledning til meget timetælleri. Det var ikke noget, der stod i vores oprindelige forslag. Skolelederne synes også, det er meget bøvlet. Så det er en regel, vi gerne vil ændre«.
Formand for DLF Anders Bondo Christensen er ikke afvisende over for, at undervisningstillægget kan erstattes af noget andet.
»Hvis vi kan aftale os frem til, at undervisningen bliver fordelt på en fornuftig måde, så kan vi overflødiggøre en del af undervisningstillægget. Det vil vi gerne se på, hvis det kan lade sig gøre, men for os er det helt afgørende, at der er den sammenhæng«, siger han og understreger, at det stadig er vigtigt at værdsætte undervisningsopgaven.
»Tidligere var der en incitamentsstruktur, der hev dygtige lærere væk fra undervisningen. Det dur ikke. Den måde, det er skruet sammen på i dag, betyder, at får en lærer mange undervisningstimer, udløser tillægget mere. Det er godt, for vi skal have fordelt undervisningsopgaven fornuftigt mellem læ-rerne«.
Men Michael Ziegler mener ikke, at der er behov for sikringer mod høje undervisningstimetal.
»Vi tror slet ikke, at lærerne kommer til at undervise flere timer, hvis det tillæg ikke er der. Vi har jo grundlæggende samme mål som lærerne. Vi vil også have kvalitet i undervisningen. Det samme vil skolelederne. Så det giver sig selv, at lærerne ikke får for mange timer«, siger Michael Ziegler.
KL ønsker ikke ny arbejdstidsaftale
Anders Bondo har deltaget i den første forhandling om lærernes arbejdstid. I sidste uge fremlagde han, hvilke udfordringer lærerne står over for.
»Lærerne skal kunne varetage undervisningen i dag, men vi skal også fremover kunne rekruttere lærere til skolen. Vi skal undgå, at vi i løbet af kort tid ender i svenske tilstande, hvor man mangler knap 40.000 lærere«, siger Anders Bondo.
Michael Ziegler er ikke umiddelbart klar til de store forandringer, når det gælder lærernes arbejdstid.
»Det var en voldsom omgang sidst - og vi kunne jo ikke blive enige. Det kan vi næppe heller denne gang, hvis vi tager samme diskussion. Det vigtigste nu er ro til at implementere reform og arbejdstidsregler - ikke at foretage store ændringer«, siger han.
De specielle krav på lærerområdet forhandles mellem KL og Lærernes Centralorganisation. Forhandlingerne er planlagt til at være færdige senest 25. februar.