Læringsdesigner, tekniker, undervisningsekspert, læringsleder, gammeldags faglærer, fleksibel, professionel lærer.

Sådan svarer en håndfuld eksperter på spørgsmålet: Hvilken lærerrolle kræver folkeskolereformen?

Størst enighed er der om betegnelsen læringsleder. Forstået på den måde, at lærerens hovedopgave i den nye skole ifølge reformen er at lede elevernes læringsprocesser frem mod de nye, forenklede Fælles Mål.

En enkelt ekspert nævner kritisk sans som det vigtigste element i lærerrollen i dag. Nemlig evnen til at sortere i de alt for mange krav, som forvaltninger og Folketinget trækker ned over hovedet på lærerne i disse år. Mere om det senere. Først læringslederen.

»Politikerne har med reformen bestemt, at Fælles Mål skal være læringsmål«, fastslår professor i pædagogisk sociologi ved Aarhus Universitet Jens Rasmussen, der har været med til at formulere rammerne for de nye Fælles Mål.

Antorini: 
Folkeskolereformen er en læringsreform 

»Det betyder, at lærerens nye rolle bliver at lede elevernes læring. Læringsledelse er derfor en rigtig betegnelse for lærerens rolle i dag. Det er en lærer, der kan sine fag og sin fagdidaktik, og som kan tilrettelægge en undervisning, der er stimulerende for elevernes læring, og som har øje for, hvor eleven skal hen fagligt«, tilføjer han.

Det er læringslederens opgave at nedbryde de Fælles Mål til mål for kortere forløb og sætte tegn, der viser, om eleven kommer hen til delmålet, og eventuelt justere undervisningen i forhold til elevens læreprocesser undervejs, forklarer Jens Rasmussen.

»Og læreren skal være i stand til at lede læringen, så den kommer forskellige elever i møde. Det vil sige, at undervisningsdifferentiering er mindst lige så vigtig nu som før«, fastslår han.

Faktisk er rollen som læringsleder ikke helt ny, den har været på dagsordenen, siden Fælles Mål blev indført i 2003, påpeger Jens Rasmussen. Men med folkeskolereformen og de nye Fælles Mål er det blevet tydeligere, at læreren skal være leder af elevernes læreprocesser.

»Det nye er, at elevernes udbytte er kommet i centrum. Succeskriteriet er ikke længere, om læreren har undervist i stoffet, men om der er kommet læring ud af det. Om eleverne har fået det udbytte af undervisningen, som det forventes«, uddyber han.

»Og det er meningen, at Fælles Mål skal styre læreprocesserne. Der er blevet færre mål, og de er blevet tydeligere. Fælles Mål er et styringsredskab. De er samfundets eller politikernes udtryk for, hvad befolkningen kan forvente af den offentlige skole«.

En teknisk lærerrolle

»Undervisningsekspert« og »læringsdesigner« er de to lærerroller, som lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet Thomas Rømer læser ud af reformen og debatten om den.

»Begge betegnelser er knyttet til Hatties filosofi. Det er en meget teknisk lærerrolle, der passer til en skole, hvor fagene er defineret ved læringsmål, som eleverne skal score højt i forhold til«, siger Thomas Rømer, der har modtaget Holger-prisen for sine kritiske uddannelsespolitiske bøger og blogindlæg om den aktuelle uddannelsespolitiske tænkning.

Thomas Rømer mener, at der er tale om et opgør med formålsparagraffen i folkeskoleloven, som slår fast, at skolen skal skabe »rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så elevene udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati«. Et skjult opgør.

»Paragraf 1 nævnes aldrig i udmeldingerne. Der er ingen referencer til den i dokumenterne fra KL - for eksempel 'Nysyn på skolen' - eller andre steder. Den tekniske lærer er den eneste, der findes. Det er lidt synd«, siger Thomas Rømer.

Folkeskolen har nemlig et bredere dannelsessyn indbygget i formålsparagraffen, mener han. Paragraffen har således ikke kun fokus på kundskaber og færdigheder, men også på lyst til at lære, kulturel forståelse på tværs af landegrænser og forståelse af mennesket i forhold til naturen samt på den enkelte elevs alsidige udvikling.

»Det er ikke et åbent opgør, men en ligegladhed. Kommunerne er forpligtet af paragraf 1, men har koblet den fra og har koblet sig af det, som en skole og en lærer er og har været i 100 år«, siger Thomas Rømer.

Det gør læreren til en tekniker, der er løsrevet fra holdninger og værdier, mener han. En læringskirurg. En metodetekniker.

Hvad vil det gøre ved folkeskolen?

»Læreren bliver en tekniker, og det vil opløse skolen, som vi kender den. Skolen bliver bare en ministeriel struktur. Der vil heller ikke være noget folk i folkeskolen. Skolen bliver en læringsmuskel, hvor for eksempel frikvartererne ses som et mellemrumspotentiale, der skal bruges til andre formål, nemlig læring. De bevægelser, børnene foretager, skal fremme læring. Skolen bliver en læringsmaskine, der kører på Fælles Mål. Det er utroligt i Grundtvigs eget land«, siger Thomas Rømer.

»I gamle dage betød en skolereform ikke så meget, for skolen var, som den hele tiden havde været. Men her er der reformeret i detaljer. Det bliver en omvæltning. En kulturrevolution. De skriver jo også manifester«, tilføjer han med henvisning til projektet om Ny Nordisk Skole forud for reformen, der resulterede i et manifest om en ny skole.

Er den gammeldags faglærer på vej tilbage?

For skolehistorikeren Keld Grinder-Hansen er billedet ikke så entydigt. Reformen stritter nemlig i forskellige retninger, mener han: Der er de nye Fælles Mål, som i hans øjne kalder på en gammeldags faglærer.

Men der er også kravene om åben skole og tværfaglighed, som kræver en moderne, fleksibel lærer.

»Hvis reformens primære mål er at løfte det fagfaglige, så kan vi lige så godt vende tilbage til faglæreren med en grundbog, den tekniske lærer. Men er det virkelig det, man ønsker politisk? Der er jo også intentioner i reformen om, at skolen skal åbne op til det omgivende samfund. Og intentioner om, at eleverne skal lære på mange forskellige måder«, siger Keld Grinder-Hansen, der for nylig udgav en fagbog om den danske lærer gennem 1.000 år.

»Hvis det ender ud i ren fagfaglighed, vil det sandsynligvis betyde, at læreren vil standardisere sin produktion og genbruge den år efter år. Men jeg tror ikke, det er det, politikerne vil have. De vil have det hele, og det kræver fleksible, professionelle lærere, der kan samarbejde med pædagoger og kolleger og med lokale erhvervsledere og foreningsfolk, samtidig med at de styrker det fagfaglige«, tilføjer Keld Grinder-Hansen, der efterlyser en afklarende værdidebat om reformen og skolen.

For forskningschef ved Via University College Andreas Rasch-Christensen har de forskellige elementer ét sigtepunkt, nemlig læringsmålene.

Lektiecafeer, understøttende undervisning, bevægelse, samarbejde med lokalsamfundet - alt sammen skal læreren organisere i forhold til Fælles Mål, som Andreas Rasch-Christensen forstår reformen.

Lærerens rolle bliver således at lede elevernes faglige læring, mener han i lighed med de øvrige eksperter. Men han mener også, at reformen lægger op til, at læreren skal lede eleverne i deres personlige udvikling og sørge for, at de trives.

»Det er en lærerrolle, vi har talt om i flere år, men reformen kan med sine målsætninger understøtte den«, siger han.

Kommune og skoleleder må skaffe tid

Men skal reformen lykkes, kræver det tid, mener Andreas Rasch-Christensen. Tid til samarbejde med kolleger og pædagoger og andre samarbejdspartnere. Og tid til analyse af egen praksis, tid til at tænke over den og tid til at udvikle den.

»Det kan være en god ide at forberede sig sammen for eksempel. Men der skal være tid til det. Og logistikken og de fysiske rammer skal også være i orden. Når skolelederen lægger skema, bør han tænke på, at lærerne skal have tid til og fysisk mulighed for at mødes med hinanden og andre samarbejdspartnere«, siger Andreas Rasch-Christensen, der var arbejdende formand for den mastergruppe, som gav anbefaling til undervisningsministeren om, hvordan rammen for forenklingen af Fælles Mål skulle se ud.

»Og for eksempel lektiecafeer - hér er ideen, at læreren kan differentiere læreprocesserne, men så skal der etableres rum, hvor det kan lade sig gøre. Og der skal være mere end én lærer til 50 elever, som vi har set nogle steder. Der skal være flere lærere med forskellig faglighed, hvis det skal lykkes«, uddyber han.

»At skaffe rammerne, det bliver den store udfordring. Der ligger en stor opgave på skolelederens og forvaltningens bord«, fastslår Andreas Rasch-Christensen.

Den kritiske lærer

Den kritiske lærer, der selvstændigt kan tage stilling og skille skidt fra kanel. Sådan bør den nye lærerrolle se ud set med professor Per Fibæk Laursens øjne. Han har blandt andet skrevet bogen »Den autentiske lærer«.

»Kommunale forvaltninger, Folketinget og medier har skruet forventningerne til lærerrollen enormt meget op i de senere år, så det, der i dag først og fremmest er brug for, er evnen til at tage kritisk stilling og sortere i alle de forventninger. Lærerne kan umuligt leve op til det hele, de må sige nej til noget af det«, siger Per Fibæk Laursen, der sidder i Danmarks Evalueringsinstituts (Eva) ekspertgruppe vedrørende god undervisningspraksis.

Men lærerne skal vel overholde skoleloven?

»En rapport fra Eva i 2012 viste, at lærerne betragter Fælles Mål som vejledende. Altså: Selv om målene faktisk er bindende, går lærerne til dem, som om de er vejledende. Lærerne tager dem med andre ord ikke alt for højtideligt, og det synes jeg er et sundhedstegn. Det er en nødvendig tilgang for at overleve i det skolesystem, vi har i dag«.

Andre eksperter, vi har talt med, siger, at reformen stiller krav om, at læreren skal være læringsleder?

»Man kan definere lærerrollen på mange måder, og læringsleder er udmærket. Det har læreren sådan set altid skullet være. Men det at være kritisk vurderende er blevet et vigtigt aspekt ved lærerrollen i de senere år, hvor ambitionerne på lærernes vegne er blevet skruet så voldsomt i vejret«.

»Vi ser jo mange tegn på stress blandt lærere for tiden. Sygefraværet er øget, og mange lærere tager deres afsked. Det viser, at mange føler sig kraftigt presset, og én måde at overleve det pres på er at blive mere kritisk og selektiv, i forhold til hvilke forventninger man tager mere afslappet, og hvilke man tager alvorligt«, siger Per Fibæk Laursen.