For at gøre fjernundervisningen mere spændende og varieret har lærer Sarah Lindemann Thøgersen lavet nogle fysiske øvelser med eleverne.

En dag opdager hun, at en elev har filmet hende og delt videoen på sociale medier, og dagen efter opdager hun, at der er en elev fra en helt anden skole logget ind på undervisningen.

"Jeg kender ikke eleven, der filmede mig, ret godt, for hun går ikke i den klasse, jeg har fast. Så jeg ved ikke, om det var for at grine med mig eller ad mig. Og det er der, det bliver utrygt. Jeg ved ikke, hvad hensigten var", fortalte hun de fremmødte på læsermødet via Teams fra en lejrskole.

Lærer ramt af elevers cyberbullying

Via deltagerlisten kunne hun i den efterfølgende episode se, at den fremmede elev havde deltaget i undervisningen i cirka tyve minutter.

"Jeg kunne se, at han gjorde grin med mine øvelser, men hvad er der ellers sket? Har han filmet mig? Men det betyder jo også, at nogle af mine egne elever må have delt linket til undervisningen eller inviteret ham, men jeg har aldrig fundet ud af hvem. Det er en ret utryg følelse, at man ikke ved, hvem man kan stole på", sagde Sarah Lindemann Thøgersen.

Overskrider grænsen mellem professionelt og privat

Hun understregede, at man som underviser inviterer eleverne med hjem, når man underviser online hjemme fra privaten.

"Så selv om det er en professionel situation, så bliver den private grænse overskredet på en helt anden måde", fortalte hun.

En lærer på mødet delte, at hun et par gange har oplevet, at en ukendt deltager har deltaget i undervisningen i Meet uden navn, uden at ville give sig til kende.

"De må have fået linket fra en af eleverne. Jeg aner ikke, om det er et barn, eller måske en forælder, der er gået på for at følge undervisningen. Uanset hvad er det smadder-ubehageligt", fortalte hun.

DLF: Slå hårdt ned på digital chikane

Efter episoderne med cybermobning fra elever er Sarah Lindemann Thøgersen gået over til at optage videoer med øvelserne i stedet for at lave dem sammen med eleverne.

"Men så ryger følelsen af, at vi gør noget sammen. Det bliver mere upersonligt. Og jeg er ked af, at det må ende med at være sådan", fortalte hun - og understregede:

"Hvis det kan ske for mig, kan det ske for alle".

Gode råd fra eksperten

Det gav mobbeforsker Eva Gemzøe Mikkelsen læreren ret i:

"Forskning og praksiserfaring viser, at det er noget, der opstår, og derfor er det vigtigt at diskutere, hvordan det kan forebygges", lød det.

Her kom Eva Gemzøe Mikkelsen med en række gode råd. For det første understregede hun, at emnet i den grad stadig er relevant, når onlineundervisningen slutter.

Derfor er det vigtigt, at man på skolerne udarbejder politikker for området som et naturligt led i den mobbepolitik, skolerne i forvejen har.

"Det skal stå meget tydeligt, hvad der ikke er okay, og hvor man skal gå hen, hvis man bliver udsat for digital chikane. Der skal struktur på håndteringen. Hvilken støtte skal man have? Hvem skal håndtere det?", lød det fra Eva Gemzøe Mikkelsen, som tilføjede:

Digital mobning: Onlineundervisningen gør lærerne sårbare

"Man skal først og fremmest kunne søge støtte og kunne stole på, at nogen håndterer det. Efterfølgende skal man, når man er klar til det, i gang med en dialog med forældre og eleven, og den skal styres af skoleledelsen".

Både forskeren og læreren understregede desuden, at politikkerne bør udarbejdes i dialog med lærerne, og at de færdige retningslinjer bliver formidlet på en måde, så alle føler ejerskab.

På Sarah Linnemann Thøgersens skole var der faktisk udarbejdet retningslinjer for opførsel under onlineundervisningen, som blev overtrådt i de to episoder.

"Man skulle nok have talt om det på en anden måde med eleverne, end at man bare vedtager en politik og går ud fra, at den er læst og forstået, fordi det nu står sort på hvidt. Det, tror jeg, havde haft en anden virkning", sagde hun.

En lærer påpegede, at retningslinjerne også på mange skoler er uklare, når det kommer til selve den digitale undervisning. Hun havde selv oplevet at måtte fjerne en elev fra onlineundervisningen, da denne chikanerede undervisningen ved at spamme chatten.

Men er det egentlig det samme som at sende en elev uden for døren i den fysiske skole?

"Det var med hjertet i halsen, for jeg anede ikke, om jeg egentlig måtte gøre det", sagde hun.

Teknikken må ikke underminere læreren

Eva Gemzøe Mikkelsen understregede desuden, at der skal være teknisk hjælp at hente på skolen, så lærernes autoritet ikke bliver undermineret af systemerne.

Det råd faldt, efter en lærer havde delt, at hun var nødt til at logge på Meet klokken 6:45 om morgenen, fordi administratorrettighederne tilfalder den første, der logger på mødet, og det havde eleverne fundet ud af.

En anden fortalte, at man i Teams skal fratage eleverne administratorrettigheder én efter én, hvilket tager lang tid, hvis man underviser to klasser.

"Det, synes jeg, man skal forholde sig til på højeste niveau. Det er et arbejdsmiljøproblem. Det kan ikke passe, at man skal logge ind før klokken syv om morgenen. Det fjerner jo autoriteten fra læreren, at man ikke styrer rummet", lød det fra Eva Gemzøe Mikkelsen.

Lærer udsat for sjofelheder i det digitale klasserum

Desuden understregede mobbeforskeren, at der både skal tænkes i dialog og straf. Dels er det vigtigt at sætte forbyggende fokus på digital dannelse.

Men har der været en episode, skal man agere "nysgerrigt, undersøgende, konstruktivt handlende, så det stopper, og man kan forebygge fremefter".

Tag snakken med eleverne

Det indebærer, at man som lærer tager en snak med sin klasse om, hvad der er sket - enten alene eller i selskab med en ekspert, der kan støtte dialogen.

Den anonymitet, man som mobber opnår bag skærmen, kan nemlig føre til nedsat empati hos mobberen, og den mobbede kan omvendt opleve ansigtstab og skyldfølelse.

"Så et meget vigtigt råd er ikke at tage det personligt, men i stedet fokusere på, at der er noget, der er skyld i det her, og det skal undersøges. Men først når man er klar til det. Det er okay at føle sig krænket, og det er okay, at man oplever nogle effekter, man lige skal have styr på først", sagde Eva Gemzøe Mikkelsen, som påpegede, at det er vigtigt, at "få vidnerne aktiveret":

Forældrene spiller en rolle for opførslen i det virtuelle klasserum

"Det kan både være støttende kollegaer, støttende ledelse, men vi skal selvfølgelig også have elever, der bryder ind og siger, at det ikke er okay. Derfor skal der parallelt med, at vi arbejder med mobning blandt børnene, arbejdes med en måde at håndtere mobning af lærere, der ikke individualiserer problemet. Det er et organisatorisk problem, der skal løses som et sådan".

Hun understregede desuden, at det er vigtigt at inddrage forældrene - også i at der er sket konkrete episoder i klassen.

"Jeg ville blive tosset, hvis det var sket i mine børns klasse, og jeg så ikke fik det at vide. Det vil jeg gerne kunne snakke med mine børn om. Det er vigtigt, at forældrene støtter op omkring, at læreren er leder af klasserummet - også når undervisnignen er digitalt", lød det fra Eva Gemzøe Mikkelsen.

Sarah Lindemann Thøgersen snakkede med begge klasser efterfølgende om, hvordan oplevelsen havde været for hende. I den ene mødte hun stor forståelse. I den anden var der mere stille, fortalte hun:

"Ingen har villet indrømme, at det var dem, der inviterede en elev udefra ind. Jeg har sagt, at nu er det ved at være ligegyldigt, men understreget, at det er vigtigt, at vi har en relation, hvor vi kan stole på hinanden. De skal være trygge ved mig, og jeg ved dem. Det går begge veje. Og det forstod de godt".

Gårsdagens digtiale læsermøde var det første af slagsen, fagbladet Folkeskolen har afholdt. Hold øje med folkeskolen.dk, hvor tidspunkt og emne for det næste vil blive meldt ud.