Lærere, som sidder hjemme og fjernunderviser deres elever, har øget risiko for at blive udsat for digital chikane eller mobning. Digitale platforme som Teams giver nemlig eleverne nem adgang til at drille eller ligefrem mobbe deres lærere. De kan mute læreren. De kan slukke kameraet og lave noget andet. De kan også optage læreren og dele optagelsen på sociale medier eller invitere en fremmed person med ind i det virtuelle klasserum, som kan gøre grin af læreren. Foran klassen. Bag skærmen.

Som beskrevet i Folkeskolen er det præcis, hvad Sarah Lindemann Thøgersen, lærer på Melby Skole, har oplevet. Episoderne har rystet hende dybt og efterladt hende med en følelse af at blive krænket og ydmyget af sine egne elever. Den slags digitale ubehageligheder - cyberbullying - må skolerne dog være forberedte på. Og problemet kan stige i disse år, påpeger erhvervspsykolog og lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Syddansk Universitet Eva Gemzøe Mikkelsen, som er specialist i mobning og krænkende handlinger på arbejdspladser.

Lærer ramt af elevers cyberbullying

Hvorfor skal skolerne forvente mere digital mobning?

"Når så meget af undervisningen foregår som fjernundervisning, gør det lærerne ekstra udsatte for at opleve digital chikane. De kan desuden føle sig ekstra sårbare, når de oplever noget ubehageligt, fordi de sidder alene hjemme uden kolleger at støtte sig til. Den pågældende lærer var udsat for en meget krænkende og uacceptabel opførsel, og hun er nok ikke den eneste, der har oplevet ubehagelige situationer i forbindelse med fjernundervisningen. Egentlig bør det ikke komme bag på skolerne, men nu sætter I fokus på det, og det vil forhåbentlig afstedkomme handling på de skoler, der ikke har forberedt sig på at håndtere sådanne situationer. Forhåbentligt kan et øget fokus på sigt mindske risikoen for digital mobning".

Hvad karakteriserer digital mobning?

"Noget af det som kendetegner den digitale mobning sammenlignet med den mobning, der foregår 'ansigt til ansigt' på arbejdspladsen, er, at det kan foregå og opleves på alle tider af døgnet. Der sker et brud på grænsen mellem fritid og arbejdsliv. Det lukkede rum på skolen bliver lige pludseligt til noget diffust, som er ude i det offentlige rum, uden at læreren (eller eleverne) har nogen mulighed for at undslippe den digitale aggression.

Et andet kendetegn er, at chikanen eller mobningen rækker ud over den enkelte handling. Hvis en person filmer og deler noget, kan filmen eller klippet potentielt deles igen og igen af alle mulige mennesker, som den krænkede ikke kender, og som dermed bliver tilskuere til krænkelsen. Hvem ved, hvor videoen af læreren ligger? Hvem ved, om den har nået at blive delt på Tik Tok, Instagram, Twitter eller Facebook?

Denne totalt manglende kontrol kombineret med muligheden for uendelig spredning, kan være meget traumatisk for den, det går ud over. I og med at krænkelserne kan ligge på digitale platforme potentielt set for evigt, og at det potentielle publikum er enormt, øges den oplevede skam også. Du kan ikke lukke det rum selv. Det kan bare blive større og større, og du har ingen kontrol. Desværre ser vi, at det ofte bliver op til den enkelte at få det krænkende materiale fjernet fra de sociale medier, hvis det overhovedet er muligt.

Digital mobning er desuden en slags ansigtsløs kommunikation. Den, der udsætter andre for det på en social platform, kan føle sig helt anonym eller usynlig. Modsat, når jeg står over for dig og siger noget grimt og kan se, at du bliver ked af det. Ser man ikke de negative konsekvenser, kan der ske en moralsk afkobling, hvor udøveren ikke føler empati med den krænkede. Det fører til mindre skam og skyld over det, han eller hun gør i cyberspace, hvilket igen kan medføre intensivering af chikanen. Fænomenet betegnes i fagkredse som the online disinhibition effect (manglende hæmning-effekt, red.)". 

Hvordan virker det på den, det går ud over?

"Ligesom ansigt til ansigt-mobning kan den, der er udsat for digital mobning, udvikle stressreaktioner for eksempel hovedpine, nervøsitet, søvnproblemer, mave-og tarmproblemer, træthed, frygt, vrede, angst og depression. Følelser af at være ydmyget og at miste ens selvsikkerhed er også almindelige - lige som det skete for læreren fra Melby Skole. Der gik en uge, før hun kunne gå på skærmen igen. Frygten for at det skal ske igen, kan komme til at fylde meget. Internationale studier viser, at traditionel mobning kan føre til hjerte- og karsygdomme, diabetes 2 og øget selvmordsrisiko. Digital mobning kan være en traumatisk oplevelse. Foregår den over tid kan den måske også medføre fysisk sygdom". 

Kan det opleves ekstra svært at være den voksne lærer, der bliver ydmyget af sin elev?

"Det er faktisk et meget interessant spørgsmål. Det er ikke noget, jeg har forsket i, men ja, det tænker jeg. Det er jo en forventning, at læreren har autoriteten i klasserummet. Når en elev ydmyger sin lærer, bliver læreren sat i en underordnet magtposition, og det giver en magt-ubalance. Det er helt afgørende for lærernes mulighed for at undervise, at der er respekt om dem, og at de opleves som en autoritet, der sætter rammerne for undervisningen. Ved mobning tages denne autoritet til at definere et rum som et læringsrum, og ikke et 'vi-tager-pis-på-læreren'-rum, fra læreren".

Spiller forældrene en rolle i det her?

"I allerhøjeste grad. Jeg synes, det er sindssygt vigtigt, at der skabes respekt om læreren, og det skal forældrene understøtte for eksempel ved at tale pænt om læreren ved spisebordet og sikre, at deres børn medvirker til et godt læringsrum. De kan for eksempel tale med deres børn om, at man ikke ligger og halvsover under dynen eller sidder i underbukser og bar overkrop under fjernundervisning, eller konstant har slukket kamera. Forældrene kan gøre meget for at understøtte den nødvendige respekt for læreren, og dermed viser de også, at nedsættende tale eller direkte mobning af læreren er uacceptabelt". 

Er det altid skolernes ansvar at håndtere og forebygge digitale ubehageligheder?

"Stort ja. Digital dannelse bør være på dagsorden, og det er skolelederne og skolebestyrelsernes ansvar at sikre det. Beskyttelsen af lærerne går hånd i hånd med det arbejde, skolerne i forvejen laver med forebyggelse af mobning blandt eleverne.

Digital dannelse handler jo også om, hvad man gør som god kammerat eller som god elev. Hvis nogle elever er vidner til krænkende handlinger eller mobning skal de gribe ind. Hvis en klassekammerat filmer læreren, hvad gør de andre så? De første, som griner med, er jo med til at sætte dagsordenen.

De stærke elever er særligt vigtige. Hvis de ingenting siger eller ligefrem griner med, er de med til at signalere, at mobningen er okay. For elever, som er længere nede hierarkiet, kan det være svært at være den, der siger fra over for mobning af læreren. Bliver jeg så pludselig den, der er mærkelig? Eller den, der bliver gjort grin med næste gang? Den, der bliver udstødt?

De nødvendige dialoger om mobning ude på skolerne skal også sætte fokus på digital dannelse. Og så skal der laves helt klare procedurer for, hvad man gør, hvis der opstår digital mobning. Forældrene skal inddrages i dette arbejde, lige som digital dannelse skal integreres i lærernes efteruddannelse".

Har skolerne overhovedet kompetencerne til at håndtere de digitale udfordringer?

"Der er nok store forskelle, men skolerne kan med fordel trække på eksperter, hvis de oplever, at de ikke forstår, hvad der foregår. Hvis man har forståelse for, at digital mobning kan ske blandt elever, er det åbenlyst, at det også kan ske for lærere. Særligt i denne tid, hvor lærerne sidder så meget alene hjemme, er det vigtigt at håndtere deres psykiske arbejdsmiljø. Det er ikke den enkelte lærers ansvar at håndtere oplevelser med digital mobning og følgerne heraf, for eksempel at finde de pågældende elever eller få fjernet materialet fra sociale medier. Det er skoleledelsens ansvar".

Hvordan støtter skolen bedst muligt de lærere, der oplever digital mobning?

"Der skal virkelig være en udbredt social støtte og hjælp til læreren i de situationer. Man skal lytte, respektere lærerens følelser og udøve hurtig støtte. Det må ikke blive mødt med et 'nå ja, drengestreger'. Ledelsen skal i samarbejde med lærerne hurtigt tage konstruktive dialoger med eleverne, klassen og forældrene: Fokus bør være på grænsesætning og dialog om forebyggelse. Hvad kan de enkelte parter gøre for, at det ikke sker igen? Hvordan kan eleverne støtte hinanden og gribe ind, hvis der sker noget ubehageligt? Det gælder uanset, om mobningen går ud over en elev eller en lærer".

DLF: Slå hårdt ned på digital chikane