Får du ikke bladet til tiden
Folkeskolen og månedsmagasinet Undervisere har fået ny distributør - og ny udgivelsesdag.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Næste gang du modtager dit medlemsblad,
kommer det måske med et bud fra Bladkompagniet i stedet for med postbuddet, og der kan måske være lidt indkøringsvanskeligheder.
I alle større byer skifter vi til Bladkompagniet, men 25.000 abonnenter vil stadig få bladet bragt af postbuddet.
Bladkompagniet leverer bladene torsdag, mens Post Danmark deler ud torsdag, fredag og lørdag.
På blade, der deles ud af Post Danmark, kan man som hidtil se navn, adresse og medlemsnummer på bagsiden. Det kan du ikke på blade, der omdeles af Bladkompagniet.
Klag, hvis bladet ikke kommer
Hvis du ikke modtager månedsmagasinet Undervisere i næste uge, bør du klage. Klik ind på folkeskolen.dk og find knappen »Forsinket blad«.
Derfra ryger din besked omgående videre til distributøren.
Du kan også ringe til DLF's medlemsafdeling på telefon 33 69 63 00, hvis det er nemmere, eller sende et postkort til:
Folkeskolens redaktion, Postboks 2139, 1015 København K