"Jeg tør ikke at sætte en nøjagtig dato på det, men det er klart, at det er noget, vi skal have på plads i god tid forud for, at vi næste gang mødes med regeringen om økonomiaftaleforhandlinger”, siger KL's udviklingsdirektør med ansvar for skolen Arne Eggert om KL's arbejde med at justere læringsplatformene.
KL: Vi justerer læringsplatformene inden for et år
Læringsplatformene skal tilpasses til, at det ikke længere er obligatorisk, at lærernes undervisning følger færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål. Endnu er der ingen tidsplan for arbejdet, lyder det fra KL, som dog slår fast, at justeringen vil ske inden for et år.
Arbejdsgruppens fem temaer
Behov for styrket lokal dialog om den meningsfulde anvendelse aflæringsplatforme
Mere rum til den professionelle dømmekraft og tileksperimenterende tilgange til læringsplatforme
Læringsplatformenes design skal understøtte en fleksibelanvendelse
Gentænkning af elevplansfunktionen på læringsplatformene
Udviklingen af teknologier til at understøtte fagprofessionellesarbejde
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I sidste uge afleverede Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe en række anbefalinger til, hvordan de færre bindende mål bør påvirke lærernes undervisning, og i samme forbindelse præsenterede en arbejdsgruppe anbefalinger til, hvad det samme skal betyde for læringsplatformene.
Og allerede tidligere på måneden havde KL og regeringen med årets aftale om kommunernes økonomi givet hinanden håndslag på, at læringsplatformene skal justeres, så de passer til ændringen af Fælles Mål.
Rådgivningsgruppe: Mål i skolen skal have en ny betydning
Der ligger dog ikke en køreplan for, hvornår lærerne vil opleve konkrete forandringer i den læringsplatform, de sidder med ude på skolerne. Det fortæller udviklingsdirektør i KL med ansvar for skoleområdet Arne Eggert.
"Læringsplatformene er lavet, da færdigheds- og vidensmålene var bindende. Det er de ikke mere. Så vi skal have lavet en justering, så målene bliver et frivilligt værktøj til lærerne. Hvordan det gøres, er vi ikke helt færdige med at finde ud af", siger han.
Justering bør være "uproblematisk"
Arne Eggert fortæller, at meldingen fra KL's egne fagfolk er, at justeringen forventes at være "forholdsvis uproblematisk":
"Populært sagt håber jeg, at det drejer sig om, at man bare skal trykke på en knap, og så er målene ikke længere obligatoriske".
Professor: Ministeriet anerkender lærernes professionelle dømmekraft
Han kan dog fortælle, at der endnu ikke ligger en tidsplan klar endnu.
"Jeg ved ikke, hvor hurtigt det kan gøres. Men kommunerne skal jo selvfølgelig leve op til loven, så vi skal have styr på det meget snart. Jeg tør ikke at sætte en nøjagtig dato på det, men det er klart, at det er noget, vi skal have på plads i god tid forud for, at vi næste gang mødes med regeringen om økonomiaftaleforhandlinger", siger han og slår fast:
"Så det skal være på plads i løbet af det skoleår, vi går ind i".
Undervisning styret af mål er pissedårlig
Arne Eggert deltog på Folkemødet sammen med Undervisningsminister Merete Riisager og lærerformand Anders Bondo Christensen i en paneldebat med den knap så politisk korrekte titel "Pissedårlig undervisning".
Ministeren: Nu får lærerne større faglig frihed
Her blev deltagerne hver især spurgt ind til, hvad de ser som dårlig undervisning. Og her kaldte Arne Eggert læringsmålstyret undervisning for ringe undervisning.
"Jeg bliver spurgt: 'Er læringsmålstyret undervisning pissedårlig undervisning?' Her svarer jeg ja. Og selvom det er sagt til en debat med højt til loftet og forsamlingshusagtig stemning, så mener jeg, at læringsmålstyret undervisning - forstået som undervisning, hvor målene altid får forrang fremfor andre didaktiske elementer, og hvor det er målene, der styrer lærerne og ikke lærerne, der styrer efter mål - er dårlig undervisning", siger Arne Eggert.
OK18 skal styrke lærernes professionelle kapital
Ifølge Arne Eggert er den form for undervisning et af de elementer, der er tænkt på i forårets overenskomstaftale mellem KL og lærerforeningen.
"Den form for undervisning, hvor mål alene er styrende er noget af det, der skal ses på, når overenskomstaftalen taler om at styrke den professionelle kapital".
Vil KL arbejde for at rulle læringsmålstyring tilbage?
"Vi skifter ikke fuldstændig kurs. Det her handler om, at lærerne skal have meget større ejerskab over de redskaber, de bruger. Et oplagt spørgsmål er så, om der er nogle kommuner, der ikke har formået at skabe det? Det kan godt være, men der er også kommuner, som er lykkedes godt med at arbejde med mål, som alle tager ejerskab til", siger Arne Eggert og henviser til aftalen om Ny Start-samarbejdet mellem KL og Danmarks Lærerforening.
Lærer i rådgivningsgruppen: Der er virkelig basis for store forandringer
"Vi og Danmarks Lærerforening skal bruges vores 'Ny Start'-samarbejde til at starte en lokal dialog om, hvordan man giver lærerne mere ejerskab. Alle aktører herunder lærerne skal kunne se sig i de redskaber, de anvender".
Overtager formentlig arbejdsgruppens anbefalinger
Arne Eggert fortæller, at justeringerne af læringsplatformene med stor sandsynlighed bliver akkompagneret af et nyt vejledningsmateriale til brugen af platformene.
"Vi har endnu ikke sat os ordentlig ind i arbejdsgruppens anbefalinger, som blev afleveret i onsdags, men jeg har stor fidus til, at det, vi nu har liggende, vil være noget, der giver god mening at få distribueret ud til alle landets kommuner".
Materiale består af fem såkaldte temaer, som gruppen anbefaler, at der arbejdes med for at tilpasse læringsplatformene til de færre bindende mål. Arbejdsgruppen har derudover forslået nogle mere konkrete ændringsforslag.