I en undersøgelse fra Lærernes A-kasse svarer 78,1 procent af de adspurgte, at arbejdspresset vejede tungt i deres overvejelser om at gå på efterløn. 57,3 procent svarer, at deres fysiske forhold var medvirkende årsag til valg af efterløn, og 58,9 procent svarer, at deres psykiske helbred var en del af årsagen til valg af efterløn. Når det gælder fritiden, er det syv procent, der begrunder valget med at kunne bruge mere tid på deres fritidsinteresser. Og 3,2 procent valgte fritiden som eneste årsag til at gå på efterløn.

Undersøgelsen er den første af sin slags og bygger på svar fra 488 medlemmer.

For formanden for Lærernes A-kasse Stig Andersen tegner den et skarpt billede af, hvorfor lærerne lader sig skifte ud i stedet for at blive på arbejdsmarkedet.

»Undersøgelsen viser tydeligt, at det ikke nødvendigvis er mennesker med fysisk arbejde, der bliver fysisk nedslidt. Også psykisk helbred og arbejdspres bærer en betydelig del af ansvaret«, siger Stig Andersen.

Han understreger, et der fortsat er behov for efterlønsordningen, og at der ikke kan spares store summer ved at afskaffe den. For ifølge Stig Andersen ville de fleste efterlønsmodtagere så skulle se sig om efter andre løsninger, der også medfører offentlige udgifter. Eksempelvis førtidspension.

Pegepind eller golfkølle

Undersøgelsen gav også de adspurgte mulighed for at kommentere på spørgsmålene. Og faktisk er der flere tusinde kommentarer, fortæller Stig Andersen.

»Kommentarerne viser os, at vores medlemmer lægger stor vægt på, at fritidsbeskæftigelser, ferierejser og tid til familien ikke er afgørende for, om de går på efterløn. Men de mener selvfølgelig, at det er en dejlig følge«.

Det fremgår også, at forholdet til elever eller kolleger er en af de faktorer, der gør det svært at gå på efterløn. Savnet er stort. Det får Stig Andersen til at pege på, at der findes potentiale for at fastholde flere lærere på arbejdsmarkedet, hvis de kan blive tilbudt en fleksibel arbejdstid.

Forandring fryder ikke

Stig Andersen mener også, at undersøgelsen gør det klart, at de fleste forandringer, folkeskolen gennemlever, ikke bliver gennemført på en ordentlig måde. Det går simpelthen for stærkt.

»En ting, der betyder utroligt meget for de medlemmer, der har svaret på undersøgelsen, er de ustandselige forandringer, der foregår i folkeskolen. Både i forbindelse med lovgivning og de forandringer, der opleves helt konkret i kommunen og på skolen. Og de kan jo påvirke helbredet - i hvert fald den psykiske del«, siger han.