Lærerne er vilde med efterlønnen. Mere end fire ud af fem, eller 84,6 procent, betaler til efterlønsordningen. Faktisk er andelen af lærere, der betaler til ordningen, den største i forhold til alle andre faggrupper.

Men selv om lærerne er vilde med efterlønnen, betyder det ikke, at de lægger kridtet på hylden, lige så snart de fylder 60. Tal fra Lærernes A-kasse viser, at 4.418 lærere i øjeblikket underviser, selvom de er fyldt 60 og dermed har ret til at gå på efterløn. Ifølge formanden for Lærernes A-kasse Stig Andersen skyldes det, at lærerne brænder for deres job.

»De allerfleste lærere sætter pris på deres arbejde og vil gerne fortsætte. Det store tal bekræfter, at efterlønnen er et individuelt valg, hvor den enkelte vurderer sin egen situation. Det viser, at der ligger nogle meget grundige overvejelser bag, og at rigtig mange er parate til at fortsætte«, siger Stig Andersen.

Fortsætter ikke for pengenes skyld

At flere lærere udsætter efterlønnen, ses også på antallet af medlemmer, som får udbetalt den skattefri præmie. Det er den præmie, man optjener, hvis man fortsætter med at arbejde, minimum to år efter at man har modtaget sit efterlønsbevis som 60-årig. Det kan beløbe sig helt op til 140.000 kroner, hvis man optjener de maksimale 12 portioner skattefri præmie.

I 2007 modtog 584 medlemmer af Lærernes A-kasse den skattefri præmie, mens 936 modtog præmien i 2010. Altså en stigning på 60 procent. Stig Andersen mener ikke, at økonomien er styrende for, hvor længe lærerne bliver på arbejdsmarkedet.

»Selvfølgelig spiller økonomien en rolle, men når lærerne stopper med at arbejde, så er det simpelthen, fordi de ikke kan arbejde længere. Hvis man er nået dertil, hvor man ikke kan mere, så fortsætter man ikke, selvom der er en skattefri præmie«, siger han.

Stig Andersen gør opmærksom på, at det er den stærke gruppe lærere, der fortsat arbejder, selvom de kunne gå på efterløn. Der findes også en gruppe, som simpelthen er slidt ned. En undersøgelse, Lærernes A-kasse foretog sidste år, viser, at lærerne primært går på efterløn, fordi de er nedslidte. 78,1 procent af de adspurgte svarede, at arbejdspresset vejede tungt i deres overvejelser om at gå på efterløn.

»De, der trækker sig, gør det primært på grund af arbejdsbelastning eller sygdom. Blandt andet på grund af de mange forandringer, der sker på folkeskoleområdet, bliver arbejdspresset så stort, at de ikke kan klare det mere. Der er et stort potentiale for at få flere til at blive i arbejde ved at skabe nogle attraktive arbejdsforhold for seniorer«, siger Stig Andersen.

Færre går på efterløn

Der er blevet færre efterlønsmodtagere i de seneste år. Både blandt lærerne og generelt. Det gælder, når man ser på, hvor mange der rent faktisk er på efterløn, hvor stor en andel af de forsikrede over 60 år der er på ordningen, og hvor stor en andel af den samlede befolkning i efterlønsalderen der er på efterløn.

Lærernes A-kasse har siden 2007 sendt færre og færre på efterløn om året. Sidste år gik 1.416 medlemmer på efterløn. Stig Andersen mener, at efterlønnen skal bevares, selvom flere og flere lærere udsætter overgangen til efterløn.

»Det er ikke nogen god idé at afskaffe efterlønnen. Jeg synes, man skal have meget fokus på, at det ikke alene er efterlønsalderen, men også pensionsalderen, der er hævet. Det betyder jo, at unge mennesker i dag måske vil kunne gå på folkepension som 70-årige. Det er helt urealistisk at tro, at der ikke også til den tid vil være et behov for, at nogen kan stoppe tidligere end det, der er den officielle pensionsalder«, siger Stig Andersen.

5.463 medlemmer af Lærernes A-kasse er i øjeblikket på efterløn.