I en meningsmåling foretaget af Epinion for FOA, Lærerforeningen, BUPL, Socialrådgiverne og HK/Kommunal er knap 1100 personer blevet spurgt om deres oplevelse af velfærd i dagens Danmark. Her er tendensen klar: 65 procent af de adspurgte mener, at kvaliteten i velfærdsydelser er blevet ringere eller væsentlig ringere i løbet af de sidste fem år.

Konkret adspurgt til folkeskolen mener 19 procent, at kvaliteten er blevet væsentlig ringere, mens 35 procent svarer, at kvaliteten er blevet ringere. Det vil sige, at over halvdelen mener, at kvaliteten gået tilbage i folkeskolen over de seneste fem år, og det bekymrer i høj grad Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

"Vi kan se konsekvenserne ved, at der desværre er flere og flere der vælger folkeskolen fra. Når jeg snakker med de politiske partier på Christiansborg, er det hele vejen rundt, at man giver udtryk for, at det er vigtigt, at vi har en folkeskole som det grundlæggende fundament", siger Anders Bondo Christensen og henviser til, at folkeskolen har stor samfundsmæssig betydning og er den væsentligste kulturbærende institution i Danmark.

Fælles front mod velfærdsbesparelser, som kan ramme skolen hårdt

Færre resurser, men flere timer og elever per lærer

Hans bud på, hvorfor så mange mener, at kvaliteten i folkeskolen er blevet ringere, er, at der er blevet færre resurser, men flere opgaver.

"Problemet er, at man har sparet og sparet. Helt konkret kan man se, at antallet af lærere per elev hele tiden bliver lavere. I løbet af fem år er antallet af elever faldet med fire procent og antallet af lærer er faldet med 14 procent. Samtidig har folkeskolen fået kæmpestore opgaver: inklusionsopgaven. 36 procent flere timer skal eleverne være i skolen, og alligevel er der stadig færre lærere. Det kan borgerne mærke", siger Anders Bondo Christensen.

"Politikerne siger, at det er ikke nødvendigvis flere resurser, der laver en bedre skole. Nej, men den udhuling, vi har oplevet gennem fem år, sætter sine spor. Det oplever forældrene også. Desværre".

Konklusionen i Epinion-målingen er da også, at kun meget få oplever en fremgang. Seks procent mener, at kvaliteten på folkeskoleområdet er blevet bedre, mens kun to procent mener, at kvaliteten er blevet væsentlig bedre i løbet at de seneste fem år.

Epinion har desuden spurgt en række offentligt ansatte om deres oplevelse af velfærd, og her svarer 71% (tabel 355) af de kommunalt ansatte, at udviklingen i kvaliteten på folkeskoleområdet er blevet ringere eller væsentlig ringere inden for de seneste fem år.

Offentligt ansattes arbejde bliver ikke anerkendt

Derudover har Epinion også spurgt ind til "i hvilken grad de offentligt ansattes arbejde generelt bliver anerkendt og påskønnet i samfundet i al almindelighed". Her svarer 54 procent, at det sker i ringe grad eller slet ikke. 30 procent mener, at det sker i nogen grad.

Den manglende anerkendelse betyder rigtig meget, mener Anders Bondo Christensen.

"Jeg tror, at mange lærere har den opfattelse, at i forhold til forældrene til de eleverne, de underviser, så bliver de værdsat. Men mange føler, at generelt bliver de ikke værdsat. Det kom tydeligt frem i 2013, hvor der var total disrespekt for det arbejde, som lærerne laver hver eneste dag. Det betyder noget. Det slider".

Hvad gør DLF?

"Vi prøver at få rejst det her tomrum, som skolen er endt i. På Christiansborg vedtager man reformer om, hvor lang tid elever skal være i skolen. Og så er det kommunen, som finansierer. Der er ikke sammenhæng mellem dem, der bestemmer, og dem som har det økonomiske ansvar".

Vil du gerne have en statslig skole?

"Vi har fået Cevea til at lave en analyse for at finde ud af, hvordan vi kan skabe den her sammenhæng. De kommer med forskellige modeller, som vi prøver at drøfte. Selvfølgelig internt, men også med politikerne", svarer Anders Bondo Christensen. Han henviser til, at det ikke er mere end to uger siden, at udvalgsformanden i Frederikshavn kom med et opråb på Altinget, hvor hun sagde, at det ikke kan blive ved med at gå, og nogen må tage ansvar for, at kommunerne har resurser til folkeskolen.

Talsmand for Frederikshavn-strejke: Nu lytter de til os 

Folkeskolen er under pres

"Det er noget, jeg drøfter med de politiske partier - men hvis samme partier holder fast i, at der er en samlet vækst på 0,6 procent i samfundet, og der kommer flere ældre, og sundhedsudgifterne stiger, så er folkeskolen under pres, og det nytter ikke, at der ikke er nogen, der tager ansvar", siger Anders Bondo Christensen.

Virkelighedens Velfærd: Løkkes plan giver besparelser

I det hele taget mener størstedelen af de adspurgte, at den offentlige velfærd bør forbedres. Hele 68 procent af de adspurgte peger på, at hvis der, som Finansministeriet forventer, kommer et større økonomisk råderum i de kommende år, så skal de ekstra penge bruges til en bedre offentlig service i for eksempel dagtilbud, skoler, ældrepleje og sundhedsvæsen frem for på skattelettelser.

Senere i dag mødes Virkelighedens Velfærd, som er en alliance mellem BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Socialrådgiverforening, FOA og HK/Kommunal, til Velfærdens Topmøde på Christiansborg. Her skal de fem organisationer diskutere velfærd med politikere og praktikere.