Hans publikum var en prominent forsamling af undervisningsministre, lærerformænd, skoleledere, lærere, forskere og andre skolefolk fra 24 lande kloden over - heriblandt undervisningsminister Christine Antorini (S) og lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen. Og selvom især Finland, men også Danmark og de øvrige nordiske lande optrådte blandt eksemplerne, så dominerede især Singapore, Hong Kong og Shanghai. For netop i en økonomisk krisetid er det værd at kigge ud i verden efter inspiration, understregede Schleicher overfor folkeskolen.dk

"For nogle år siden havde vi det nemmere: Da handlede det om at gøre det bedre med flere midler. Nu skal vi forsøge at få bedre resultater ud af mindre. Sådan er vilkårene for uddannelsessystemerne. Men heldigvis ligger der masser af viden gemt inde i hovederne på både lærere og skoleledere," sagde han og fortsatte:

"En del af problemet er så, at vi ikke deler den viden. Men formår vi at ændre på det og bringe dem sammen, så tror jeg på, at der er masser af innovation og fremskridt indenfor rækkevidde. Det handler ikke nødvendigvis om flere penge eller nye tiltag fra oven, men om at få mere ud af den viden, der ligger ude hos aktørerne i marken".

Topmøde: Danmark kan løfte ambitionen

Besparelser ingen hindring for forbedringer

Selvom intet system kan kopieres eller eksporteres direkte til andre lande, så er der gode grunde til at lade sig inspirere af andre verdensdele, mener Schleicher.

"Hvis vi ser på nogle af de fattigste lande, så har de opnået meget blot ved at ændre den måde, de arbejder på. Singapores skolesystem koster ca. det halve af OECD-gennemsnittet. Brasilien havde førhen nogle af de dårligste resultater, og nu er de på vej frem. Shanghai og Kina er et tredje eksempel," sagde han.

"I Europa og Nordamerika klager vi over systemer, der faktisk er ganske luksuriøse. Men når vi ser på de lande, som har opnået de største forbedringer, så opererer mange af dem med store begrænsninger. Det viser efter min mening, at selvom denne tid måske ikke er ideel til forandring, så lever vi stadig i en tid, hvor forandring er mulig. Nogle gange kan en økonomisk krise måske ligefrem få os til at genoverveje nogle af de paradigmer, vi har arbejdet med længe".

I Vesten bør vi spørge sig selv, hvad der giver Asien succes, opfordrer Schleicher.

"I det sydøstlige Asien ser vi f.eks. at lærerne samarbejder, lærer en masse af hinanden og har en professional autonomi. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne lære af den model mange andre steder".

Internationalt fokus på lærerprofessionen

God til at bryde den sociale arv

Også når det gælder samfundets syn på uddannelse er Asien en inspiration.

"Uddannelse tillægges stor værdi. Og vi må spørge os selv, hvorfor det lykkes i Asien  både at uddanne de dygtigste og samtidig stort set eliminere effekterne af den sociale baggrund," mener han: "En del af forklaringen er, at ansvaret ikke ligger hos de studerende via udvælgelse og selektering. Ansvaret ligger hos systemet, som forventes at sørge for, at ethvert barn får succes, og at der er høje mål og ambitioner for enhver elev. På det felt synes jeg, resten af verden kan lære meget."

Også Barbara Ischinger, leder af OECD's direktorat for uddannelse, peger på de asiatiske samfunds opbakning til uddannelse som en vigtig faktor.

"Der er en stærk tro på, at uddannelse er værd at investere i, at uddannelse beriger livet, giver en bedre karriere, beskytter mod ledighed osv. I de skandinaviske lande ser vi også en høj grad af konsensus omkring værdien af uddannelse. Men derfor kan der stadig være mange ting at lære, og erfaringer at udveksle. I Asien er jeg f.eks. imponeret af støtten fra de stærkeste skoler til de svageste og det faktum, at det er almindeligt for skoleledere og lærere at række ud og tilbyde en hjælpende hånd."