I Danmarks Lærerforening er den første reaktion fra formand Anders Bondo, at Danmark øjensynligt ikke har flyttet sig i Pisa-målingerne, og at det er ærgerligt, når man ved, at vi sagtens kunne gøre det bedre:

"De danske politikere har i årevis jagtet bedre Pisa-resultater og fejlet. De har gennemført to reformer - og den tredje er på vej - som de troede ville løfte skolerne, og vi har gang på gang sagt: brug nu den viden, der er, i stedet for det, man tror, synes eller har lyst til. Der bliver brugt alt for megen energi på indsatser, som der ikke er forskningsmæssigt belæg for", siger Anders Bondo og lægger især vægt på veluddannede lærere og gode muligheder for læreren til at tilrettelægge undervisningen for deres elever. Han peger på, at selv med den kommende ekstra milliard til lærerefteruddannelse kommer man kun op på efteruddannelsesniveauet fra 2009 og med den seneste finanslovsbeslutning om at fjerne lærernes mulighed for at få Statens Voksenuddannelsesstøtte SVU, bliver situationen yderligere forværret.

Politikere vil prale af reformen

"Jeg er overbevist om, at vi nu for tredje gang vil høre politikerne fortælle, at med den reform der nu gennemføres, vil Danmark fremover klare sig bedre i Pisa. Politikerne har imidlertid - også denne gang - valgt at se bort fra de anbefalinger, Pisa rent faktisk kommer med og den viden, som den pædagogiske forskning stiller til rådighed. Dermed spilder vi enorme resurser på reform efter reform uden at skabe en bedre folkeskole", siger Anders Bondo Christensen.

"Vi ved fra tidligere Pisa-undersøgelser og fra den pædagogiske forskning, hvad det er, der karakteriserer skolesystemer, som klarer sig godt, og som er gode til at bryde den negative sociale arv blandt eleverne. Der er en række fællestræk mellem disse lande. Landene er bl.a. karakteriseret ved i mindre grad at opdele eleverne efter fagligt niveau. Derudover bemærker Pisa, at veluddannede lærere, som har gode muligheder for at samarbejde om at forbedre undervisningen og har mulighed for at følge op på den enkelte elevs undervisning, er en forudsætning for at skabe en god skole," siger Anders Bondo Christensen.

"Alligevel har politikerne med den seneste reform valgt at svække lærernes muligheder for såvel at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elev som for sammen at udvikle undervisningen. Det er sket for i stedet at prioritere en meget længere skoledag med såkaldt understøttende undervisning, selv om der ikke findes nogen dokumenteret positiv effekt af dette", siger Anders Bondo og peger på kritikken fra en af verdens førende skoleforskere, newzealandske John Hattie, der påpeger, at strukturelle ændringer som flere timer og flere voksne ikke gør nogen som helst forskel.

Uddannelsesguru: Flere timer og flere voksne rykker ikke