I februar gav Michael Ziegler, KL, og Anders Bondo, LC, hinanden håndslag på en overenskomst med 15 punkter om lærernes arbejdstid. Men nu skal de mødes i retten for at afgøre tolkningen af ét af punkterne.
Foto: Anette Solgaard
Arbejdsretten skal løse uenighed om forberedelsestiden
KL og Danmarks Lærerforening har nu officielt bedt Arbejdsretten om at afgøre, hvem der tolker punkt 3 i overenskomstens nye arbejdstidsbilag rigtigt. DLF har bedt om, at sagen hastebehandles, da der er mange lærere rundt om i landet, der mangler en drøftelse med deres leder om, hvor meget tid de har til deres opgaver.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På nogle skoler og i nogle kommuner har lærerne fået klar og tydelig information om, hvor meget tid de forventes at bruge på de forskellige opgaver, herunder at forberede og efterbehandle undervisningen. Andre steder kender lærerne kun timetallet for, hvornår de skal stå ved katederet og undervise.
Men det er dog hverken skolelederne eller den enkelte kommune, Danmarks Lærerforening nu anlægger en arbejdsretssag imod. Det er imod KL, som siger til kommuner og skoleledere, at de ikke skal sætte tid på forberedelsen.
Lærerforeningen forbereder sag mod KL
Både KL og Lærerforeningen forpligtede sig ved overenskomstforhandlingerne i februar til en fælles indsats for at realisere overenskomstens ord om en bedre sikring af lærernes forberedelse. Men de er uenige om, hvordan man skal tolke arbejdstidsbilagets punkt 3 .
"I drøftelserne af opgaveoversigten, Underbilag 2.1 § 5, stk. 1 og 2, indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver", står der.
I et brev til kommunerne har KL's overenskomstforhandler Michael Ziegler skrevet, at det ikke er det samme som, at kommunerne er forpligtet til at sætte et konkret timetal på forberedelsesopgaven.
"Der står, at man skal drøfte 'det forventede tidsforbrug til forberedelsesopgaven og de øvrige opgaver'", siger Anders Bondo på den anden side.
Og nu er det altså op til Arbejdsretten at afgøre, om lærerne efter Overenskomst '15 har krav på at kende det forventede tidsforbrug til forberedelse.
Ziegler: "Jeg forstår ikke, man kan have den opfattelse, at der skal timer på"
