"En bekymrende udvikling".

Sådan lyder det fra næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange, efter nye tal fra Danmarks Statistik for 10. år i træk viser en stigning i andelen af grundskoleelever, der har deres skolegang uden for folkeskolen.

Næsten 150.000 grundskoleelever har deres hverdag i et privat skoletilbud. Dermed går helt præcist 21,6 procent af eleverne enten på fri-, privat- eller efterskole. I 2007 var det tal på bare 16,8 procent.

10. år i træk med stigning: Andelen af privatskoleelever stiger 

"Fri- og privat skal være et alternativ til folkeskolen, fordi man ønsker en anden skoleform. Det er bekymrende tal", siger Dorte Lange.

Hos Dansk Friskoleforening fortæller formand Peter Bendix Pedersen, at friskolerne får mange flere henvendelser i dag end for bare få år siden.

"Når vi spørger skolerne, så siger de, at de har fået flere forespørgsler fra forældre, og at de har fået flere uopfordrede ansøgninger fra lærere og pædagoger, der gerne vil være ansat på skolen. Det har stået på de seneste tre-fire år efter lockouten og folkeskolereformen", siger han.

Ifølge Dorte Lange skyldes det især, at mange lærere ikke længere kan se sig selv i den danske folkeskole:

"Der er ikke lærermangel, men der er rekrutteringsproblemer i stort set alle kommuner, fordi mange lærere ikke kan se sig selv i folkeskolen. Det er det helt store problem. Lærerne vil rigtig gerne være lærere, men begrundelsen for at forlade folkeskolen er, at de ikke kan være lærere på den måde, som de gerne vil. Der er for meget topstyring og for lidt mulighed for at møde elevernes behov", fortæller hun.

DLF og KL uenige om omfanget af skolernes rekrutteringsproblemer 

Ifølge Peter Bendix Pedersen har lærerne større mulighed for at få indflydelse på deres eget arbejde på friskolerne end i folkeskolen:

"Der er nogen, der er blevet ramt lidt på deres lærerstolthed under konflikten og som nu ser, at de måske kan få indflydelse på deres job og profession på en friskole, fordi der er mere frie rammebetingelser", siger han og uddyber:

"Efter reformen har nogle forældre ikke ville lægge børn til eksperimenter med folkeskolen, og derfor er der mange, der har orienteret sig mere omkring fri- og privatskolerne".

Friskolerne flytter på landet

Ifølge Dorte Lange og Peter Bendix Pedersen er det dog ikke kun lærerlockouten i 2013 og indførslen af folkeskolereformen, der er grunden til, at både lærere og elever tilsyneladende vender sig mere og mere imod de private skoletilbud.

"Centraliseringen af folkeskolerne har betydet noget. Når man sammenlægger og lukker skoler i yderområderne, så vil der komme flere friskoler, der trækker eleverne til", siger Peter Bendix Pedersen med henvisning til, at mange folkeskoler i tyndt befolkede områder har drejet nøglen om på grund af besparelser i kommunerne, hvorefter der i stedet er oprettet en friskole.

Forældre varsler igen nye friskoler i stor stil 

"Det ville være dejligt, hvis man fra kommunalt hold kunne sikre, at der er ordentlige skoletilbud til alle", siger Dorte Lange.

Det underbygges af en rapport, som analysevirksomheden Analyse & Tal har lavet for Dansk Friskoleforening. Her fremgår det, at hvor friskoleeleverne for ti år siden typisk boede i hovedstadsområdet, bor de i dag i langt højere grad i landets mindste byer.

Ifølge rapporten bor hver tredje friskoleelev i en by med færre end 500 indbyggere.

Netop derfor mener Peter Bendix Pedersen, at der stort set ingen forskel er på folke- og friskolerne:

"Folkeskolen og friskolen er identiske. Når vi har fået mange friskoler ude i de områder, hvor folkeskolerne lukker, så bliver friskolen til den nye folkets skole. Det er de samme lærere og de samme forældre, nu hedder skolen bare friskole i stedet for folkeskole", siger han.

Af rapporten fremgår det også, at der ikke er særlig stor forskel på de elever, der går i friskole, og dem, der går i folkeskole. En af hovedkonklusionerne i rapporten fra 2017 er, at:

"Elevsammensætningen på friskoler i dag ikke adskiller sig væsentligt fra elevsammensætningen på folkeskoler, når det gælder forældrenes indkomst, uddannelse, beskæftigelsesfrekvens, etnicitet og civilstatus. Tidligere har der været forskelle i forældrenes indkomst og uddannelsesniveau, men disse forskelle har udlignet sig over årene".

Derfor er friskolernes formand da heller ikke bange for, at de private skoletilbud med tiden vil overtage folkeskolens plads i det danske samfund.

"Jeg tror ikke, at hverken fri- eller privatskolerne kan knække folkeskolen. Der vil altid være en folkeskole i det her land. Men jeg vil gerne tale om én grundskole i Danmark, som består af både folkeskolen, friskoler, privatskoler, lilleskoler, Rudolph Steiner-skoler og så videre. Når 80 procent af forældrene er tilfredse med det frie skolevalg, så er det fordi, de gerne vil vælge en skole, der passer til deres børn", slutter Peter Bendix Pedersen.