Ude foran sit kontor på fjerde sal i DLF's hus i København betragter næstformand Stig Andersen kontrafejerne af 19 tidligere formænd. Som han selv konstaterer, med sin karakteristiske, rolige attitude, har der indtil nu ikke været samme tradition for, at næstformændene kommer op at hænge.

»Men det kunne da være, at man skulle indføre en ny tradition!« lyder det spøgefuldt fra den afgående næstformand, der har lidt svært ved at begribe, at 24 år i DLF's tjeneste snart er gået - og allerede i denne uge er det helt slut. 16. september har kongressen valgt ny næstformand.

Vemod er dog ikke det, der præger ham mest.

»Jeg besluttede, da jeg blev valgt sidst, at det her blev min sidste periode. Nu bliver jeg snart 64, og jeg mener, det er det rette tidspunkt både for mig og for DLF«.

Kollegaerne beskriver Stig Andersen som en »god kammerat« og ikke mindst en vidende, hårdtarbejdende og pragmatisk politiker, der har sat sine klare fingeraftryk på DLF's nyere historie.

Fra stat til kommuner

Meget er forandret, siden den rolige silkeborgenser blev valgt ind i foreningens hovedstyrelse i 1987. Dengang blev lærere stadig ansat som tjenestemænd, og en borgerlig finansminister var aftalemodpart. Der var mange arbejdsløse lærere, og den begyndende decentralisering i samfundet tog fart. I 1993 blev arbejdsgiveransvaret flyttet fra staten til kommunerne, hvorefter lærerne blev overenskomstansatte og fik en ny arbejdstidsaftale, den såkaldte UFØ-model.

I starten af 90'erne lykkedes det at skabe fuld beskæftigelse for lærere. Stig Andersen havde selv haft ledighedsproblemet tæt inde på livet som kredsformand i Silkeborg, og det var også topprioritet for ham i hovedstyrelsen og Lærernes A-kasse. Så at få bugt med det fremhæver han selv som en stor sejr i en ellers dramatisk periode.

»Først blev et forslag om overgang til kommunerne stemt ned med stemmetallene 13-14 i hovedstyrelsen, men et års tid efter kom aftalen i hus«, erindrer Stig Andersen.

Han mener fortsat, at det var fornuftigt at indgå aftalen på et tidspunkt, hvor foreningen havde maksimal mulighed for indflydelse. Men ikke mindst arbejdstiden gav store problemer.

»Set ud fra et aftalemæssigt synspunkt var det en god arbejdstidsaftale. Til gengæld blev udmøntningen unødig bureaukratisk«, forklarer Stig Andersen.

Arbejdet med arbejdstidsaftaler har fyldt overordentlig meget i Stig Andersens politiske karriere. Derfor er han også glad for, at det lykkedes at skabe bred opbakning i foreningen til den seneste arbejdstidsaftale i 2008.

Tættere på kredsene

Med decentraliseringen af skolerne blev en masse opgaver lagt ud til kredsene. Og det har ifølge Stig Andersen knyttet hovedforeningen og kredsene tættere sammen.

»Vi er afhængige af, hvad kredsene gør, og de er afhængige af os, og jeg tror ikke, du finder nogen faglig organisation, hvor de valgte i den grad er i dialog med medlemmerne. Jeg har været ude i næsten hver eneste kreds. Det gør, at man hele tiden ved, hvad der rører sig blandt medlemmerne og i kredsene. Det er en fantastisk styrke for organisationen«.

Det negative billede af skolen

I de senere år har folkeskolen og lærerne dog skullet leve med en del negativ omtale, ikke mindst i kraft af Pisa-undersøgelserne, som Stig Andersen mener bliver »misbrugt« til at sætte spørgsmålstegn ved den danske folkeskoles kvalitet.

»Det er fuldkommen uansvarligt, at ideologi og behovet for politiske markeringer i den grad sætter dagsordenen for, hvad der skal ske med skolen«.

Men er man ikke nødt til at reagere, hvis Pisa-resultaterne påpeger nogle svagheder?

»Jo, bestemt. Og det er da også fint at få sat fokus på eksempelvis elever med utilstrækkelige læsefærdigheder. Men hvorfor så ikke inddrage den faglige viden, praktikere og forskere har om, hvad der skal til? Det er fuldkommen ødelæggende at skabe det elendigheds-billede af folkeskolen, som flere politikere er i gang med.

Kunne man forestille sig en stor virksomhed, hvor ledelsen offentligt talte negativt om både firmaet og de ansatte?

Nej vel, det ville da være indlysende tåbeligt«.

Partnerskab forpligter også lærerne

Uanset hvem der danner rege-ring efter folketingsvalget, er der et udtalt behov for, at en ny får genskabt respekten for skolen og for lærerprofessionen - ikke bare for lærernes skyld, men af hensyn til det danske samfunds fremtid, mener Stig Andersen.

»Politikerne er valgt på deres politiske programmer. Men det forhindrer ikke, at man er lydhør over for saglige synspunkter. Det har jeg selv oplevet værdien af - også under VK-regeringen. Den dialog, vi havde med de uddannelsespolitiske ordførere i forbindelse med Ulla Tørnæs' skoleforlig, førte til et politisk kompromis, vi kunne bakke op. Siden har test, kontrol og ideologi taget overhånd«.

Lærernes uddannelse og professionalisme er afgørende for kvaliteten i undervisningen, og det forpligter begge veje, påpeger han.

»Lærerne har metodefrihed, men det er jo ikke friheden til at gøre, hvad vi har lyst til. Det er tværtimod ansvaret for at tilpasse undervisningen til de konkrete elever i klassen. Det skal vi leve op til.

Hvis der er lærere, som ikke evner at leve op til kravene, bør der selvfølgelig tages hånd om det«.

Har holdt liv i Cimber Sterling

Når man ser tilbage på så mange års meritter, er det svært at få det hele med. Da Folkeskolen møder ham på sit kontor, taler Stig Andersen længe og entusiastisk om de andre aspekter af næstformandskabet, blandt andet arbejdet som formand for Lærernes A-kasse, samarbejdet med formanden Anders Bondo, arbejdet i styrelsen for den europæiske lærersammenslutning ETUCE, bestyrelsesarbejdet i Lærernes Pension og Lærernes Centralorganisation.

Og selvom han nu glæder sig til at få mere tid til rejser og hobbyen fotografi, så tvivler han på, at engagementet bliver droslet helt ned og ikke i stedet omsættes til et nyt projekt - og til spørgsmålet, om det så måske kunne blive partipolitik, svarer han bestemt ikke afvisende.

Men sikkert er det, at de mange lærerkasketter nu bliver skiftet permanent ud til fordel for bedstefar- og ægtemandskasketten, som ellers har måttet vige en del i nogle år, hvor han har pendlet mellem Silkeborg og København hver eneste uge. Så han glæder sig til at få set noget mere til familien.

»Det undrer mig, at Cimber Sterling har været i økonomiske problemer, når man tænker på alle de gange, jeg har fløjet med dem i årenes løb«, bemærker han i en umiskendelig ironisk tone efterfulgt af en lille pause og et lettelsens suk.

Der holdes reception for Stig Andersen mandag den 26. september 2011, klokken 15-17, i Kompagnistræde 32 i København.

Stig Andersen er uddannet fra Gedved Statsseminarium og blev i 1971 ansat ved Sejs Skole i Silkeborg. Her var han lærerrådsformand og tillidsrepræsentant og siden redaktør for kredsens blad. I 1982 blev Stig Andersen valgt som formand for Silkeborg Lærerforening, og fem år efter blev han valgt ind i DLF's hovedstyrelse. Gennem tre perioder blev han valgt til hovedstyrelsen med bred opbakning fra kredsene i Århus Amt. I to perioder var han formand for DLF's faglige udvalg, og i efteråret 1999 valgte kongressen Stig Andersen som foreningens næstformand.