Debat
Styring og kontrol har overtaget fornuften!
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Med beslutningen om at lade konsulentfirmaet McKinsey stå for at udarbejde en samlet implementeringsplan og en detaljeret oversigt over nødvendige tiltag for at nå de opstillede mål med reformer og nye arbejdstidsregler har Finansministeriet endnu en gang underløbet Undervisningsministeriets område!
Finansministeren er tydeligt nervøs for, at skoler og lærere har så gode fornuftige, pædagogiske argumenter klar til arbejdet med implementeringen af folkeskolereform og arbejdstidsregler, at kommunerne bliver »bløde i knæene« og ikke får gennemført de økonomisk betingede tiltag, der er lagt op til i både reform og arbejdstidslov!
McKinseys new public management-strateger skal rådgive et tværministerielt embedsmandsudvalg, der med topstyring skal få kommunerne til at gennemføre reformerne gennem kontrol i modsætning til at have tillid til, at kommuner, skoler, ledere og lærere i fællesskab kan finde løsninger, der fører til en endnu bedre folkeskole for eleverne gennem det engagement, som tillid medfører!
I Finland, som vi gerne sammenlignes med i Pisa-undersøgelser, kender man ikke denne kontrolindsats. Der har politikerne tillid til, at lærerne og skolerne finder de rigtige løsninger på problemerne - det er nemlig de professionelle, der bedst har fingeren på pulsen til det. I England har man tidligere haft et udbygget kontrolsystem, der som bekendt ødelagde deres skoler og ikke mindst lærernes professionelle engagement.
Og senest i Sverige har man oplevet, hvordan rigide regler om kontrol, dokumentation og tilstedeværelse har ødelagt deres skolesystem og sendt det på hastig deroute ned ad Pisa-ranglisten.
Vi har brug for en stor debat om, hvorfor vi holder skole - ensidig fokus på uddannelse og arbejde, som også den ny erhvervsskolereform er et udtryk for som grundlag for vækst i regeringens 2020-plan, kan ikke være det vigtigste. Mange forældre og borgere vil mene, som vi, at formålsparagraffens indhold om dannelse, trivsel og muligheder for at klare sig i fremtidens samfund er værdier, der fortsat skal vægtes højt i folkeskolen!
Det er noget rod at lade det samme konsulentfirma undersøge og styre både økonomidelen og indholdsdelen i reformerne - det vil blive styringen af økonomien, der vinder, og ikke fornuften i forhold til resultatet af indholdet.