På sidste års finanslov var der gode nyheder til folkeskolen. Her var der nemlig sat penge af til at øge antallet af lærere i folkeskolen med et stigende milliontilskud hver år til og med 2023.

På finansloven fremgik det imidlertid ikke, hvordan pengene konkret skulle tildeles kommuner og skoler år for år. Regeringen og støttepartierne blev senere enige om, at årets tilskud på 275 millioner kom med én betingelse: dokumentér ved årets udgang, at pengene rent faktisk er gået til flere lærere.

Nu går kommuner og skoler så og venter på, hvilken model der følger med næste års tilskud på 400 millioner kroner.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkratz-Theil (S) udsendte i august en pressemeddelelse om, at hun nu ville regeringens støttepartier til en drøftelse af tildelingen af næste års penge.

Men siden har der været helt stille fra ministeren og Christiansborg om næste års lærermillioner. 

Finanslov sender penge til folkeskolen

Kommuner har brug for snarlig afklaring

I Danmarks Lærerforening og KL frygter man, at politikerne vælger at øremærke næste portion millioner mere specifikt, og det vil ikke falde i god jord hos de to organisationer. De håber begge, at det bliver op til den enkelte skole at vælge, hvordan midlerne bruges bedst muligt.

I et brev til børne- og undervisningsministeren og forligspartierne bag sidste års finanslov kommer de to organisationer med et fælles opråb, fortæller formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

"Vi har kunnet høre, at der i forligskredsen er rigtigt mange politiske projekter, man gerne vil sætte i søen. Jeg har fuldstændig respekt for, at partierne kan have rigtigt gode intentioner med pengene, men det er vigtigt, at vi fastholder, at det er skolerne og kommunerne i samarbejde med os lokalt, der beslutter, hvordan miderne skal bruges", siger han.

I fællesbrevet, der er underskrevet af lærerformanden og KL-formand Jacob Bundsgaard, oplister de to formænd tre ønsker:

"1) pengene kommer hurtigt ud 2) de ikke pålægges centrale bindinger, men står til rådighed for de lokale drøftelser der følger af bl.a. arbejdstidsaftalen, og 3) modellen generelt er ubureaukratisk", skriver de i brevet.

København: Finanslovspenge rækker til en ekstra lærer på alle hovedstads-skoler i år 

De to organisationer understreger, at kommunerne har hårdt brug for partierne snart bliver enige om en model, fordi mange steder er i gang med at lægge budgettet for næste skoleår.

"Her er det afgørende, at de ved, hvad de har til rådighed, så de kan understøtte implementeringen af aftalen", skriver de.

Følg ånden fra arbejdstidsaftalen

Ifølge de to organisationer vil en tildelingsmodel uden stramme bindinger følge "ånden" fra den arbejdstidsaftale, som de to organisationer blev enige om tilbage i august, der forpligter lærere og ledere til at drøfte skolens midler og opgaver.

Radikale udrydder tvivl: Penge skal gå til flere lærere 

"Arbejdstidsaftalen lægger op til lokale prioriteringer ude på skolerne, og derfor mener vi og KL, at det vigtigt, at Christiansborg lader kommunerne og skolerne få mulighed for at bruge midlerne fleksibelt. Midlerne skal naturligvis blive til lærerstillinger, som forligskredsen også har besluttet, men det er samtidig helt afgørende, at man lokalt kan vælge at bruge pengene til fx at nedsætte undervisningstimerne for at styrke forberedelsen, til holddeling eller to-lærertimer eller bruge dem til at have færre elever i klassen", siger Gorden Ørskov Madsen.

Mens der næste år udbetales 400 millioner til ekstra lærere næste år, stiger beløbet i 2022 til 550 millioner og 807 millioner i 2023.

En milliard kan give 1.800 flere lærere - men på et år er der forsvundet 1.200