Anders Bondo Christensen mener, at skoleledere og politikere får et mere præcist billede af elevens niveau, hvis det er læreren selv, der vurderer eleven.

Bondos balance mellem kontrol og tillid: 
»Læreren kender elevernes faglige niveau bedst«

Nationale test måler skævt, siger Anders Bondo Christensen og lancerer en model, der bygger på lærerens vurderinger. Modellen er Danmarks Lærerforenings bud på, hvordan man kan dokumentere og sikre kvaliteten i folkeskolen.

Offentliggjort

Danmarks Lærerforenings»Kvalitetskultur for folkeskolen«

Kvalitetskulturen er bygget op omkring tre dele, nemliglærervurderinger, kvalitetsdialog og kvalitetsklynger:

Lærervurderinger, hvor læreren årligtvurderer klassens elever i forhold til, i hvor høj grad de har nåetfagets mål. Femtrinsvurderingen sendes til skolelederen, sombehandler tallene og sender dem videre til kommunen, som sender demtil Undervisningsministeriet.

Kvalitetsdialog mellem skole og kommune, hvorman i fællesskab fastsætter mål og en handlingsplan for at nåmålene, der er individuel for skolen.

Kvalitetsklynger, hvor læreren hvert 5., 7.eller 10. år indgår i en klynge med andre skolers ansatte ogkonsulenter fra Undervisningsministeriet. I klyngen observerer manskolernes udfordringer og udarbejder rapporter for, hvordan denenkelte skole kan forbedre sig.

 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis det stod til Danmarks Lærerforening, skulle politikerne bruge lærerens vurdering af eleven til at danne sig et billede af det faglige niveau på skolen i stedet for at bruge testresultater. Siden 2009 har nationale test været fremgangsmåden til at dokumentere niveauet på de danske folkeskoler, men de nationale test har længe været kritiseret for at måle for upræcist og for snævert. Og når testene hverken har troværdighed eller pædagogisk potentiale, så er det tid til et paradigmeskifte, mener Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Derfor lancerer han nu et »kvalitetssystem«, der blev udviklet i 2006 og har betegnelsen »Kvalitetskultur for folkeskolen«. Modellen skal være udgangspunktet for det videre arbejde med en erstatning for de nationale test.

Forældre: vi har brug for konkrete vurderinger

 Systemet bygger på, at lærerens vurderinger af eleverne, ikke test, skal være centrum for den dokumentation, politikerne skal bruge for at holde øje med kvaliteten i folkeskolen. Forældre og elever vil få elevens faglige niveau i forhold til fagets mål at vide, men kun læreren vil kende niveauet i forhold til klassekammeraterne.

»Forældrene skal have at vide, hvordan deres barn ligger fagligt, men det skal de gennem den gode forældresamtale og de skriftlige tilbagemeldinger, som eleverne får. At placere eleverne i 'over og under middel' er i virkeligheden uinteressant for forældrene. De skal vide, hvor deres barn har styrkesider og udfordringer, og hvordan vi i fællesskab kan prøve at løfte barnet«, siger Anders Bondo Christensen.

I Danmarks Lærerforenings »kvalitetskultur« skal læreren hvert år vurdere hver enkelt elevs faglige niveau. Eleverne vil blive inddelt i fem niveauer, i forhold til i hvilken grad de har nået fagets mål, og læreren vil så indlevere tallene til skolelederen. Der er ikke navne på tilbagemeldingerne. Herfra vil kommunen og Undervisningsministeriet få adgang til dem.

Testene hverken dokumenterer eller gavner

På Undervisningsministeriets hjemmeside præsenterer man de nationale test som et pædagogisk redskab til lærerne, der kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen.

Men netop den pædagogiske relevans har der nærmest siden testenes indførelse i 2009 været debat om, og til en eksperthøring om testene på Christiansborg for nylig blev kritikken cementeret af flere eksperter og politikere. Høringens konklusion var, at testene måler upræcist. De vil derfor være et dårligt værktøj til at planlægge indsatser for den enkelte elev. Den eneste lærer på høringen, Mette Frederiksen, gjorde ministeren opmærksom på, at hun ser testene som et supplement til undervisningen og ikke som noget, der kan stå alene.

»Og når testene hverken kan dokumentere eller bidrage til tilrettelæggelse af undervisningen, som ministeriet skriver på hjemmesiden, hvorfor skal vi så udsætte vores børn for presset?« spørger Anders Bondo.

»Vi ved, at nationale test giver eleverne dårligere undervisning, og det kan vi ikke professionelt stå inde for at legitimere. Halvdelen af eleverne vil altid få at vide, at de ligger under middel, uanset hvad vi gør. Det er nu engang en matematisk nødvendighed. Og selvom vi kan løfte dem, så vil de gang på gang få at vide, at de ligger under middel, og det værste er, at nogle af eleverne mister troen på sig selv. De forlader skolen med en oplevelse af, at de ikke duer, fordi de har fået det at vide konsekvent gennem hele deres skolegang«, siger Anders Bondo Christensen.

Han understreger, at DLF's system betyder, at eleverne vil få standardiserede tilbagemeldinger, men at det er et system, hvor tilbagemeldingerne ikke bygger på resultaterne fra de nationale test, som kan lægge pres på eleverne. Læreren har stadig fuld frihed til at bruge diverse test som pædagogisk værktøj, men det skal udelukkende være lærerens egen beslutning og ikke have til formål at være dokumentation for politikerne.

Skoleledere: Ikke andet end et udsnits- og øjebliksbillede

 

Den nødvendige kontrol

Alle gode lærere ved godt, hvilke elever der har brug for mere hjælp, mener Anders Bondo. Et af undervisningsministerens argumenter for nationale test er, at man med kontrollen ved, præcis på hvilke skoler og i hvilke kommuner man skal sætte ind mod en bekymrende udvikling. Lærerformanden forstår godt politikernes behov for at kende til niveauet på skolerne, og det er det behov, Lærerforeningens udspil om en ny kvalitetskultur er et forsøg på at imødekomme.

»Vi har en forståelse for, at politikere både lokalt og centralt har brug for at have et indblik i niveauet og kvaliteten i skolen. Nationale test har reelt ét formål, og det er at lave noget kontrol og dokumentation. Men det er dårlig kontrol og dårlig dokumentation. Vores system dokumenterer niveauet uden at have de meget negative konsekvenser, som de nuværende systemer har«, siger Anders Bondo Christensen.

Ud over politikernes behov for at have indblik i en skoles niveau mener lærerformanden, at skolelederen får et meget bedre indblik i hver enkelt klasse, når vurderingerne kommer direkte fra lærerne selv.

Læreren kan give det brede billede

Læreren kender elevernes faglige niveau bedst. Derfor giver det mening, at man stoler på, at læreren kan give et retvisende billede, når man hvert år skal dokumentere klassens faglige niveau, mener lærerformanden.

»Nationale test måler skævt. For eksempel havde jeg selv en elev, hvor jeg var helt sikker på, at han i de nationale test ville score rigtig højt, for han var smaddergod til lige præcis den talbehandling, som de nationale test måler på. Til gengæld ville jeg have vurderet ham fagligt i midtergruppen, fordi han var meget dårlig til at bruge talbehandlingen. Det at bruge den i en kreativ sammenhæng og i sammenhæng med sine klassekammerater, det var han elendig til«, siger Anders Bondo Christensen.

I det nye system skal læreren bruge sit kendskab til eleven og bruge det helhedsbillede, så skolelederen får et retvisende billede af klassens faglige niveau. Men vigtigst af alt bliver eleverne bedre fagligt, mener Anders Bondo Christensen. Eleverne vil lære mere, når læreren kan ånde lettet op og begynde at undervise i faget som helhed igen og stoppe den undervisning, der er testforberedelse.

»Det her system vil i høj grad kunne gøre op med 'teaching to the test'. Det er jo en anden ting, som de her test bevirker, at vi får flyttet fokus hen på det, vi ved, at skolen og eleverne bliver målt på. Og derved indsnævrer vi elevernes faglighed«, siger han.

Skoler skal hjælpe hinanden

Ifølge Anders Bondo forsvarer politikerne de nationale test i mangel af bedre dokumentationsværktøjer. Med DLF's system uden den standardiserede vurdering må politikerne stole på, at læreren kan referere et retvisende billede af eleven. For at lærere på tværs af skoler kan hjælpe hinanden og give hinanden feedback, foreslår Danmarks Lærerforening såkaldte »kvalitetsklynger«. Ideen er, at lærere én gang - eksempelvis hvert femte år - sammen med andre lærere og ledere på tværs af skolerne skal vurdere hinandens undervisningsmiljø, praksis og faglighed. På baggrund af dette udarbejdes en rapport, der foreslår forbedringer. I dette samarbejde vil man til dels kunne kontrollere, at lærernes vurderinger er rigtige.

»Man kunne endvidere forestille sig, at et korps af undervisningskonsulenter kunne komme ud og prøve at følge en lærers undervisning i en uge og sammenholde de oplevelser, korpset har fået, med lærerens egne vurderinger. Læreren kunne herigennem få feedback«, siger Anders Bondo Christensen, som langt hen ad vejen ikke er i tvivl om, at lærernes vurderinger vil ramme rigtigt.

»Når jeg underviste i matematik, så vidste jeg godt, hvilke elever der ikke kunne matematik, det behøvede jeg ikke en test til at fortælle mig. Vi har givet årskarakterer i årevis. Det er der ingen, der har sat spørgsmålstegn ved«.

Kommuner kan teste modellen

Anders Bondo Christensen mener at kunne mærke en politisk skepsis over for de nationale test eller i hvert fald spørgsmålstegn ved kvaliteten. Den politiske holdning har han blandt andet kunnet mærke ved eksperthøringen på Christiansborg, hvor flere politikere på begge fløje udtrykte skepsis. Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil fremlagde til en debat på Folkemødet på Møn ideen om at give fagligt gode kommuner en pause fra nationale test i eksempelvis fem år. Også Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har udtrykt vilje til at afskaffe nogle af de dokumentationskrav i den offentlige sektor, som reelt ikke bidrager med noget. Derfor vil Danmarks Lærerforening nu prøve at overbevise folketingspolitikerne om, at DLF's kvalitetskultur er en god erstatning.

»Jeg synes, jeg mærker mere og mere interesse for et alternativ. Mit håb er, at to eller tre kommuner vil afprøve systemet, og så kan politikerne jo se for sig selv, at vi har udviklet et alternativ, der virker«, siger DLF's formand Anders Bondo Christensen.