Et stort flertal af lærerne mener, at der er for meget målstyring og test i folkeskolen. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. 

"Den gode lærer finder frem til det stof, der giver mening for eleverne - og det er min største kritik: Den læringsmålstyrede undervisning undervurderer stoffets betydning. Den undervurderer indholdet i undervisningen", har lærer Lasse Bak Sørensen tidligere sagt til folkeskolen.dk

Lærer: Læringsmål ødelægger forholdet til eleverne

Omtrent ni ud af ti lærere er enige eller delvist enige i, at der er for meget målstyring og test i folkeskolen. Undersøgelsen viser ikke, om nogle lærere er ligefrem glade for målstyring og test, men et lille mindretal giver i hvert fald udtryk for, at de er uenige eller delvist uenige i samme udsagn. En af dem, der er positiv over for at arbejde med målstyring er lærer på Skolen ved Søerne på Frederiksberg Kristina Rosenkrands. Hun mener, at alle lærere arbejder med målstyring, om det så er bevidst eller ej.

"Jeg oplever, at mange har misforstået, hvad målstyring faktisk er. Hvis man beslutter sig for at lave en kop kaffe, så er alt det, man foretager sig for at lave kaffen, jo målstyret. Når jeg vil lære børnene at stave, så er alle de aktiviteter jeg sætter i gang, målstyret i forhold til lære dem at stave. Der behøver ikke være et lamineret skilt på tavlen, med mål og delmål før det er målstyring, Når vi laver undervisning ud fra hvad børnene skal lære, og ikke ud fra hvad de skal lave, så er det målstyret undervisning", siger Kristina Rosenkrands.

Lærer: Masser at hente i målstyring og nye Fælles Mål

I debatten på folkeskolen.dk giver flere lærere udtryk for, at det er svært at nå at tænke målstyring ind, da de er i forvejen er pressede på forberedelsestiden. Men det er ikke noget problem for Kristina Rosenkrands.   Det er klart, at jeg ikke kan nå at laminere og synliggøre alle mål og delmål i min undervisning, men det har jeg heller intet ønske om. Hvis børnene ved, at i år arbejder vi hen i mod dansk retstavning, og forstår hvorfor det er vigtigt med retstavning, så vil diktater og andre staveaktiviteter være meningsfulde for dem. Løbende holder jeg øje med, at alle børn ved hvor de er på vej hen, hvor langt de er nået og hvad næste skridt er, men jeg bruger ikke dagligt at synliggøre og forholde hver enkelt elev alle de mål vi arbejder med.

Stadig plads til dannelse

Samme undersøgelse viser også, at ni ud af ti lærere er enige eller delvist enige i, at der er kommet for lidt fokus på dannelse i folkeskolen. Det billede genkender Kristina Rosenkrands ikke fra sin egen hverdag i folkeskolen, og hun mener ikke, at målstyring udelukker fokus på dannelse.   "Når jeg arbejder som lærer, og særligt som klasselærer, har jeg bestemt fokus på dannelse. Jeg oplever ikke, at der generelt er mindre fokus på dannelse i folkeskolen specifikt, men nærmere at der er mindre fokus på dannelse i samfundet og tiden generelt. Vi ser mange børn i folkeskolen, som er enormt kompetente i forhold til at mærke ind ad, give udtryk for hvad de har behov for og opføre sig hensigtsmæssigt i forhold til at få dækket deres behov, men knapt så kompetente i forhold til at mærke andre, og opføre sig hensigtsmæssigt i forhold til fællesskabets bedste. Det er jo ikke børnenes skyld, for de spejler sig i deres forældre og andre rollemodeller, som de møder i deres verden. Hvis vi ønsker mere dannelse hos børnene, så er det os - de voksne rollemodeller - som skal være dannede. For mig handler dannelse om, hvordan jeg opfører mig som menneske, og i både i skole- og samfundssammenhæng i øvrigt, at her skal være godt at være for alle børn og voksne. Derfor skal vi behandle hinanden med respekt og ordentlighed. De to ting, vil jeg gerne personificere for børnene, og jeg gør mig meget umage med at være en god rollemodel i skolen - og for det meste også i resten af samfundet. Det synes jeg bestemt også, at mine kolleger gør, så at sige at folkeskolen har et dannelsesproblem, er for nemt", siger Kristina Rosenkrands.

Ud med test

Trods uenighed med størstedelen af svarpersonerne i undersøgelsen er Kristina Rosenkrands dog enig med flertallet, når det kommer til modviljen til test.   "Det er min oplevelse, at børn sjældent viser det, de faktisk indeholder ved test. Det er nok svært at lave en skolegang helt uden test, men jeg synes klart, at jeg er meget skarpere på, hvad mine elever kan, end det en test viser. Mange af de allerskarpeste mennesker jeg kender, som i dag udvikler innovation, know how og forskning i verdensklasse, klarede sig ganske dårligt i folkeskolen, og havde man bedømt dem ud fra de test, børnene møder i skolen i dag, ville man ikke have haft nogen anelse om, hvad deres potentialer faktisk var. Og hvad værre er, man havde måske taget modet fra dem i en grad, så de aldrig fik udnyttet deres potentialer. Jeg ser børn med kæmpepotentialer miste selvtilliden og selvværdet, selv om jeg og mine kolleger kæmper for at det modsatte. Det er så trist. De bliver igen og igen mindet om, at de har det svært, og det er ikke befordrende for udvikling og læring", siger hun.

Lærer: Læringsmål ødelægger forholdet til eleverne

Kristina Rosenkrands mener til gengæld ikke, at test og målstyring kan sammenlignes, fordi målstyring ikke på samme måde fortæller eleven, hvor han eller hun ligger i 'det faglige hierarki'. "Børn ved ganske tidligt udmærket godt, hvordan de ligger fagligt i forhold til resten af klassen. Men i modsætning til tests går målstyring ikke ind og vurderer barnet direkte. Målstyring er i min optik primært et redskab for læreren, som kan bruges i forhold til at undervisningen bliver på sporet. Målstyring kan også, rigtigt anvendt, fortælle barnet noget om hvor det er på vej hen, og hvor langt det er nået. På den måde kan målstyring være med til at gøre undervisningen meningsfuld, men målstyring kan ikke stå alene. Der skal altså en lærer til at dosere den og til at gøre barnet opmærksom på hvad næste skridt mod målet er.

Følg live-video: Nu starter DLF-kongres 2016