Lærernes formand Anders Bondo Christensen så i hvert fald én god grund til at stemme ja til overenskomsten sidste år. Med i overenskomsten var kommet et resultat, som var første skridt i retning af at skaffe lærerne mere efteruddannelse: Alle lærere skulle nu få en efteruddannelsesplan.

Men det er ikke sket. En undersøgelse, som Scharling Research har foretaget blandt Folkeskolens lærerpanel, viser, at 78 procent af lærerne ikke har lagt en uddannelsesplan for deres efteruddannelse sammen med skolelederen. Overenskomsten fra 2011 giver ellers lærere ret til en individuel uddannelsesplan, som skal udarbejdes med afsæt i den løbende dialog mellem lærere og ledelse om undervisningen.

Formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen er overrasket over, at så mange lærere svarer, at de ikke har en efteruddannelsesplan et år inde i overenskomstperioden. Men han har forståelse for skolernes situation.

»Skolerne har rigtig mange ting at se til. Der bliver nedlagt stillinger, og der er meget uro mange steder og besparelser. Men det er en del af overenskomsten. Arbejdsgiverne og skoleledelsen er forpligtet på at udarbejde uddannelsesplaner sammen med lærerne. Det vil jeg opfordre til at tage fat på«, siger Gordon Ørskov Madsen. Parterne har ikke aftalt, hvordan efteruddannelsesplanerne skal udformes, men DLF har netop udsendt inspirationsmateriale til skolerne.

KL: Ingen formelle planer

Hos KL er kontorchef Nanna Abildstrøm, som var med til at forhandle overenskomsten, ikke så overrasket. Hun fortæller, at det aldrig har været meningen, at lærerne skulle have en formel efteruddannelsesplan.

»Det er helt bevidst, at vi ikke lagde nogen procedurekrav ned over, hvordan de her planer skal se ud. Blandt andet skriver vi, at den kan indgå i den individuelle medarbejderudviklingssamtale (Mus). Vi skal ikke have flere dokumentationskrav«, siger Nanna Abildstrøm.

Hun mener, at lærerne har fået en form for opmærksomhed omkring efteruddannelse ud af, at planen er blevet skrevet ind i overenskomsten.

»Man kan diskutere, om det er nødvendigt at udarbejde et protokollat om efteruddannelse, ved siden af at man også har adgang til en Mus-samtale, for det burde vel være et naturligt indhold i samtalen«, siger Nanna Abildstrøm.

Ingen penge til efteruddannelse

Formand for skolelederne Anders Balle synes, der burde være flere lærere, der havde en plan for efteruddannelse på nuværende tidspunkt.

»Men jeg kan godt forstå, hvorfor man ikke gør det. De fleste har i virkeligheden slet ikke brug for sådan en efteruddannelsesplan, for der er så få penge til efteruddannelse, så det er slet ikke realistisk at kunne gennemføre den«.

Anders Balle fortæller, at også skolelederne mangler efteruddannelse, og han mener, at det er vigtigt at få efteruddannelse talt op, især i forbindelse med at man mange steder skal til at inkludere flere børn i normalundervisningen. Han mener ikke, at lærerne på skolerne i høj grad efterspørger efteruddannelsesplaner. »Man føler ikke, at behovet er så stort. Der er mange ting, der er vigtige at arbejde med. Så det er også en prioritering fra både medarbejdernes og ledernes side om, hvad det er, man skal gøre noget ved«, siger Anders Balle.

Få hjælp til din uddannelsesplan ved at logge dig ind med dit medlemsnummer på »Min side« på www.dlf.org