27.102 lærere kan se frem til at skulle viske efterlønstavlen ren, hvis regeringens forslag om at afskaffe efterlønnen vedtages. Det ærgrer formanden for Lærernes A-kasse Stig Andersen, som mener, at der fortsat er behov for efterlønsordningen.

"Det er ikke nogen god idé at afskaffe efterlønnen. Jeg synes, man skal have meget fokus på, at det ikke alene er efterlønsalderen, men også pensionsalderen, der er hævet. Det betyder jo, at unge mennesker i dag måske vil kunne gå på folkepension som 70-årige. Jeg mener stadig, at der er behov for at kunne stoppe før det, der bliver den officielle pensionsalder", siger Stig Andersen til folkeskolen.dk.

Han er enig i målet om, at vi skal have så mange som muligt til at arbejde mere og gerne have færre til at gå på efterløn. I øjeblikket er 5463 medlemmer af Lærernes a-kasse på efterløn.

Lærerjobbet er belastende

En undersøgelse, som Lærernes a-kasse fik lavet sidste år, viser, at lærerne primært går på efterløn, fordi de er nedslidte. 78,1 procent af de adspurgte svarer, at arbejdspresset vejede tungt i deres overvejelser om at gå på efterløn

"De kan godt lide arbejdet med børnene og kollegerne. Men blandt andet på grund af de mange forandringer, der sker på folkeskoleområdet, så bliver arbejdspresset så stort, at de ikke kan klare det mere. Jeg synes, at mennesker, der har arbejdet et helt liv, selv skal have muligheden for at træffe beslutningen om, hvornår de vil holde", siger Stig Andersen.

En af dem, der nåede at benytte sig af efterlønsordningen, er Bodil Laursen. Efter 37 år som lærer gik hun forrige år på efterløn, en måned efter hun var fyldt 60 år.

"Arbejdspresset var slemt. Jeg havde aldrig fri. Der var altid noget, der hang. Lektier. Møder. Der var simpelthen en mangel på frihed. Lærerjobbet er ret belastende, for du kan aldrig rigtig lægge det fra dig", siger hun tilFolkeskolen.