En novemberaften sker kulminationen på to års målrettet arbejde. Rasmus Holme Nielsen har længe vidst, at det ikke bliver ham, der kommer til at sidde med ved bordet - og Caroline Holdflod Nørgaard er allerede valgt til at overtage pladsen - men alligevel er i aften et af de helt store højdepunkter.

I en mail fra uddannelsesministeriet kan han læse, at Lærerstuderendes Landskreds (LL) for første gang skal sidde med ved et centralt bord, når læreruddannelsen skal udvikles, og det vedhæftede notat om arbejdets indhold forstærker den i forvejen overvældende glæde og stolthed.

"Der stod beskrevet, at vi var én af fire parter, der skulle være med til at forandre uddannelsen, og fokus i notatet var jo en-til-en det, vi havde kæmpet for. Følelsen af at kunne knappe en dåsebajer op og tænke 'okay, det virkede, selvom vejen var lang og snirklet'. Det var fandme stort", genkalder Rasmus Holme Nielsen sig aftenens fejring.

Lærerstuderende melder sig med gratis lektiehjælp under nedlukningen

I morgen takker Rasmus Holme Nielsen af som de lærerstuderendes forperson, og den 28. januar bliver det markereret med en virtuel afskedsreception, som blandt andet vil byde på en afskedshilsen fra uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

"Det føles lidt skørt"

Selvom han selv beskriver invitationen til uddannelsesministerens udviklingsgruppe som en større triumf, end han som nyvalgt forperson for to år siden selv turde håbe på, så er det alligevel med blandede følelser, at hans periode udløber.

"Det føles lidt skørt, fordi man har været en del af organisationen på et tidspunkt, hvor der er sket et nybrud og så ikke være med til at opleve det ske. Det er meget specielt, og jeg må da være ærlig at sige, at jeg har det dobbelt med det. På den ene side befinder jeg mig i virkeligheden ret godt i rollen som den, der sparker døre ind. Men jeg vil naturligvis også gerne være den, der skriver teksten og laver den konkrete forandring", siger han med et stort grin over den lidt pudsige situation.

"Men skulle jeg vælge mellem de to roller, vil jeg helst være agitatoren og starten på forandringen i stedet for den, der sætter punktummet. Jeg foretrækker at være den, der brokker sig, laver ballade og sørger for, at vi kommer ind i rummet. For det er dér, hvor vores medlemmer er mest med. Det er der, hvor man ikke bare sidder én person og skaber forandring, men vi er mange, der gør det sammen".

Den største sejr skulle ligge sidst

Selvom Rasmus Holme Nielsen ærgrer sig over, at han ikke selv får mulighed for at følge det igangsatte forbedringsarbejde med læreruddannelsen til dørs, fortæller han, at det faktisk ikke er helt tilfældigt, at hans personligt største sejr kom til sidst i hans toårige periode som forperson.

"Min strategi var fra start at sigte mod, at outputtet af min periode gerne skulle ligge så sent i perioden som muligt ud fra en forestilling om, at jo senere outputtet ligger, desto større er det. Det sigte har været vigtigt at huske på, når jeg har syntes, at det var hårdt at lægge 60 timer om ugen, og det til tider har føltes som om, at det ikke har rykket noget som helst. De små sikre sejre virker bekvemme, men det holder ikke i længden".

Nyuddannet lærer skyder med skarpt mod de medstuderende og uddannelsen

LL har fået mere anerkendelse

Ifølge Rasmus Holme Nielsen kan det tydeligt mærkes, at anseelsen af LL har rykket sig løbet af de seneste to år. Og det gælder faktisk hele vejen rundt, mener han.

"Jeg oplevede en helt anden stemning i sommer, da vi tog rundt på landets læreruddannelser ved studiestart, end den jeg oplevede, da jeg tog samme tur som ny formand. For denne gang kunne jeg stå foran de nye lærerstuderende og sætte flueben på et whiteboard ved, at vi nu står til at få mere praktik på grund af det arbejde, organisationen laver. Jeg bilder mig ind, at jeg kunne se, at de studerende sad og tænkte: 'Det er stort'", fortæller han og fortsætter:  

"Da jeg startede som forperson og fik spørgsmålet, hvilken betydning vi har haft for læreruddannelsen de sidste 10 år, så skal jeg være ærlig at sige, at det havde jeg svært ved at svare på", siger han eftertænksomt.

Der går dog ikke mange øjeblikke, før han understreger, at årsagen mest skyldes, at man som organisation tidligere ikke har været dygtig nok til at fortælle om sin betydning og sine sejre.

Lærerstuderende vil bruge kongres til at gøre kommende kolleger grønnere

"Da jeg overtog fra Jenny (Maria Jørgensen, red.) havde vi eksempelvis lige fået skrevet læringsmålstyret undervisning ud af uddannelsen, og der er mange andre konkrete eksempler. Det handler bare om at være dygtig til at fortælle medlemmerne det", siger han og peger på nogle af foreningens seneste bedrifter:

"Havde vi ikke været her sidste år, havde professionshøjskolerne lukket markant mere ned, og der havde ikke været fysisk bachelorfejring med kransekage og familie. Jeg er også fuldstændig overbevist om, at vi ikke havde fået udviklingsgruppen uden LL. Arbejdet har været initieret af os".

Mere magt end størrelsen berettiger til

Ramus Holme Nielsen mener også, at LL har fået manifesteret sin position som det vigtigste sandhedsvidne, når det kommer til udlægningen af læreruddannelsens ve og vel.

"Vores magtposition vil mange måske mene er lidt for stor og lidt uberettiget i forhold til, at vi er en lille studenterorganisation med knap 6.000 medlemmer. Men selvforståelsen har hele tiden været, at det er os, der er den væsentligste part i forhold til læreruddannelsen", siger han.

Ifølge Ramus Holme Nielsen er LL de senere år rykket tættere på beslutningstagerne på Christiansborg. Det bekræfter tilbagemeldingerne på invitationen til afskedsreceptionen eksempelvis, mener han.

"Jeg har fået enormt mange positive tilbagemeldinger fra ordførerne, og det er fra begge fløje. Det er for mig et meget godt billede på, at vi bliver betragtet som en meget grundig, saglig og resultatorienteret part, der hiver dem i knæhaserne, når de ikke hører efter.Og så tager jeg det som en enorm anerkendelse, at ministeren har valgt at deltage i min afskedsreception". 

Ane eller Bondo?

Netop forholdet til uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fik mediemæssig opmærksomhed, da LL pludselig åbnede for muligheden for at støtte op om Danmarks Lærerforenings årelange ønske om at gøre læreruddannelsen femårig.

Stemte nej til skifte: Studerende foretrækker fortsat fireårig uddannelse 

På et coronaudskudt årsmøde i august blev det imidlertid til et klart nej til et kursskifte.

"Mange medier udlagde vores ekstraordinære årsmøde som et valg mellem at gå med Ane (Halsboe-Jørgensen, red.) eller Anders Bondo, og jeg tror da også, at Danmarks Lærerforening oplevede det lidt som en streg i regningen, at vi endte med ikke at sige ja til en femårig læreruddannelse", fortæller Ramus Holme Nielsen.

Rykket tættere på DLF

Trods afvisningen om fremover at kæmpe en fælles sag om læreruddannelsens længde i fremtiden, mener Rasmus Holme Nielsen, at LL også er kommet tættere på Danmarks Lærerforening.

"Det er en svær balance for en LL-forperson både at være formand for en kreds i Danmarks Lærerforening, samtidig med vi har vores eget politikprogram og særkende, og derfor heller ikke altid er enige med Danmarks Lærerforening. Det gør, at forholdet til Danmarks Lærerforening er et mangesidet sværd, hvor vi skiftevis rykker lidt tættere og lidt væk fra hinanden. Men jeg mener overordnet, at vi har stor gevinst af et tæt samarbejde, og til februar rykker vi første gange fysisk over i samme bygning, og det ser jeg kun som en fordel".

Minister sætter gang i ændringer af læreruddannelsen uden at love konkrete forbedringer 

Mange interview om uddannelsens udfordringer

Rasmus Holme Nielsen kan se tilbage på to år med mange optrædener i mediespalterne. Og han er ikke i tvivl om, hvad han har snakket mest med journalister om.

"Jeg har helt klart lavet allerflest interviews om, hvorfor der er så stort frafald, hvorfor der ikke er flere, der søger uddannelsen, og hvorfor er der ikke flere, der i sidste ende vælger et job i folkeskolen. Her har jeg kunnet svare det samme som mine forgængere. Det skyldes dårlige arbejdsforhold og manglende arbejdstidsaftale i skolen, og at uddannelsen ikke gør os klar nok til at virke som skolelærere ude i skolen".

Hvornår får LL så en forperson, der ikke skal bruge sin tid på at forholde sig til de spørgsmål?

"Når politikerne tager sig sammen og handler. Jeg tror på, at de forbedringer, vi laver med udviklingsarbejdet, kommer til at have en stor betydning for, hvor skarpt man som forperson i fremtiden er nødt til at skære fortællingen om læreruddannelsen som forperson. Jeg er overbevist om, at hvis vi får fordoblet mængden af praktik, så er der flere lærerstuderende, der får lyst til at søge ud i folkeskolen, fordi de faktisk har fået en oplevelse af, at de kan lykkes. Og der er også flere, der bliver i stand til at blive derude", siger han og slår fast:

"Men selve fortællingen skal vi ikke ændre på, før tingene er blevet bedre".

Mange nye lærere vil ikke folkeskolen

Skal snart i praktik

Fra på mandag tager LL's nye forperson Caroline Holdflod Nørgaard over. For Rasmus Holme Nielsen skal det næste halvandet år bruges på at færdiggøre hans egen læreruddannelse på Frederiksberg.

"Jeg skal faktisk i praktik som noget af det første. Det bliver en helt anden tilværelse at vende tilbage på studiet. Studieintensiteten på læreruddannelsen er jo ikke 60 timer om ugen. Det bliver i den grad noget andet, men jeg har en følelse af, at selvom det hele ikke er gjort færdig, så kan jeg godt være bekendt og stolt over den indsats, jeg har ydet. Og så sidder jeg med en følelse af ikke at være helt mæt, men at det også er helt okay med, at det skifter nu".

Kommer du til at fokusere alle dine kræfter på studiet?

"Det må vi se. Lige nu skal jeg tilbage på studiet. Trække vejret. Sove ud. Og så er jeg fuldstændig sikker på, at der nok dukker et eller andet op. Jeg er kun 27 år. Mit politiske engagement og lysten til at skabe forandring er ikke væk. Jeg kender ikke min nye platform endnu, men den skal jeg nok finde". 

Nedlukning eller ej - praktikanterne starter i dag