Maja Grøndal Kvist og Rasmus Enemark kom ikke ind i hovedstyrelsen.
Ny hovedstyrelse valgt i DLF
Valget til DLF's hovedstyrelse er afgjort. Der var 22 kandidater til 20 pladser - de to, der ikke kom ind, var dem, der hverken har siddet i hovedstyrelsen før, eller havde en lærerkreds bag sig. Når man stiller op som almindelig lærer, har man næsten ingen mulighed for at komme ind", siger Rasmus Enemark fra Roskilde, der ikke blev valgt ind.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Hvis Maja og jeg ikke havde stillet op, så havde der slet ikke været noget valg", konstaterer Rasmus Enemark, der er 38 år og lærer i Roskilde. Roskilde Lærerforening havde allerede besluttet sig for, hvilken kandidat, kredsen ville støtte, da han meldte sig på banen.
"Jeg havde ikke regnet med at komme ind. Men jeg gjorde, hvad jeg kunne. Når man stiller op som almindelig lærer, har man næsten ingen mulighed for at komme ind. Kredsene bakker massivt op om deres egne kandidater. Det demotiverer almindelige lærere fra at stille op"
Rasmus Enemark mener, at lærerkredsene burde være forpligtet til at dele vagmateriale ud for alle interessserede kandidater, i stedet for at tillidsrepræsentanterne deler valgmateriale ud for den kandidat, som kredsen støtter.
"Det kunne være godt, hvis budskabet var, det er et åbent valg. Stem på dem, der har de politiske holdninger, du kan støtte. Men sådan er det ikke".
To valgt ind fra København
Det var første gang, Københavns Lærerforening ikke er automatisk repræsenteret med formand og næstformand i hovedstyrelsen. Ved valget lykkedes det både formand Jan Trojaborg og Lars Sørensen, som er ny i hovedstyrelsen, at opnå valg. Kredsformand i Fjordkredsen Regitze Flannov, formand for Esbjerg Lærerforening Kenneth Nielsen, formanden for Frederiksberg Kommunelærerforening Ane Søegaard og næstformand i Greve Lærerforening Dan Løwe er også nyvalgt i hovedstyrelsen. Der var kun én kandidat opstillet til pensionistfraktionens plads i hovedstyrelsen, så Greta Jørgensen er automatisk genvalgt. De 14 øvrige hovedstyrelsesmedlemmer, der genopstillede, er også genvalgt.
STU-underviser i hovedstyrelsen
Jens Skovmand underviser på STU, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og dermed er voksenspecialunderviseren fortsat repræsenteret i hovedstyrelsen. Jens Skovmand støttes også af medlemmer fra en anden mindre gruppe, nemlig de ernærings- og sundhedsuddannede tidligere Formidlere.
Valgresultatet:
Lars Busk Hansen: 38.193 stemmer
Ane Søegaard : 26.728 stemmer
Niels Lykke Lynnerup : 22.863 stemmer
Jane Torp Bodilsen : 22.731 stemmer
Niels Munkholm Rasmussen: 22.407 stemmer
Kenneth Nielsen: 22.239 stemmer
Thomas Andreasen : 21.192 stemmer
Birgitte Hilmer Baktoft : 20.903 stemmer
Regitze Flannov: 20.254 stemmer
Henrik Poulsen : 19.537 stemmer
Gordon Ørskov Madsen : 19.117 stemmer
Ulla Koch Sørensen : 18.620 stemmer
Per Sand Pedersen : 17.614 stemmer
Jan Trojaborg : 15.825 stemmer
Niels Christian Sauer : 14.186 stemmer
Lars Sten Sørensen : 13.910 stemmer
Bjørn Hansen : 13.496 stemmer
Flemming Ernst : 13.234 stemmer
Jens Jakob Skovmand : 12.188 stemmer
Dan Dabelstein Løwe : 11.396 stemmer
Følgende kandidater opnåede ikke valg:
Rasmus Enemark: 3.812 stemmer
Maja Grøndal Kvist : 9.259 stemmer