Kan en fagforening pege på et område, hvor nogle medlemmer enten ikke er godt nok uddannede eller ikke udfylder deres professionelle rolle godt nok? Eller skal en fagforening kun rejse kritik af arbejdsgiverne?

Sådanne spørgsmål indgik i hovedstyrelsens diskussion af kvaliteten i folkeskolens læseundervisning. Med i debatten var også en bekymring for, at nogle børn - som er langsomme til at lære at læse - kan fåødelagt lysten til at læse og til at gå i skole i det hele taget, hvis lærere og forældre presser for hårdt på.

Det er forkert at stille for små og for få krav til eleverne. Men det kan også være skadeligt at stille for store og forkerte krav til dem, blev der argumenteret.

Det lignede en voldsom uenighed, men det endte med, at hovedstyrelsen blev enig.

- Vi anbefaler, at alle kommuner fastlægger en målsætning for folkeskolens undervisning i læsning. Og vi peger på, at de rette materialer skal være til rådighed, og at lærerne skal have den efteruddannelse, der er nødvendig, sagde pædagogisk udvalgs formand, Jørgen Stampe.

- Vi peger på, at elever - under normale forhold - bør kunne læse i 3. klasse, sagde han.

Der sker et indholdsmæssigt skift i skolelovens krav efter 3. klasse, og det kan gå ud over børnenes selvværd, hvis de ikke kan læse senest på det tidspunkt, argumenterede han.

- Børnene skal have det værktøj at kunne læse, så de kan få det fulde udbytte af undervisningen. De skal kunne få de læseoplevelser, som ligger i 'Astrid Lindgren-alderen'. Det giver status at kunne læse, og det skal vi støtte, sagde Jørgen Stampe.

Lotte Lange mente, at det er nok at pege på kommunernes ansvar. Det er ikke en fagforenings opgave at melde præcist ud, hvad der skal stå i kommunale målsætninger, mente hun og sagde, at pædagogisk udvalgs notat var på grænsen til at virke bedrevidende over for medlemmerne.

Vivi Hansen frygtede, at notatet ville sende et forkert budskab.

- Vi kan komme til at lægge et unødigt pres på lærerne. Der foregår utrolig meget god læseundervisning, sagde hun.

Anders Bondo Christensen sagde, at der laves fremragende læseundervisning uden diagnostiske prøver, og Astrid Schjødt Pedersen mente, at det er udtryk for en 'gammeldags tankegang' at hævde, at læsning giver børnene status.

- Vi lægger op til en klientgørelse af børnene, sagde hun.

Men et stort flertal stod fast:

- Hvis vi er konkrete, tvinger vi kommuner og lærere til en konkret diskussion om, hvordan læseundervisningen kan gøres bedre. Det er jo ikke en metodeanvisning, vi kommer med. Vi ønsker at gøre problemerne synlige, og vi efterlyser begrundelser og dokumentation, sagde Anders Balle.

- Som professionelle lærere skal vi tage ansvaret for vores del af arbejdet. Til gengæld skal kommunerne tage ansvaret for økonomi og uddannelse, sagde Jan Trojaborg.

- Det er jo en realitet, at der er store forskelle på læseniveauet fra kommune til kommune, fra skole til skole og fra klasse til klasse. Det må vi forholde os til med argumenter i stedet for noget, der af og til ligner bortforklaringer, sagde han og fik tilslutning fra Rigmor Jark.

- Der er to modsatrettede strømninger for tiden. Den ene er repræsenteret af velbjergede, humanistiske forældre, som mener, at man skal lade børnene lege. Ved at følge dem svigter vi en stor gruppe svage børn, sagde hun.

Bjarne Krogh og Jens Kjær gav deres fulde tilslutning til notatet, og Jan Niedersøe mente, at teksten var 'meget bredt favnende' og sagtens kunne strammes læsefagligt op.

Også Karsten Holst støttede en vedtagelse, men han foreslog en række ændringer.

- Man kan lave målsætning og planer, og alligevel er der børn, der ikke lærer at læse samtidig med de andre. Når det så ikke lykkes, kan kritikken nemt ramme den enkelte lærer, og det er urimeligt. Der er heller ikke nogen garanti for, at børn lærer at læse ved en bestemt kommunal bevillingsstørrelse, sagde han.

Diskussionen endte med fuld enighed: DLF anbefaler, at elever skal kunne lære at læse i løbet af de første skoleår. Og det er kommunerne, der har ansvaret for at vedtage handleplaner, der gør det muligt.

Notatet om læseundervisning sendes ud til kredsene i den nærmeste fremtid.