»Bindehamrende vanvittigt«, »grotesk«, »absurd show«, »bureaukratisk cirkus«. Vreden kom frem i indlæg efter indlæg, da DLF's hovedstyrelse i sidste uge diskuterede multimedieskat. Og hvis man ser bort fra de friske eksempler på den nye skats groteske konsekvenser, var holdninger og skældsord genbrug fra marts og april, hvor DLF råbte op og løb politikerne på dørene for at forhindre forslaget om beskatningen af lærernes arbejdsredskaber i at blive gennemført.

Hovedstyrelsen medvirkede dengang til, at beløbet blev sænket fra 5.000 til 3.000 kroner. Men loven blev vedtaget. Og selv om pres fra offentligheden i sidste uge fik skatteministeren til at linde lidt på de bureaukratiske kontrolregler, virker det hele stadig vanvittigt, lød meldingen.

»Vi har protesteret. Vi har sendt breve til fire ministre, ja, vi råbte og skreg hele foråret. Vi fortalte dengang, at det er tåbeligt med en beskatning af noget, som lærere er afhængige af for at kunne passe deres arbejde. Det er stadig tåbeligt«, sagde Anders Bondo Christensen.

Men loven blev vedtaget, og den gælder fra 1. januar, så situationen er nu, at hvis man vil undgå at betale multimedieskat, må man lade computeren stå på skolen.

»Det er en klar forringelse af alle læreres muligheder for at passe arbejdet, og der er en lang række medlemmer, som ikke kan undvære computeren«, fortsatte Anders Bondo.

Hvorefter hovedstyrelsesmedlemmerne leverede eksempel på eksempel på forringelser som følge af multimedieskatten: Teamsamarbejde, der bliver besværligere uden hjemmecomputere. Kontakt til forældre over nettet, der ikke kan fungere. Talehørelærere, UU-vejledere, PPR-medarbejdere, døvelærere og andre, der er afhængige af, at de har en maskine til rådighed derhjemme. Og endnu flere eksempler.

Nødvendigt arbejdsredskab

»Det er helt absurd, hvis ansatte skal på PPR-kontoret eller UU-centret for at hente og aflevere computeren morgen og aften, fordi de flytter sig rundt mellem skoler og andre arbejdssteder i løbet af dagen«, sagde Anders Bondo, og Niels Munkholm Rasmussen gjorde opmærksom på, at Fælles Mål 2009 forudsætter, at lærerne bruger og integrerer it overalt.

»Kommunerne stiller et arbejdsredskab til rådighed for lærerne, fordi det er nødvendigt for at kunne planlægge og gennemføre undervisningen, så er det helt grotesk, at man skal betale skat af det«, sagde han.

Flere medlemmer gav Flemming Ernst opbakning til et synspunkt om, at det kan være fornuftigt nok med skat på omfattende privat brug af multimedier. Problemet er bureaukratiske regler og beskatning af simple, nødvendige værktøjer.

»Som hovedstyrelsesmedlem har jeg bredbånd, mobiltelefon og computer, og det er det rimeligt, at jeg betaler skat af. Velfærdssamfundet skal jo finansieres. Men en bureaukratisk facon, som rammer læreres helt nødvendige arbejdsredskaber, er vanvittig«, sagde Flemming Ernst.

»Vi skal fortsætte med at presse på ved at levere de groteske eksempler videre til politikere og Skat. Men den enkelte lærer må gøre op med sig selv, hvordan han eller hun vil reagere«, sagde Anders Bondo.

I København har alle lærere fået udleveret en bærbar arbejdscomputer. Ole Hein Christensen fortalte, at hovedstadens børne- og ungeforvaltning har givet lærerne tre valgmuligheder. Hver for sig må de selv bestemme, om de vil beholde computeren og blive beskattet, om de vil aflevere den eller købe den. Og Gordon Ørskov Madsen fortalte, at i Århus har Den Kommunale Fællesrepræsentation indgået en aftale med kommunen om konsekvenserne af multimedieskatten. Det betyder, at Århus Lærerforening aftaler lønkompensation for medlemmer, der har et arbejdsredskab stillet til rådighed, som de skal bruge.

Læs også lederen side 3.