Det er et godt projekt, mente Jens Kjær, der er skoleledernes repræsentant i hovedstyrelsen og medlem af fagligt udvalg.

Bedømmelsen gjaldt forslaget om at overskride foreningens budget med ekstra 3,6 millioner kroner til et såkaldt lederløn-projekt, og den faldt på hovedstyrelsens ordinære møde i sidste uge.

- Projektet lægger op til både at samle og sprede erfaringer om de nye lønformer for skolelederne. Det bliver til gavn for både lederne og alle andre medlemsgrupper i DLF, sagde Jens Kjær.

Til april næste år skal alle skoleinspektører, viceinspektører, afdelingsledere og ledende konsulenter skifte til nye lønformer, og inden da er det kredsenes opgave at vurdere og forhandle lønnen for alle nuværende ansatte. Samtidig skal kredsene forhandle med kommunerne om hver enkelt skolekonsulent, så det kan afklares, hvem der skal overgå til ny lønform.

Inden august 1998 skal kredsene også forhandle aftaler for de cirka 400 nye viceinspektører, og på samme måde skal de vurdere og forhandle om lønaftaler for alle nyoprettede stillinger og stillingsbesættelser.

Det er disse mange aktiviteter, kredsene skal have støtte til gennem lederløn-projektet. Derfor ønsker hovedstyrelsen, at der hurtigst muligt ansættes et større antal nye regionale konsulenter, som kan betjene kredse og ledere og sørge for både regional og national erfaringsudveksling.

Anni Herfort mindede om, at foreningens budget er meget anstrengt, men understregede samtidig projektets betydning.

- Vi må skære ned på andre områder, så det her kan realiseres. Både fordi vi skal sørge for, at ledernes skift til ny lønform går, som det skal, og fordi vi skal sikre, at der bliver fastlagt en overordnet lønpolitik, som alle kan få gavn af, sagde hun.

- Projektets pris forskrækker mig ikke, sagde Søren Eske Christensen, der mente, at det afgørende er, at det bliver til gavn for lederne, og at alle andre medlemsgrupper kan lære en masse af det, så de er godt rustede, hvis eller når de også skal skifte lønform.

På samme måde understregede blandt andre Rigmor Jark, Henrik Billehøj og Stig Andersen, at de nye 'rejsekonsulenter' vil kunne støtte kredsene - både når der skal forhandles, og når der skal gennemføres kurser. Anders Bondo Christensen meddelte derimod, at han ville stemme imod.

Han mente, at pengene kan anvendes bedre for eksempel til en massiv uddannelse af kredsenes forhandlere. Vivi Hansen, Lotte Lange og Anders Balle udtrykte usikkerhed, men ønskede dog at støtte projektet. Kristian Fløj-Jensen var imod, bevillingen var for stor, mente han.

Projektet blev vedtaget med 25 stemmer for og to imod.

En tillægsbevilling på 110.000 kroner til en møderække om nye lønformer blev enstemmigt vedtaget.

Hovedstyrelsen behandlede også indkomne forslag til kongresresolutioner og vedtagelser. Et forslag - fra kredsformand Reinhard Werner fra Kalundborg - om at udtrykke mishag med hovedstyrelsen fik ikke mange venlige ord med på vejen.

- Vi har forsøgt at hjælpe et medlem og en kredsformand, der var kommet i klemme. Den beslutning kan vi sagtens forklare de delegerede, men vi skal ikke sagsbehandle på kongressen, sagde Anders Bondo Christensen.

Knud Erik Svante Eriksen fra Fraktion Fire havde indsendt et forslag om en uvildig juridisk vurdering af de forringelser af tjenestemandspensionerne, som Folketinget vedtog i 1993. Heller ikke det forslag fandt støtte.

- De forhold er vurderet på kryds og tværs, og mulighederne må anses for at være udtømte, lød modargumenterne.

Fraktion Fires kongresdelegerede fremsatte et forslag om at udsætte beslutningen om at tage stemmeretten fra pensionisterne ved urafstemninger om de aktives lønoverenskomster. Samme forslag blev stillet på sidste hovedstyrelsesmøde af Kristian Fløj-Jensen og blev stemt ned. Flertallet ændrede ikke mening.

Sammen med kredsformand Hans Rechendorff foreslog Else Johansen, at reglerne ændres, så penge fra kredsenes særlige fonde kan bruges til pensionist-boliger, kollegiebyggeri til lærerbørn med videre.

- Det kan kredsene allerede bruge fondenes midler til i dag, men jeg tvivler på, at der er nok til det. De fleste penge er allerede bundet i kredskontorer, sagde Anni Herfort.

Hovedstyrelsens egne forslag til resolutioner var i år både få og korte. Et princip- og arbejdsprogram og en beslutning om ét centralt indsatsområde gør andre vedtagelser overflødige, og foreningens udadvendte politik skulle gerne fremgå tydeligt af formandens beretning, lød argumentationen.

Hovedstyrelsen foreslår derfor kun to resolutioner. I det ene forslag tales om behovet for, at alle parter med interesse og ansvar for folkeskolen arbejder sammen om at give skolen et kvalitetsløft.

DLF vil tage en række initiativer for at bakke medlemmerne og skolerne op i udviklingsarbejdet, hedder det blandt andet.

I det andet forslag opfordrer DLF til, at der tages politiske initiativer, så der skabes sikkerhed for, at tjenestemandspensionerne følger lønudviklingen.

Der var fuld enighed om begge resolutionsforslag.

Hjem til Aalborg

Efter 17 år og ti måneders arbejde i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse sagde Bjarne Krogh i sidste uge farvel.

Hans lokale engagement har altid været stort, og over årene har han udviklet en meget pragmatisk holdning. Fra valg til valg steg de lokale og regionale stemmetal, og i august blev han valgt som formand for Aalborg Lærerforening, så nu skal kræfterne samles om det lokale arbejde.

Hanne Holm Nielsen har repræsenteret de lærerstuderende i hovedstyrelsen to år, og her har de andre medlemmer gang på gang oplevet, at hun kunne tale dunder til forsamlingen, når hun mente, at DLF's holdning til læreruddannelse ikke var, som den burde være.

Hanne Holm vil nu bruge kræfterne på at få afsluttet sin uddannelse.