På mødet blev der afsat 4,7 millioner kroner til projektet, som skal sikre, at foreningen kan levere politisk indflydelse både lokalt og centralt, god sagsbehandling og medlemsservice og samtidig have en sund økonomi på trods af faldende medlemstal. Projektet bygger på en vedtagelse på kongressen i efteråret 2019 "Er vi gearet til fremtiden?", og der skal i første omgang sættes en række pilotprojekter i gang.

"Det er naturligt, at en organisation som DLF med de traditioner og ambitioner, vi har, med jævne mellemrum stopper op og undersøger, om den måde, vi organiserer og prioriterer arbejdet på kan forbedres", siger Thomas Andreasen, som er formand for organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening og står som politisk tovholder på projektet.

DLF forventer røde tal næste år på grund af faldende medlemstal

Pilotprojekter til foråret

Baggrunden for projektet er også faldende indtægter på grund af færre lærere i folkeskolen og deraf følgende faldende medlemstal. Det sætter pres på økonomien i både DLF's kredse og DLF centralt. Derfor skal det undersøges, om nogle af de mange opgaver i foreningen kan løses på nye måder med fokus på at sikre en optimal sagsbehandling uden at sætte nærheden til medlemmerne over styr.

"En sund organisation bør være i stand til at forandre sig selv i tide, og det arbejde går vi nu i gang med. De første pilotprojekter starter i foråret, og det hele skal ske med henblik på at sikre, at DLF også i fremtiden giver kvalitet for alle medlemmer. Det er vigtigt, at der ikke bare kommer en masse analyser og debatter, men at der også besluttes og handles undervejs", sagde han på hovedstyrelsesmødet i DLF i denne uge.

Kongres: Hvordan håndterer DLF faldende medlemstal og flere opgaver? 

Nærhed og medlemmer

Projektet bygger på fire pejlemærker: Medlemmerne i centrum, en sund økonomi centralt såvel som lokalt, nærhed - og lige adgang til ydelser og kvalitet i sagsbehandlingen for alle medlemmer.

Nogle medlemmer af hovedstyrelsen rejste under debatten en bekymring for, hvad der sker, hvis man går i retning af at centralisere sagsbehandlingen.

Marianne Holler Kanstrup er til hverdag lærer i Haderslev: "Den fysiske nærhed i sagsbehandling er en del af grundlaget for den opbakning, kredsene har lokalt", sagde hun.

Men det behøver ikke at være et enten-eller, mener Anders Bondo:

"Jeg tænker, at en del af den centrale sagsbehandling godt kan foregå på kredskontoret. Der er nogle specialområder, hvor man ikke behøver at have ekspertisen lokalt. Man kan møde op på kredskontoret og så tager man snakken via nogle af de kommunikationsmidler vi har i dag", sagde han med henvisning til et af de pilotforsøg, som er i støbeskeen.

"Vi løser ikke de økonomiske problemer med dette her, men det kan være en del af løsningen", understregede han.

Anders Liltorp, Rødovre indskød, at projektet ikke må udelukke, at man ser på kontingent-størrelsen. 

Antallet af medlemmer i en kreds

Regitze Flannov, formand for Frederikssund Lærerforening, mente, at man godt kan gå endnu videre:

"Det kunne være fedt, hvis man opstillede nogle teser, synes jeg. Så kan man altid skyde dem ned igen. Jeg oplever, at der er et vindue til at komme med noget, som vi kan spille bold op ad. Det kunne være fint at prøve at sige, at man for eksempel skal stille præcise krav til antallet af medlemmer i en kreds eller til uddannede sagsbehandlere. Det er det, de efterlyser, ikke lange analyser, men nogle bud".

Thomas Andreasen understregede, at der i første omgang bliver tale om pilotforsøg og analyser af mulighederne, som derefter skal diskuteres og besluttes i DLF's politiske system.