De har tidligere forhandlet med hinanden som henholdsvis formand for Århus Lærerforening og rådmand for børn og unge i Aarhus Kommune for godt ti år siden.

Nu forhandler Gordon Ørskov Madsen og Jacob Bundsgaard igen som formand for henholdsvis Danmarks Lærerforening og KL.

Og skal man tro sidstnævnte, sker det nu i et klima, der er noget mere konstruktivt, end hvad man så på bagkant af lockouten i 2013.

Det fortalte Jacob Bundsgaard, da han mandag formiddag var inviteret til at holde tale på Lærerforeningens kongres i København. Eller som han til latter fra salen formulerede det: Fik en lejlighed til at tage en puster fra den opslidende kommunalvalgkamp "blandt gode venner".

"Vi er i gang med at rive en gammel folkeskolereform i bidder og genopbygge. Mange af intentionerne er rigtige, men det er ikke lykkedes at indfri den, og det skyldes først og fremmest, at processen var forkert, at den blev født i en konflikt, og at alle parterne i folkeskolen ikke var med til at sætte en fælles ramme. Det er vi i fuld gang med nu", lød det fra Jacob Bundsgaard fra talerstolen.

Første skridt taget fredag

Det første skridt blev taget i fredags med vedtagelsen af et nyt evaluering- og bedømmelsessystem som afløser for de tidligere nationale test, påpegede Jacob Bundsgaard.

Minister: Slut med at mase lovgivning ned over skolen 

"Jeg kunne godt forestille mig, at det næste, vi får kigget på, det er at lave en ny ramme om folkeskolens fag og indhold som afløser for Fælles Mål. Dernæst at vi kigger på at få rollefordelingen helt på plads omkring folkeskolen. At vi anerkender, at der både fra kommuner og Folketingets side er et ønske om at sætte en retning for folkeskolen, men også giver den enkelte lærer muligheden for at udleve sin faglighed", sagde han.

Langt størstedelen af kvaliteten i folkeskolen "opstår i mødet mellem lærer og elev i en klasse på en skole", påpegede KL-formanden:

"Og så skal man jo skabe den bedst mulige ramme om det møde. Det gør man ved at have alle parter med. Det tror jeg på, vi er på vej til at få, og det er der, vi skal finde både løsningerne og motivationen for flere til at vælge lærergerningen".

Jacob Bundsgaard sendte fra talerstolen en særlig tak til den nu forhenværende formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen. Et cafemøde med fadøl i glasset mellem de to blev nemlig afgørende for, at arbejdsklimaet mellem KL og DLF nu er markant forbedret, fortalte Jacob Bundsgaard.

"Da jeg tiltrådte som KL-formand for fire år siden, blev vi enige om, at det skulle være løgn, at en situation, hvor konflikten fyldte det hele, skulle have lov at fortsætte. Det møde var den afgørende grundsten for, at vi senere kunne lave en arbejdstidsaftale og en overenskomst, der kunne sætte rammen om et langt bedre samarbejde, end det der var", sagde han.

Om Gordon Ørskov Madsen lød skudsmålet fra KL-formanden, at han fra deres fælles tid i Aarhus ved "hvordan det er at samarbejde med dig, og hvordan det er at forhandle med dig. Det første er sjovest, det andet er rigtig svært, men lige så vigtigt".

Lærerformand: For mange elever lærer for lidt - nu skal der ske noget 

Fortsat en bunke problemer at løse

Og der er masser af tage fat på, når det skal bevises, at en større tillid mellem parterne også kan omsættes til en bedre folkeskole, understregede Jacob Bundsgaard, som remsede "bunken af udfordringer og problemer" op:

For mange elever får ikke de nødvendige faglige kompetencer af at gå i folkeskole. Techgiganternes indmarch og en øget polarisering kræver, at eleverne klædes på til at begå sig som borgere i et samfund under hastig forandring.

For mange vælger folkeskolen fra, særligt i udsatte boligområder, hvor folkeskolernes elev sammensætning derfor ikke afspejler det omkringliggende samfund, og man derfor "ikke altid lykkedes med at skabe en folkeskole, hvor direktørens datter og den arbejdsløses søn møder hinanden", lød det fra Jacob Bundsgaard.

"Derfor skal vi også have som fælles ambition og opgave, at de elever, der kommer gennem folkeskolen, bliver både dannede og uddannede. Bliver fagligt superdygtige og hele mennesker, der kan gå ud og løse nogle af de problemer, vi står overfor", lød det fra KL-formanden, som fremhævede samarbejdet i Sammen om skolen som en grund til at være optimistisk:

"Vi kommer fortsat til at skulle drikke meget kaffe og have både lange snakke og højlydte diskussioner, men med den fælles kærlighed til folkeskolen som afsæt, er jeg overbevist om, at vi kommer i mål og kan skabe en bedre folkeskole, som bliver omdrejningspunkt i lokalsamfundet og som danner og uddanner hele mennesker".

DLF: Afklaring af rollefordelig, ja tak

Gordon Ørskov Madsen kvitterede for talen ved humoristisk at bemærke, at det gipper i folk, når han i medlemsforsamlinger påpeger, at "vi måske skal til at vænne os til at rose KL", og at man også i Lærerforeningen oplever et andet samarbejdsklima.

"Jeg kan mærke på hele KL-systemet, at de vil os noget andet nu, og det skal I have tak for", lød det fra lærerformanden.

"Der er en tilgang, hvor man siger, at vi vil noget, og vi vil det samme. Vi kan have forskellige veje dertil, men vi vil det samme sted hen", sagde han og erklærede sig enig i ambitionen om at sætte nogle fælles pejlemærker og at kigge på rollefordelingen omkring folkeskolen.

"Det har vi diskuteret med hinanden i treklangen mellem skole, kommune og folketinget/regeringen. Hvem skal bestemme hvad? Vi har ikke helt klarlagt det endnu, og jeg har til tider påtaget mig at være medierende i den sammenhæng, når bølgerne mellem kommunerne og folketingspolitikerne går højest", sagde han.

"Men jeg tror, vi får rigtig meget ud af også at afklare, hvad lærerens, skolelederens og kommunens kompetence er. Hvad er det egentlig for en rolle, man skal spille som kommune? Hvornår er det opbakning til den gode undervisning, og hvornår er det styring af skolen? Sådan nogle ting skal vi have gjort meget tydeligere. Det, tror jeg, vi kan komme langt med", sagde Gordon Ørskov Madsen.

Formandsberetning: Vi er først i mål med A20, når alle medlemmer kan mærke forskellen