Per Rasmussen er dybt forundret over, at skolelederne ikke tog stilling til læreruddannelsens fremtid på kongressen.
Foto: Thomas Arnbo
Skolelederne tog ikke stilling til læreruddannelsens fremtid
En skarp observatør på tilskuerrækkerne ved DLF’s kongres lagde mærke til, at samtlige skoleledere valgte at forholde sig neutralt, da der var afstemning om læreruddannelsens fremtidige udformning.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fra balkonen i Tivoli Congress Center er der et godt overblik over hele kongressalen, og her sad lærer ved Lillebæltskolen i Middelfart Per Rasmussen og overværede han den to dage lange DLF-kongres. Én afstemning efterlod ham dog "dybt undrende".
De delegerede skulle tage stilling til punkt fem på dagsordenen valgte samtlige Skolelederforeningens delegede at markere, at de hverken var for eller imod. De tog hverken stilling til LL's forslag om at bevare læreruddannelsen som en professionsbachelor eller til hovedstyrelsens om at kæmpe for en fem-årig uddannelse på kandidatniveau.
"Når nu man stemmer om, hvordan læreruddannelsen skal se ud i fremtiden, som var tilfældet til kongressen, så synes jeg, at det var dybt underligt, at skolelederne vælger ikke at tage stilling", siger Per Rasmussen om afstemningen.
Fortsat opbakning til femårig læreruddannelse
"Vi har ikke travlt" Hos Skolelederforeningen gør formand Claus Hjortdal det klart, at det var et bevidst valg ikke at vælge side i afstemningen. "Vi har haft travlt med mange andre ting end at tage stilling til endnu en reformering af læreruddannelsen. Vi har det nok ligesom Bob (Bohlbro, red.), at der ikke er ret mange, der når igennem en hel uddannelse, uden at der bliver ændret i den. Så vi synes ikke, at vi har så travlt med at ændre i den, vi har lige nu", siger Claus Hjortdal.
Selvom Claus Hjortdal er enig med Lærerstuderendes Landskreds i, at der er blevet ændret for meget på uddannelsen, så mener han stadig, at der er plads til forbedringer.
"Vi synes heller ikke, at uddannelsen er god nok, som den er nu. Men måske skulle man lade den være lidt og i stedet bruge tid på at finde den rigtige retning fremover".
At få sat ord på læreruddannelsens rigtige retning, er dog ikke noget, der ligger øverst på Skolelederforeningen to do-liste lige nu. Men Claus Hjortdal lover, at Skolelederforeningen blander sig, hvis en reel ændring af uddannelsen skulle komme på tale.
"Det er jo ikke lærerne alene, der bestemmer hvordan uddannelsen skal se ud fremover. Hvis det kommer til, at uddannelsen skal ændres fra politisk side, så har vi vores eget bud på, hvordan den skal se ud, men vi har ikke travlt," fortæller Claus Hjortdal.
