Et flertal af de blå kort røg i luften, da der skulle stemmes om, om DLF fortsat skulle arbejde mod en femårig akademisk læreruddannelse.
Foto: Mie Borggreen Winther
Fortsat opbakning til femårig læreruddannelse
På den årlige kongres blev det vedtaget, at DLF fortsat arbejder mod en femårig læreruddannelse på kandidatniveau.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg ville ønske, jeg kunne invitere alle jer i salen ud på læreruddannelserne, så I kan se, hvordan de er i dag - så vi kan tage en ordentlig debat om det".
Sådan åbnede formanden for de Lærerstuderendes Landskreds (LL) Bob Bohlbro sit forslag til kongressen, om at læreruddannelsen skal forblive en professionsbachelor i fremtiden. Han og LL's medlemmer er imod Danmarks Lærerforenings kurs mod en femårig læreruddannelse på kandidatniveau. Ifølge ham er retningen et fagpolitisk udspil, der går ud over fagligheden på læreruddannelsen.
Ifølge Bob Bohlbro er LL ikke imod en længere uddannelse, men derimod at den bliver rykket over på universiteterne. Han frygter, at praksisnærheden vil forsvinde fra lærerfaget ved at akademisere det.
Lærerstuderende: Drop krav om fem-årig uddannelse
"Vi har allerede i dag en læreruddannelse, der er forskningsbaseret. Vores forslag går ud på at forbedre vores professionsbachelor, så vi kan skabe en endnu bedre folkeskole", sagde Bob Bohlbro til kongressen. I stedet vil LL blandt andet have flere undervisningstimer og mere praktik på den nuværende uddannelse.
Det bedste fra begge verdener Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg Bjørn Hansen tog ordet efter Bob Bohlbro og forelagde hovedstyrelsens begrundelser for at arbejde mod en læreruddannelse på kandidatniveau. Han var enig med LL i, at de lærerstuderende skal sikres en bedre uddannelse. Men det kræver, ifølge Bjørn Hansen, at uddannelsesinstitutionerne arbejder sammen.
"Professionshøjskolerne kan ikke uddanne kandidater, og universiteterne kan ikke uddanne lærere. Men vi vil have det bedste fra begge verdener, og lærerne skal blive bedre til at reflektere over elevernes udbytte af undervisningen", sagde Bjørn Hansen til kongressen. Både Bjørn Hansen og senere formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen afviste, at uddannelsen helt vil blive rykket over på universiteterne i fremtiden.
Følg Danmarks Lærerforenings kongres på folkeskolen.dk
Forslaget om at beholde retningen mod den femårige læreruddannelse begrunder Bjørn Hansen blandt andet med, at der i samfundet er sket en stigning i uddannelsesniveauet - men ikke hos lærerne, og det, mener DLF, giver lærerstanden et statusfald.
"Teori skal give lærerne mulighed for at kunne vurdere og inddrage forskningsmateriale i undervisningen," argumenterede Bjørn Hansen for synspunktet. Derudover er forhåbningen, at underviserne på læreruddannelsen i fremtiden vil være lærere med en ph.d.-overbygning, der skal varetage uddannelsen.
Afgørelse krævede ikke fintælling De Lærestuderendes Landskreds forslag fik mest opbakning i den efterfølgende debat. Blandt andre fra Bent Øxenberg Hansen fra Haderslev Lærerkreds, der gentog kritikken af de få timers undervisning, der findes på læreruddannelsen i dag.
Et af de mere diplomatiske oplæg kom fra Heidi Yoma Rasmussen fra Kreds 16, der i modsætning til LL godt kunne forestille sig, at det er muligt at skabe en praksisorienteret kandidatuddannelse.
Til afstemningen af de to forslag manglede opbakningen dog til Bob Bohlbro og LL, og deres forslag om at beholde professionsbacheloren blev afvist af kongressen. Hovedstyrelsens forslag om fortsat at arbejde mod en femårig læreruddannelse på kandidatniveau blev vedtaget af så stort et flertal i kongressen, at det ikke behøvede fintælling.
Læs hele vedtagelsen via linket til højre for artiklen.
Læs mere
Læs hele kongresvedtagelsen her.