Stinusprisen blev i dag uddelt til professor Svend Kreiner, der er ekspert i pædagogisk statistik, og som har påvist, at Pisa-testene er ubrugelige til at rangordne forskellige landes skolefærdigheder.

"Jeg er meget glad og beæret. Jeg har arbejdet med pædagogisk statistik i 45 år, og folkeskolen, lærerne og Lærerforeningen fylder meget i min verden, så det betyder meget med denne pris", sagde Svend Kreiner, da han modtog prisen og en buket blomster.

Ved overrækkelsen af prisen sagde Anders Bondo Christensen, at prisen går til en seriøs forsker, der ikke går på kompromis med sin forskning eller resultater.

"Det kræver mandsmod at holde fast i resultater, selvom de ikke passer ind i mainstreamholdningerne. Svend har ihærdigt holdt fast i sin kritik, og det er nødvendigt, hvis vi vil bruge resultaterne", sagde formanden, og tilføjede, at selvom han er matematiklærer, så forstod han ikke altid beregningerne.

Statistik-guru: Pisa holder ikke

En eftermiddags arbejde bekræftede bange anelser Svend Kreiner har igennem flere år kritiseret Pisa-testene for ikke at være valide, og som følge deraf kan man rangordne landene efter forgodtbefindende. I hans undersøgelse af Pisa-data fra 2006 kunne han ved at vælge de 'rigtige' eller 'forkerte' opgaver få danske skoleelever op på en tredjeplads eller ned som nummer 42 ud af 56 lande. 

"Jeg har med stor forundring været vidne til, at politikerne, Undervisningsministeriet og pressen med Pisa-undersøgelserne som hjælpemotor systematisk og med stort held har forsøgt at nedbryde respekten for den danske folkeskole i almindelighed og lærerne i særdeleshed. Men jeg har haft mistro til det, som Pisa har meldt ud, og det tog mig kun en eftermiddag med Pisas data at få bekræftet mine anelser", sagde Svend Kreiner i sin takketale. Det var især de specielle statistiske metoder, som Pisa bygger på, som han ikke havde tiltro til.

"Det største problem i Pisa er, at forskellige opgaver fungerer forskelligt i forskellige lande. Jeg tror ikke, at man kan lave en opgave, der fungerer lige godt i Danmark og Kina", sagde den nu pensionerede professor og henviste til, at grundlaget for Pisa er en opgave, hvor sværhedsgraden er ens, uanset om man er dreng eller pige, sort eller hvid eller dansk eller kinesisk. 

Dansk Pisa-kritik forskningsmæssigt anerkendt

Brug de indsamlede data til noget fornuftigt "Man kan ikke håndtere min kritik ved at sige, at jeg ikke kender noget til Rasch-modeller (som Pisa-undersøgelserne baseres på, red.), for jeg er nok den i Danmark, der ved mest om Rasch-modeller", fortalte Svend Kreiner, som ikke mener, Pisa nogensinde har fortalt, hvad de konkret er uenig med ham i. (rettet 11/9 kl. 8:40)

Senest er en artikel med Svend Kreiners kritik blevet optaget i det internationale forskningstidsskrift Psychometrica, og hen over sommeren har der kørt en lang diskussion i England om hans resultater og kritik af Pisa.

Svend Kreiner afsluttede sin takketale med et håb om, at nogen - enten i Pisa eller Undervisningsministeriet - vågner op og kommer i dialog.

"Det er urealistisk at tro på en dialog med Pisa, og det er urealistisk at tro på, at de nogensinde vil indrømme, at der er noget galt, når man tænker på, hvor mange penge der er brugt på Pisa. Mit største ønske er at få genoptaget dialogen med Undervisningsministeriet. Jeg vil foreslå, at man dropper de meningsløse rangordninger af lande". Han opfordrede desuden Undervisningsministeren til at invitere nogle dygtige folk ind - ikke nødvendigvis ham selv - og finde ud af noget fornuftigt, som de mange indsamlede data kan bruges til, nu hvor der er brugt mange penge på det.