"Den inklusionsopgave, vi står overfor, fordrer efteruddannelse", lød det fra Ane Søegaard på Frederiksberg
Klaus Holsting
Kongresdebat: Hvem skal betale for lærerens efteruddannelse?
Debatten om finansiering af lærernes efteruddannelse blussede op på årets kongres. Lars Nørgaard Andersen og Ane Søegaard reagerede på, at formanden for DLF's overenskomstudvalg vil flytte efteruddannelsesmidlerne ind i lærernes overenskomst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Københavnske Lars Nørgaard Andersen læste højt af en artikel fraUndervisereaugust, hvori Gordon Ørskov åbner for efteruddannelseskroner på overenskomsten. "Det er at foddre hunden med dens egen hale", sagde han.
"Vi har hørt, at kommunerne sparer midlerne til efteruddannelse væk. Så det første, vi skal gøre, er at flytte de midler, der trods alt bliver brugt på efteruddannelse, ind i overenskomsten, sådan så vi kan sikre os de midler fremadrettet", svarede Gordon Ørskov Madsen, som er formand for DLF's overenskomstudvalg.
Folkeskolen skal finansieres af skattekroner
Det fik formand for Frederiksberg Lærerkreds Ane Søegaard til at gå på talerstolen.
"Hvis der er noget, vi har behov for, så er det efter- og videreuddannelse. Der er ingen tvivl om, at den inklusionsopgave, vi står overfor, fordrer efteruddannelse", proklamerede hun og fortsatte mod sin pointe:
"Jeg hører til dem, der har været rigtig glade for, at vi i vores principprogram har skrevet ind, at folkeskolen skal finansieres af skattekroner. Og en del af folkeskolens opgave er at sikre, at vi er kvalificerede til at varetage opgaven."
Derfor mener Ane Søegaard ikke, at lærerne selv skal betale for opkvalificeringen.
"Jeg har det sådan, at i en situation, hvor vi ikke engang kan reallønssikre kollegerne, så ved vi, at det kommer til at koste. Det synes jeg ikke er rimeligt."
Ane Søegaard vil gerne undgå, at det bliver arbejdsgiverne, der kommer til at diktere, hvilken efteruddannelse, lærerne har brug for. Det ved lærerne bedst selv, mener Ane Søegaard. "Men vi skal ikke betale for efteruddannelsen selv", slår hun fast.
Gordons gode ræson
Formanden for DLF's Overenskomstudvalg Gordon Ørskov kunne imidlertid ikke stå model til Ane Søegaards fortolkning af hans udmelding.
"Du har ikke hørt mig eller nogen fra hovedstyrelsen sige, at lærerne selv skal betale for deres efteruddannelse," understregede han, da han igen fik ordet.
Men hvis nogen skulle have forslag til, hvordan man sikrer rettigheden til efteruddannelse for alle lærere uden at gøre den til en del af overenskomsten, så vil Gordon Ørskov gerne høre fra dem.
"Jo mere uddannelse en faggruppe sikrer sig, jo bedre lønudvikling vil den få. Derfor er der god ræson i at gøre efteruddannelsen til en del af overenskomsten," afrundede han.
