Den elektroniske afstemning knaser i 11. time

Når Lærerforeningens kongres genoptages om kort tid, kan de delegerede for første gang i 130 år hvile armmusklerne. Afstemningen ved håndsoprækning er nemlig fortid, og de delegerede skal i stedet stemme elektronisk.

Offentliggjort Sidst opdateret
På storskærm bag dirigent, John Vagn Nielsen, kan man se stemmefordelingen - hvis afstemningen ikke er hemmelig

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Nu må I ikke tage den med ud og muntre jer i aften," sagde en tålmodighedsudfordret kongresdirigent Marian Skovgaard onsdag eftermiddag om den lille lommeregnerlignende boks. Forud var gået en lang test af den elektroniske stemmehandling blandt de 310 kongresdelegerede.

Der skulle nemlig et par prøveforsøg til før, stemmeboks, delegerede og storskærm spillede rigtigt sammen.

Et tryk på boksens 1-tal er en stemmeforet givent forslag og et sådant klik reflekteres på storskærmen som en grøn plads i salen. I samme øjeblik vises stemmefordelingen. Tæt på 100 procent stemmer på forsøgsbasisfor, når de bliver bedt om det. Så vidt så godt og kongresdirigenten virkede optimistisk, da han teknikbegejstret udbrød: "Hold da op. Det var et hurtigt svar."

Sammenblanding af klik på tast 2 og 3

Men sidst på eftermiddagen stod det klart, at en stemme i mod et forslag gives ved tryk på boksens 2-tal og ikke, som det blev præsenteret ved første introduktion, ved tryk på 3-tallet. Et klik her indikerer nemlig, at man undlader at stemme, altså stemmer blankt. Så måtte hele salen øve sig en ekstra gang.

"Når jeg har sagt, at der må stemmes, så afgiver I jeres stemme. Herfra har I et sted mellem fem og syv sekunder til at ombestemme jer, inden jeg igen siger, at afstemningen er afsluttet", siger en fortsat munter kongresdirigent, der pepper afstemningsøvelsen op ved at bede salen om at tage stilling til, hvorvidt DLF's kongres bør opfordre Folketinget til at åbne muligheden for elektronisk afstemning til Folketinget senest d. 1. januar 2020.

Salen griner - ikke mindst af sig selv, men synes nu i 11. time at have fået styr på de små afstemningsbokses muligheder. De første afstemninger finder nemlig sted her til formiddag.

Læs mere