Forældres sociale, økonomiske og kulturelle status har i Danmark større betydning for elevernes matematikresultater, end det er tilfældet i de øvrige nordiske lande. Sådan lød konklusionen i den nyeste Pisa-undersøgelse.

»Det er tankevækkende, at vi er et af de lande, som er relativt dårlige til at bryde den negative sociale arv. Hvad skal der til, for at alle børn reelt har en chance i Danmark?« spurgte undervisningsminister Christine Antorini, da hun fremlagde undersøgelsen foran rullende kameraer og journalister i hobetal i december.

Det spørgsmål forsøger professor Anders Holm løbende at svare på. Han er professor i kvantitativ sociologi på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og på Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i skole og social mobilitet ud fra både danske og udenlandske undersøgelser af årsagssammenhænge. Han understreger, at skolen faktisk ikke kan gøre så meget, men at læreren som person er den faktor, som betyder allermest.

»Hvis der er én, der bryder den sociale arv i skolen, så er det læreren. Det er ikke skolens etos eller resurser eller den pædagogiske stil. Det er den enkelte lærer, der gør det«, siger han og understreger, at det, forskningen tydeligst viser, er, at tiltag, der sker, før barnet begynder i skole, har meget større betydning for et barns sociale mobilitet end livet i skolen.

Tidlig indsats vigtigst

Folkeskolen kan nok ikke gøre så stor forskel for elever med negativ social arv, som nogle politikere tror, lyder budskabet fra Anders Holm

»Mor og far er langt den største determinant. Er det så gener eller miljø? Resultaterne viser, at det er halvt af hver. Det viser sig, at det allerede i graviditeten har stor betydning, om moren ryger og spiser sundt. Jo bedre forældrenes uddannelse er, jo bedre klarer barnet sig«, siger Anders Holm og fortæller om en undersøgelse, hvor forskere lod en båndoptager optage al lyd i flere hjem. Ved gennemlytningen talte forskerne antallet af sagte ord. I højtuddannede hjem blev der over bleskift, madlavning og ved spisebordet sagt langt flere ord, end der gør i lavtuddannedes hjem.

»Studier tyder på, at mængden af tid, forældrene bruger på at stimulere barnet, faktisk forklarer hele den forskel, som består af forældrenes uddannelse. Børn klarer sig simpelthen bedre, fordi de bliver bedre stimuleret i hjem, hvor man læser, synger og peger billedbog«.

»Hvis skolen skal starte med at lære dig at sidde stille, så er det meget, meget sværere, end hvis du har lært det, da du var to år og var derhjemme. Hos hr. og fru bogklog starter børnene med at gå i skole år nul, mens nogle først for alvor starter syv år senere«, siger Anders Holm.

Alligevel forsøger han at komme tættere på, hvad lærerne kan gøre for at hjælpe elever til at klatre opad i uddannelseshierarkiet.

Plads til forbedringer

Den nyeste Pisa-undersøgelse viser, at der er blevet færre af de i forvejen relativt få mønsterbrydere i den danske folkeskole. Anders Holm mener, at Pisa ikke er den bedste måde at undersøge social arv på, men alligevel giver et billede, der godt kan genkendes fra andre undersøgelser. Forskeren mener, at der er plads til forbedringer i det danske skolesystem.

»Man plejer at sige, at 70 procent af den sociale arv skyldes familierne, og 30 procent skyldes resten. Det, man har fundet ud af, er, at det i høj grad er læreren, der senere kan bryde den sociale arv«, siger Anders Holm og tilføjer, at forskerne ikke ved, hvad det er, læreren gør for at hjælpe elever med at bryde den sociale arv.

»I Danmark har der ikke været fokus på effektforskning, hvor man med lodtrækningsforsøg isolerer enkeltelementer som eksempelvis efteruddannelse og ser på, hvilken effekt lærernes efteruddannelse har for elevernes præstationer. Forskningstraditionen er ved at ændre sig nu, men det tager lang tid, før sådan ny forskning bringer resultater, som lærerne kan bruge i klasseværelserne«.

Studeretid bryder social arv

Forskerne er forholdsvis enige om, at færre elever om en lærer har en lille effekt på den sociale arv.

»Effekten af små klasser er størst for de svageste elever. Men små klasser virker, det er bare en fantastisk dyr måde at opnå forbedringer af det generelle faglige niveau og en forbedring af den sociale arv på. Men der er selvfølgelig en grænse. 200 elever i en klasse er sikkert ikke godt, og undersøgelser viser, at der ikke er evidens for, at det giver noget at have under 15 elever i klassen«.

Han taler direkte ind i den danske politiske skoledagsorden, når han siger, at forskning fra USA tyder på, at længere skoledage også har en effekt.

»Jeg tror, at tid gør en forskel. Det spiller sammen med, at man også ved, at lektier hjælper. Det handler om tiden, som eleverne bruger på det faglige«, siger Anders Holm.

Den amerikanske forfatter og psykolog Alfie Kohn skrev i 2007, at lektier ikke har betydning for elevers præstationer, før de rammer gymnasiet. Bogen var baseret på pædagogisk forskning om lektier. Anders Holm hørte om bogen, og en skepsis fik ham til at tjekke op på andre undersøgelser om samme emne.

»Lodtrækningsforsøg viser, at lektier hjælper. Forfatteren bygger sit synspunkt på en synsning og kvalitative interview. Men han har ingen data. Når man ser på lodtrækningsforsøg, så viser det sig, at jo længere tid du kan få elever fra de svage hjem til at lave skolemæssige ting, jo bedre bliver de. Det er ligesom løbetræning, jo mere man løber, jo bedre bliver man til at løbe«.