DLF: Læringsmålstyringen er død - men ikke stendød

Er det et udtryk for læringsmålstyringens død, at den nu er ude eller på vej ud af lov, læreruddannelse, læringsplatformene og uvm.dk? Død, men ikke stendød, mener DLF. Liggende, men dele af den skal genrejses, siger forsker. Den har aldrig haft det bedre, siger en forfatter.

Offentliggjort
"Jeg støder stadig på nogle målstyringspropper rundt omkring i systemet. Og de sidder godt fast", siger Jeanette Sjøberg.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læringsmålstyringen er død, men den er ikke stendød.

Sådan lyder det fra formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg som reaktion på, at alle henvisninger til læringsmålstyret undervisning er slettet eller er planlagt fjernet fra EMU'en, Undervisningsministeriets hjemmeside, bekendtgørelsen om læreruddannelsen og læringsplatformene.

Nu er læringsmålstyret undervisning slettet fra uvm.dk

"Ministeriet stiller ikke længere krav om den, men den lever i praksis stadig ude i nogle kommuner, skoler og professionshøjskoler. Så der er stadig et stykke vej, før den er helt aflivet", siger hun.

"Jeg støder stadig på nogle målstyringspropper rundt omkring i systemet. Og de sidder godt fast. For eksempel i form af læringsplatformene, som er bygget op omkring læringsmålstænkningen, hvilket de på trods af justeringerne endnu bærer præg af".

"Men det må vi jo gøre noget ved. For vi har konstateret, at det ikke var vejen til god undervisning. Der skal noget helt andet til, nemlig at læreren får frihed til at undervise ud fra hele den didaktiske palet".

von Oettingen: Målstyringens død er ikke kun en god ting

Sidste uge åbnede prorektor på UC Syd dr. pæd. Alexander von Oettingen en konference med en konstatering af, at læringsmålstyringen sammen med uddannelsesforskningen og regeringen "ligger ned".

Prorektor: Vi skal have forskning, som lærerne kan bruge til noget 

"Jeg tror, læringsmålstyringen er død, men det betyder ikke, at den er forsvundet. Det er jo en praksis, der er blevet indarbejdet i lærernes praksis, og nogle lærere er også glade for den. Der er også søsat en del langvarige projekter med læringsmålstyring, der fortsætter ude i kommunerne", uddyber han til folkeskolen.dk.

"Men kigger man på det store billede, så har det uddannelsespolitiske fokus flyttet sig væk fra den rigide form for undervisning, som læringsmålstyring er. Så den ligger ned".

Men det er ikke kun en god ting, mener Alexander von Oettingen. Der er nemlig gode elementer i læringsmålstyringen, han gerne ser genrejst, mens andre skal have lov at blive liggende. Man kan nemlig hverken undervise, opdrage eller lede en skole uden mål, mener han.

"Den debat bliver svær, for bare man nævner læringsmål, er der mange, der tænder helt af. Det viser, hvor betændt området er. Jeg håber, vi snart kan begynde at snakke om mål på en ordentlig måde igen, uden det ender i en styringsdiskussion", siger han.

Dr. pæd. til lærerne: Tro nu ikke, at al forskning i læringsmål er forkert

Forfatter: Kritikkerne har vundet en Pyrrhus-sejr

Lektor, cand. pæd. phil., Niels Jakob Pasgaard er forfatter til bogen 'FAQ om læringsmål'. Han mener, at rygterne om læringsmålstyringens død er stærkt overdrevne. Tværtimod har den aldrig stået stærkere, mener han.

"Der er lavet nogle rigtig fine opblødninger,men så længe man har de overordnede kompetencebaserede læringsmål i Fælles Mål, så lever den i bedste velgående. Læringsmålstyret undervisning er for mig at se defineret ved, at man tager afsæt i læringsmål, og det gør undervisningen i folkeskolen og på læreruddannelsen stadigvæk", siger han.

"De overordnede mål, undervisningen styrer efter, er læringsmål i den forstand, at det er mål for udbytte af undervisningen. Nu kan lærerne undervise mere frit, men de vil stadig blive målt på, om deres elever lever op til output-mål i form af kompetencemål, når de går til prøve og eksamen".

Lektor: Læringsmål ændrer elevers og læreres adfærd

Derfor er kampen mod læringsmålstyring for hans vedkommende langt fra slut. For som det er nu, er det kritikkerne, der har tabt kampen, mener han.

"De er gjort tavse eller jubler over en opblødning af Fælles Mål og at en model er fjernet fra ministeriets hjemmeside. Det er en Pyrhuss-sejr, for i grunden er intet vundet. Læringsmålstyringen står meget stærkere, for meget af kritikken er forstummet. Ordene i skåltalerne er ændret, men nedenunder dem er der stadig en udbyttetænkning i skolen".

Tilbage til indholdsmål

Tidligere havde man i Fælles Mål kundskabs- og færdighedsområder. Det mener Niels Jakob Pasgaard man skal tilbage til, før man kan kalde læringsmålstyring for et overstået kapitel.

"Der havde man i højere grad mål for, hvilket indhold eleverne skulle præsenteres for, ikke hvad outputtet skulle være af det. Hele tankegangen i for eksempel læringsplatformene er, at man kan måle elevens progression hen imod et slutmål", siger han.

I stedet bør læreren have frihed til at sætte mål for den enkelte elev med afsæt i det stof, man arbejder med i undervisningen. Men indholdet skal komme først, lyder det fra lektoren.

"Derfor kræver et opgør med læringsmålstyringen også, at der bliver lavet helt nye mål fra centralt hold, som udelukkende skal gå på indholdet i undervisningen. Og så må det vise sig, hvad den enkelte elev når. I stedet for at stille lærere og elever til regnskab for at nå nogle mål, skal de selv finde deres mål", siger Niels Jakob Pasgaard.

Eksperter advarer mod målstyringsuddannelse til skoleledere

Det vil kræve en høj grad af tillid til lærerne, og også at der bliver taget en grundlæggende debat om, hvad skolens funktion er.

"Er det at levere på nogle mål for reproduktion af viden, som politikerne har sat? Eller er det at levere noget andet end det, vi tror, vi vil have, så vi som samfund og eleverne som frie mennesker kan blive klogere? Den diskussion er man nødt til at tage, hvis der skal tages et opgør med læringsmålstyring".

Et af argumenterne er vel også, at det kan være med til at bryde negativ social arv, hvis man sikrer sig, at alle har nogle grundlæggende, målbare kompetencer med sig, når de går ud af skolen?

"Skolen skal ikke være et socialpolitisk instrument. Skolen skal ikke skabe lighed, den skal have lighed som forudsætning. Når børn træder ind i skolen er de lige som elever, hvad end de er søn af en direktør eller en gadefejer. Så kan det godt være, de ikke ender samme sted, når de går ud af skolen. Jeg synes det er fint, at skolen ikke standardiserer mennesker, men udvikler dem dér, hvor de er".