"Gå din vej! Lad mig være! Jeg gider ikke lave den latterlige opgave". Tobias går i 2. klasse, og han er vred og irriteret. "Jeg gider ikke den dumme fuck-skole!"

Et par andre elever i klassen lytter og begynder så småt at røre på sig. Der er optakt til noget …

Signe er 27 år og lærer for Tobias og de øvrige 25 elever. Hun er uddannet for fire år siden og har både under uddannelsen og på skolen arbejdet med nogle af de seneste teorier og metoder for klasseledelse og konflikthåndtering. I 2.-klassen har hun forsøgt sig med "icebreakers" for at bløde stemningen i klassen lidt op. Signe har også haft et par vanskelige samtaler med Tobias og med Tobias' forældre. På et tidspunkt fandt hun en øvelse, der fik Tobias til at tie og undlade at forstyrre. Det gav ro en tid.

Men nu er Signe igen i tvivl om situationen og den uro, der ser ud til at være under opsejling. Hvordan skal hun gå til Tobias? Og hvad med klassens andre elever?

Situationen er genkendelig i de fleste skoleklasser. En eller flere elever bøvler med at finde motivation og gode grunde til at være i klassen. Årsagerne kan være mange og kan findes i hændelser både i og uden for skolen. Og hver gang er der tale om en situation, som læreren skal forholde sig til og finde veje i.

Signe er uden tvivl en dygtig lærer. Hun kender til en del metoder og har også fået en del råd, tips og tricks af gode kolleger. Hun råder derfor over en omfattende metodisk indsigt og en gedigen værktøjskasse. Men Signe ved ikke, om hun handler pædagogisk forsvarligt.

Pædagogikken mangler

Den manglende viden om pædagogik leder Signe ind i en stressende jagt på løsninger, der som oftest blot er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det bliver en jagt på metodiske eksperimenter fra situation til situation - spring fra den ene usikre tue til den næste. Pædagogik er alt andet end en perlerække af "cowboytricks", der præsenteres, når lokummet brænder. Derfor bliver situationen ulykkelig for Signe og for alle andre lærere som hende. Allerværst bliver det for de elever, der udsættes for eksperimenterne.

Egentlig forfølger Signe blot de aktuelle idealer i debatten om skole og uddannelse. Både ledere og studerende, politikere, kommunale forvaltninger og forældrekredse taler varmt for metoder, der virker. I debatten udmøntes denne søgen efter et kvikfix i en efterspørgsel efter mere forskning og mere praksis. Logikken synes at være, at mulighederne for at øve sig i metoder, der virker, skal udvides og udvikles. Det drejer sig for eksempel om metoder for motivationsudvikling, inklusion, teambuilding, konflikthåndtering, klasseledelse, relationskompetence og samarbejdet med elevernes forældre.

Udviklingen af metoder og koncepter baseres på tilbagevendende evalueringer og omfattende, evidensbaseret, empirisk forskning om undervisning, børn og skole. Forskningen udvides løbende. I læreruddannelsen skal de studerende derfor præsenteres for ny og evident forskning - og for netop de metoder, der virker. De skal have mest muligt rum til at øve sig i at udøve metoderne. Metoder, som i ensom og endegyldig evidens kun er meningsfulde, i det omfang de i første forsøg gør de næste meter af vejen lidt mere farbar for de studerende.

Problemet er, at den vej beror på fragmenter og øjebliksbilleder og bliver en temmelig teknisk øvelse. En kontraproduktiv metodejagt, der er stærkt deprofessionaliserende.

Pædagogikken mangler.

Input til læreruddannelsen

Når forskning, erfaringer og enkeltstående færdigheder indgår som løsrevne fragmenter uden samlende reference, er det sjældent hjælpsomt til udvikling af praksis. Pædagogik er den samlende reference! For det grundlæggende ved al undervisning og opdragelse er, at det er en pædagogisk opgave.

Hvem er Signe som lærer? Hvad står hun for? Hvad er hendes ansvar? Hvad vil hun med Tobias og de andre elever - og hvorfor vil hun netop det? Uden svar på den slags spørgsmål er både Signe og eleverne i klassen ilde stedt.

Pædagogik er at skabe sammenhæng og mening i sine handlinger i lyset af den pædagogiske opgave, man står over for. Det handler om at begrunde og skabe sammenhæng i opdragelsen og undervisningen. Hvilke pædagogiske bevæggrunde og refleksioner ligger bag de valg, man træffer?

Enhver handling i skole og uddannelse beror på normer og værdier. En god lærer må forholde sig til, hvordan mennesker dannes, lærer og bliver til gennem faglige kategorier og processer. Hvis læreren skal opretholde et professionsetisk kompas frem for hovedløst at løbe efter tidens trends og tendenser, er pædagogisk viden det afgørende fundament. Mennesket fødes ikke myndigt og med demokratisk sindelag. Det opdrages vi til. I skole og uddannelse sker det ved opfordringer til deltagelse og stillingtagen i møder med et mangefold af værdier. Opdragelse er en proces, der sker over tid. Menneskelig udvikling tager tid. Dannelse tager tid. Demokrati tager tid.

Det er derfor indlysende, at en læreruddannelse beror på pædagogik og handler om at lære og udvikle sig som pædagogisk fagperson. Men i den aktuelle læreruddannelse er pædagogik aldeles fraværende som sammenhængende videngrundlag. Begrebet findes, men i praksis er det blot en benævnelse for noget, der underforstås snarere end understøttes. Det underforstås, at lærere varetager en pædagogisk dannelsesopgave.

For tiden arbejdes der på en revision af uddannelsen. Her er opmærksomheden primært rettet mod praksis og praktik. "Det skal vi have mere af", siger de lærerstuderende og mange med dem. Det er et problem, hvis ikke opmærksomheden inddrager uddannelse i, hvordan nye lærere forstår og forholder sig til den praksis og praktik, som efterspørges. Det er givet, at pædagogikken ikke fodrer de munde, der efterspørger klare svar på skolens og undervisningens kompleksitet. Pædagogikken tilbyder ikke manualer med anvisninger på, hvordan læreren indleder undervisningen, leder en gruppe elever eller kan klare konflikter i skolen. Men pædagogisk viden giver et grundlag for at forstå og forholde sig til, hvorfor noget er bedre at gøre end andet.

Vi må insistere på, at pædagogik igen bliver centralt i skole og læreruddannelse - som fag og som afgørende grundlag. Der er i vid udstrækning behov for, at der på ny opbygges en bred og dybtgående pædagogisk viden om, hvordan vi forstår og forholder os til det, der foregår og skal gøres i skolen og lærernes uddannelse.

Hjælp Signe ud af jagten på cowboytricks og evindelige hop fra tue til tue. Giv Tobias den chance.

Giv alle elever i den danske folkeskole den chance. Det er nutidens elever i folkeskolen, der bygger morgendagens samfund. Det handler om Danmark som et demokratisk land.

Pædagogikken skal opdages, opbygges og iltes på ny. Fri os fra flere tendentiøse løsninger, og lad os opdyrke pædagogikken som afgørende grundlag for skole og uddannelse. Samarbejdet skal udvikles - og nye samtaler og samarbejdsmuligheder skal etableres. Vilje, rum og resurser er afgørende for, at nye pædagogiske fagmiljøer kan opbygges og gives en stemme.

Giv lærerne pædagogikken tilbage.