Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
At komme tilbage til den gamle hverdag efter corona-hjemsendelse går overraskende hurtigt, melder både elever og lærere knyttet til 8. F Skovgårdsskolen i Gentofte.
Efter godt to måneders hjemsendelse kunne eleverne i 8.F igen se hinanden i øjnene uden hjælp fra webcams og internetforbindelse, da de mandag morgen blev genforenet i klasselokalet på Skovgårdsskolen i Gentofte.
"Jeg havde måske regnet, at de ville have været generte og ikke bare være naturlige over for hinanden som normalt. Men det hele har været meget naturligt. De leger. De taler som om, at har set hinanden sidste uge", siger klasselærer Katrine Rygaard Rasmussen.
Kollega og matematiklærer Eric Pratt er også glad for at være tilbage. Det skaber en særlig tryghed for ham som underviser, fortæller han.
"Det giver mig tryghed i forhold til, at jeg kan forklare de problemstillinger, der er i matematik. Omvendt kommer jeg nok også til at savne den gode hjælp børnene har fået fra deres forældre, der hele tiden har været opmærksomme på, hvilke lektier der skulle laves".
En af eleverne stemmer i, inden undervisningen starter. "Det var lidt spøjst at være tilbage, men nu har allerede vænnet mig til det".
Så er det nu: Ok med to elever ved hvert bord og lejrskoler
Alt som det plejer - og så alligevel ikke…
Da klokken runder 12 samles eleverne i klasselokalet efter frikvarter. I frikvarteret har eleverne måttet affinde sig med, at boldspil ikke er tilladt, og at de kun må ses med børn fra samme klassetrin. Begge dele med henblik på at begrænse den mulige smitte.
Klassen er nu fast placeret i ét lokale - med faste siddepladser. Kun når klassen skal undervises i fysik, foregår det andetsteds. Idræt er indtil videre droppet.
I løbet morgenen har skoleleder Jan Eirik Olsen været inde hos de forskellige klasser, der mandag er tilbage på skolen. Overfor eleverne i 8.F lægger han vægt på, at de overholder alle retningslinjer. Der er mange no-gos. Hvis eleverne eksempelvis møder for sent ind på skolens matrikel, risikerer de ikke at blive lukket ind.
Og hvis de skal en tur i det lokale center, "skal I gå en stor bue om ældre mennesker", lyder det fra Jan Eirik Olsen.
Ifølge klasselærer Katrine Rygaard Rasmussen, der til dagligt underviser klassen i dansk, har eleverne generelt har været gode til at indstille sig på situationen og de krav, der hører med.
"Det lytter og bliver pludselig små børn, når vi har talt om situationen digitalt. De håbede jo inderligt, at de skulle retur hurtigst muligt. De virker store, når man underviser dem normalt, men når man tager den slags samtaler, virker de pludselig helt små igen".
Gensyn og håndvask i udskoling på Nørrebro
Privilegeret
Begge lærere peger på, at situationen med digital nødundervisning er blevet gjort lettere ved samarbejdet med de resursestærke forældre, der har taget et stort ansvar.
"Det er måske det bedste sted, man overhovedet har kunnet være i forhold til folkeskoler. Det har ikke været hårdt at være hjemsendt i denne periode. Jeg har flere gange tænkt, at situationen er anderledes rundt omkring i landet med elever, der har brug for at være fysisk på matriklen i corona-perioden", siger Katrine Rygaard Rasmussen.
Meldingen lyder nogenlunde den samme fra matematik-lærer Eric Pratt. Han ser derfor heller ikke nogen grund til at teste eleverne i højere grad nu for at blive klogere på, hvorvidt det er skabt et fagligt efterslæb.
"De har været gode til at klare deres hjemmeopgaver, så jeg har ikke et særligt behov for at teste dem. De mangler ikke at bevise noget overfor mig", siger Eric. Samtidig lufter han overvejelser om at give sin 9.-klasse i fysik det 'lette' gymnasiestof, da klassen allerede nu er igennem pensum og eksamen som bekendt er aflyst.
Selvdisciplin og familie
Efter skolelederens alvorstale bliver eleverne sat til at reflektere over den seneste tid. Hvad har de hver især lært af corona-perioden? Hvad har det betydet for samfundet? Og hvordan vil de huske tiden om 10 år?
"Jeg har fået mere selvdisciplin og er klart blevet bedre til at prioritere min tid, selvom der ofte er ting, der er mere interessante at tage sig til derhjemme end skole", lyder det fra Claudio.
"I denne tid har det hverken været som den normale hverdag. Men heller ikke rigtigt som ferie", siger Jakob.
"Jeg er kommet tættere på min familie, og corona har også givet mig mulighed for at slappe lidt mere af", siger Sofie.
"Nogle mennesker får det psykisk meget dårligt af at være isolerede, og det er ikke kun økonomien der tager skade", siger Hannah.
I løbet af skolenedlukningen har eleverne haft mulighed for at se hinanden i begrænset antal.
Forældregruppen har været med til at definere, hvordan grupperne skulle sættes sammen. En af eleverne fortæller dog, at han kun har set én anden fra klassen - nemlig vennen, han driver en lille virksomhed med.
"Fjernundervisning har været en øjenåbner"
Selvom lærerne og klassen tydeligvis er godt tilfredse med at være tilbage på matriklen i Nordsjælland, har tiden med fjernundervisning ikke været helt spildt. Begge lærere fortæller, at de har lært meget de seneste to måneders tid - ting, de fremover kan bruge i undervisningen.
"Fjernundervisningen er en øjenåbner. Hvis man er væk i en uge af en eller anden grund, så kan man stadig godt undervise børnene. Det er langt mere fleksibelt", siger Eric Pratt.
"Eleverne sammenligner ikke sig selv i samme grad, som når de ved, hvilket tøj makkeren har på, og hvordan mimikken blandt klassekammeraterne er. Det er noget andet, når deres foto-ikoner er små på Teams, og det kan sætte dem fri på måde", siger Katrine Rygaard Rasmussen.
Eleverne i 8.F kan se frem til en skoledag fra kl. 9 til kl. 14, svarende til 25 ugentlige undervisningstimer, som udgangspunkt indtil sommerferien.