Ideerne er mange til, hvad man kan sætte eleverne i gang med i håndværk og design hjemme: Find husets designklassikere, hjemmestrik eller værktøj. Eller snit i frisk træ, lav julepynt. Eller se eller læs om de store designklassikere.

Inspiration til fjernundervisning i håndværk og design

Det er næppe ønskescenariet at undervise i håndværk og design via skærm, og nogle kalder det kropumuligt. Men der er også lærere, som ser nye muligheder i det. Folkeskolen.dk/h&d har talt med en af dem, og samlet inspiration fra en hel række. Vil du også dele din gode ide?

Offentliggjort Sidst opdateret

JOACHIMSOPMUNTRINGSLISTE:

Nu er der mange, som bekymrer sig ift. hjemmeundervisning iHDS...

1. Hvor mange gange skal du egentlig undervise i faget pr.klasse inden jul?

2. Faget hedder håndværk OG design - hvor ofte har elevernemulighed for at fordybe sig i designprocesser uden fluks at gå iproduktionsmode?

3. Det er da en glimrende anledning til, at eleverne undersøger,hvilket håndværk der findes i deres hjem: konstruktioner,samlinger, materialer, møbler, lamper, tøj osv. osv... Tag evt. envilkårlig genstand i køkkenet og prøv at "afkode" designet. Detbygger fint bro til deres dagligdag. Og kan eleverne udvikle nyeløsninger, som kan optimere designet? De kan fx lave tre skitser,som kan forbedre deres sofa - inddrag interview/brugerundersøgelse/ persona.

4. Hvad ved elevernes familier om håndværk og/eller design? Kaneleverne lave interviews og fremlægge "resultaterne" i fx etblogindlæg?

5. ALLE har godt af at øve sig i at tegne

6. Kun fantasien sætter grænser, og du er en skidegodlærer!!

Glædelig jul

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Samtlige 5.-9. klasser er hjemsendt, men i modsætning til foråret, hvor der var tvivl om, hvorvidt der skulle undervises i håndværk og design, så er der denne gang ingen tvivl. I hvert fald i valgfaget, hvor eleverne stadig regner med at skulle til eksamen til sommer. Joachim E. F. Schrøder, som underviser i håndværk og design på Lyngholmskolen i Farum, er en af dem, der forsøger at få det bedste ud af situationen. Vel vidende, at mange bekymrer sig om hjemmeundervisningen slog han i sidste uge en liste op i håndværk og design-gruppen på facebook med ti positive input til kolleger (se boksen).

"Vi må se, hvad der sker. Vi kan ikke dunke os i hovedet over noget, vi ikke ved endnu. Skolelederne og ministrene og regeringen gør jo alle, hvad de kan. Selvfølgelig er det svært at være i limbo, også i forhold til eksamen, men vi må bare tage det, som det kommer, give eleverne det bedste vi kan", siger han til folkeskolen.dk/h&d.

Joachim E. F. Schrøder er uddannet i 2018 med linjefag i håndværk og design, og han underviser både i 4., 7. 8. og 9. klasse i faget. De små stadig på skolen og valgholdet virtuelt. Her er han i gang med eksamenstræning.

"Den sidste del, hvor de skal gøre det færdigt og fremlægge, bliver jo svært virtuelt. Men vi er kun nået til den midterste del, og de kan godt ideudvikle og gå i dybden med moodboards, bygge modeller og mockups hjemme. De er i forvejen inddelt i tre-mandsgrupper, så jeg kan snakke med dem en gruppe af gangen".

Han har masser af ideer til ting, der giver mening at træne eleverne i, som man kan gøre virtuelt.

"Vi kan lave brainstorms og online fotojagt, som de kan sætte op i digitale moodbards og inddrage noget teknologi, øve sig i at få deres dokumentation i orden".

Det kan også være en fordel ikke at kunne gå i værksted

Joachim Schrøder har læst kollega Niels Lyngbos blogindlæg her på folkeskolen.dk, hvor han er bekymret over, at de faglige fyrtårne forsvinder og faget kan risikere at blive et snakkefag.

Når de faglige fyrtårne forsvinder... 

"Det synes jeg, at man skal passe på med at kalde det, for det synes jeg ikke det er. Det er tit, at man går direkte fra opgave til produktion. Jeg kan godt huske, hvordan jeg selv på studiet syntes det var for meget med al den snak med designprocesser. Men det gik op for mig, at jeg fik en masse godt ud af at arbejde videre med mine ideer, inden jeg gik i gang med at producere. Jeg har lamper hængende herhjemme fra studiet, som jeg kan glæde mig over at se på hver dag. Fordi jeg lavede en hel masse modeller i papir, inden jeg gik over til egetræ, hvor man ikke lige laver det om, hvis man får en ny ide".

"Selvfølgelig er værkstedsundervisningen supervigtig. Men når det nu er sådan her, så tror jeg, at de kan lære noget andet her. De bliver tvunget væk fra at gå direkte ned og høvle, som særligt nogle af mine drenge gerne vil med det samme. I stedet bliver de tvunget til at jeg guider dem igennem designprocesser".

Det er klart, at eleverne ikke har adgang til rigtige materialer. Men hvis man holder det på modelniveauet, kan de faktisk lave en masse.

"De fleste har en form for papir eller papkasse, eller de kan bede om en i Netto. Eller man kan de fleste steder finde grene udenfor at snitte i. Jeg vil også tro, at de fleste hjem kan fremtrylle en af fars gamle skjorter, som mor ikke synes, han skal gå i mere. Det er samme tanke vi har i undervisningen normalt. Vi har fx fået skiftet lamper på skolen, og alle de gamle har jeg fået ned i værkstedet, så vi kan bruge de gratis materialer. Alle ting kan forarbejdes og faget handler jo om at interagere med verden og bruge hænderne. Det er en god måde at se, at det her ikke kun er et fag i skolen, men noget, der omgiver os alle steder".

Masser af gode ideer  - også gerne din

Joachim Schrøder har også lagt et arbejdsark, hvor han samler forskelliges ideer, op til inspiration i gruppen. Og det har en anden lærer Mick Outzen arbejdet videre på:

I det hele taget bugner facebookgruppen af kreative ideer til at undervise i faget virtuelt. Tjek alle de mange forløb, der er lagt ind under filer, hvis du er medlem af gruppen. Vi bringer her et udsnit af de mange forslag der er kommet i forskellige tråde. Har du andre gode ideer, så læg dem meget gerne op i kommentarfeltet herunder eller send dem til pai@folkeskolen.dk, så lægger vi dem ind i artiklen.

3.-5. klasse

Origami, fx en bunden og en selvvalgt opgave

Fold en julestjerne

Penneholder lavet af papirruller, fx her

Moodboard til design af et stykke julepynt

Konkurrence om, hvem der kan lave det flotteste julepyntedyr med chokoladepræmie

Design dit eget siddemøbel

Design i Tinkercad

Se DR-programmet Made in Denmark og svar på spørgsmål til.

Lav småkageæsker af mælkekartoner eller andet genbrugspap

Design dit eget bogmærke i korssting

Lav papirgaveposer til småkager

Flet julehjerter, fx med eget design

Lav en designopgave uden håndværk

Lav dit eget forbogstav i 3d i pap 20 x 20 cm

Lav et fotoalfabet med ting i dine omgivelser 

Få eleverne til at finde huset værktøj og snak med dem om brugen. Se Anders Boss Holstings forslag her: 

 

6.-9. klasse

Besøg Design Museum Danmarks side med museets digitale resurser 

Se et afsnit af DR-programmet Danmarks Næste Klassiker og lav model eller tegning af samme opgave

Design i Tinkercad eller Sketchup

Indret et rum i Ikeas tegneprogrammer

Skriv om en dansk designer

Tegn en Piet Mondrian-tegning, der kan væves, når de er tilbage på skolen

Snit en figur - find fx inspiration i Hans Peter Knudsens facebookjulekalender "How to snitte".